Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Islam og kristendom - ligheder og forskelle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Massoud Fouroozandeh er tidligere muslim og nu kristen.

- Nils Rosenvold/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Synspunkt: Kristendom og islam er dybt uenige om, hvordan det guddommelige kommer ind i den menneskelige verden. Synspunkt af præst og forfatter Massoud Fouroozandeh

Den hastige globalisering har ramt hele verden - også Danmark. Verden er under konstant forandring, både hvad angår teknologi, miljø og politik og kortet over religionernes tilhørssteder. De seneste års store og nødvendige indvandring af gæstearbejdere, tilstrømningen af flygtninge og familiesammenføringerne til Danmark og resten af Europa, har stillet os alle over for store kulturelle og religiøse udfordringer og forandringer!

Det danske samfund er ikke længere rent dansk – hvad det så end måtte sige – men bevæger sig hastigt i retning af det multietniske og multireligiøse. Selv om kun ca. 4 % af Danmarks befolkning er muslimer, mens ca. 82 % er medlemmer af Folkekirken, anser mange alligevel islams tilstedeværelse i Danmark for en udfordring, hvis ikke ligefrem en trussel mod samfundet og dets traditionelle kristne værdier.

Blandt andet derfor er man nødt til at tage både islam og kristendom alvorligt og hjælpe muslimer og kristne til at gå i dialog. For tør vi ikke gå i dialog med de nye muslimske medborgere og lære dem og deres religion at kende, vil integrationen aldrig lykkes, og muslimerne vil uvægerligt komme til at eksistere som et parallelsamfund og ikke som en del af det danske samfund.

Annonce
Behovet for at kende hinandens – og måske endnu mere sit eget – kulturelle og religiøse ståsted har aldrig været så nødvendigt som i dag. Mange »kristne« danskere kender ikke meget til kristendommen og bibelen, og mange muslimer er vokset op med et fiktivt billede af islam, som ofte ikke er konsistent med islams egne skrifter, koranen og hadith. Manglende eller misinformeret viden er ofte den værste baggrund for misforståelser, fordomme og forkerte beslutningsgrundlag.

Netop derfor har Marianne Søndergaard og jeg siden sommeren 2007 arbejdet sammen om en ny bog, der skal give en større indsigt i både islam og kristendom som religioner og forståelse for deres ligheder og forskelle. Bogen, som for få uger siden blev udgivet af ProRex forlag, er ikke skrevet som en ensidig propagandistisk evangelisation og heller ikke for at fremme en overfladisk dialog, der absolut skal munde sig ud i såkaldt »sameksistens«.

Med denne bog har Marianne og jeg forsøgt sagligt og faktuelt at oplyse om historiske såvel som teologiske vinkler i verdens to største trosretninger. Det er vores håb, at bogen kan medvirke til at rydde op i misforståelser og i stedet give læserne en bred forståelse for de fakta, der er gældende i islam og kristendom. Med andre ord - bogen er skrevet i et forsøg på at hjælpe såvel nye som »gamle« danskere til bedre at kunne forholde sig til troens indhold og forstå de mekanismer, der ligger bag religionernes sammenstød og dermed være med til at bane vejen for bedre integration i et kristent land.

Hvad siger islam? Er Gud og Allah ikke det samme? Er islam og demokrati uforenelige? Hvad siger Koranen og Biblen? Hvad er islam og kristendommens svar på aktuelle etiske spørgsmål i Vesten? Hvad kan vi gøre for en bedre integration? Det er essentielt at tage stilling til og vide noget om baggrunden for disse og mange andre relevante spørgsmål om ligheder og forskelle mellem islam og kristendom. Både muslimer og kristne bør have kendskab til begge disse religioner, inden vi kaster os ud i en konstruktiv dialog.

Lidt om ligheder og forskelle mellem islam og kristendom udplukket fra bogen:

Allerførst skal vi huske, at islam og kristendom begge gør krav på at være den eneste sande religion. De hævder begge at gøre Guds vilje, men midlerne dertil er yderst forskellige. De er begge strengt monoteistiske religioner, men står stejlt over for hinanden med deres mange og fundamentale forskelle.

Selvom der er mange ligheder mellem kristendom og islam, er deres holdninger på områder som Gudsopfattelse, etik, åndelighed og medmenneskelighed fundamentalt forskellige. Muhammed tog meget fra jødernes og de kristnes liturgiske praksis til sig, fordi han anså sig selv for en profet, der videreførte den jødisk/kristne tradition. Muhammeds Allah og de kristnes Gud er altså – ifølge Muhammed – den samme. Koranen formulerer det således:
»Vi tror på det, der er blevet sendt ned til os, og ligeledes på det, der er blevet sendt ned til jer. Vores gud og jeres gud er én, og til Ham overgiver vi os.« (Sura 29,46).

Men sandheden er, at islams tro og lære udvikler sig fra at være et forsøg på at blive et nyt kapitel i den bibelske tradition, efter Det Gamle og Det Nye Testamente, til at være en religion, der går direkte imod både jødedom og kristendom. Og blandet imellem hinanden kan man finde vers i Koranen, der belyser hele udviklingsvejen. Med andre ord, jo mere man kender til Koranen, jo tydeligere bliver det, at der ikke kan være tale om den samme Gud!

Kristne siger, at Gud har åbenbaret sig selv ved at lade sig føde til verden i Jesus Kristus. Evangelisten Johannes siger herom: »Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.« (Joh 1,14) I islam kan Gud kun erkendes via Koranen, hvori han åbenbarer sin vilje, men ikke sig selv. Kristendom og islam er altså dybt uenige om, hvordan det guddommelige kommer ind i den menneskelige verden. Gud åbenbarer sig i kød i kristendommen (Heb 1,2) og i ord (sura 12:2) i islam. Kristendommens

Gud bliver selv menneske i Jesus fra Nazareth, men islams Allah åbenbarer sig i form af ord i en bog, Koranen. I kristendommen er Guds ord en person, Jesus Kristus, men i islam er Allahs ord en bog.

En anden stor forskel mellem kristendom og islam er synet på Guds kærlighed. Allahs kærlighed til mennesker er ikke den relationelle kærlighed, som kristne har til Gud. Allah godkender eller accepterer sine skabninger (sura 3:31; 2:195), men Gud elsker dem så højt, at han ofrer sig selv for dem (Fil 2,6-8, Es 57,15). Sand kærlighed medfører ydmyghed, at man ofrer sig for den, man elsker, men kærlighed, ydmyghed og selvfornægtelse har ikke særlig dybe rødder i islam. Den kristne Gud er ydmyg i sin kærlighed, mens Allah er stolt (sura 59:23). Det er en total modsætning.

Det helt centrale kernebudskab i kristendommen - at hævde, at Jesus er guddommelig, er for muslimer et tegn på vantro. Muhammed forbander ligefrem de kristne, som hævder, at Messias er søn af Allah, og beder Allah om at bekæmpe dem for deres perversion (sura 9:29-30). Med andre ord, den kristnes dør til Paradis er således muslimens dør til fortabelsen. Skismaet kan vel ikke blive meget større!

I kristendommen er frelse et spørgsmål om Guds nåde, i islam er det et spørgsmål om menneskets egne gerninger. Muslimer skal nøje følge de vejledninger og love, som Allah har åbenbaret til mennesket i Koranen og via Muhammeds sunna. Frelsen er en konstant bestræbelse på at vinde Allahs gunst. I modsætning hertil bliver det evige liv givet de kristne som gave, når de tror på Kristus (Ef 2,8-9; Tit 3,4-5). Gode gerninger er i islam en betingelse for at opnå Allahs belønning, mens gode gerninger i kristendommen er »frugten« (resultatet) af kærlighed og tro.

I islam hænger lovgivning og religionsudøvelse tæt sammen, i kristendommen har de to absolut intet med hinanden at gøre. I kristendommen er alle mennesker lige for Gud, og derfor er betingelserne for en demokratisk orden til stede. Islam gør derimod forskel på mennesker, fx mænd og kvinder, muslimer og vantro, og er på den måde i selve sin struktur antidemokratisk. Islam handler mere om teokrati end om demokrati, idet Allahs lov altid står over den folkevalgte lov. Det er især dette faktum, som har bidraget til demokratiets vanskelige vilkår i den muslimske verden. Teokratiet vil altid være en flaskehals, som selv de mest demokratiske strømninger i de muslimske samfund vil sætte sig fast i.


Massoud Fouroozandeh har sammen med Marianne Søndergaard skrevet bogen Islam og Kristendom, Ligheder og forskelle, udgivet af ProRex forlag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Islam og kristendom - ligheder og forskelle

medea, publiceret d.18/08 14:07 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Nogen syntes at kristendom og Islam er hinandens

modsætninger - jamen ægtefæller er jo også ofte hinandens

modsætninger og hvis man ikke efterhånden kan bruge disse

modsætninger til noget positivt og til at suplere hinanden

med, så ender det jo ofte med krig og skilsmisse.

Jesus var/er Guds barn - ligesom jeg og vi alle er. Jeg

har ikke hørt eller læst at Jesus ville kaldes Gud - men

tiltalte Gud som sin far og jeg tror på at Guds

Helligånd gennemstrømmer alt og alle - både dem der er

kristne - Islam eller dem - der som min ægtefælle siger:"At

han ikke tror på en skid - ikke engang på sig selv" og vi

har snart været gift i 50 år.

Jeg ser ikke den store forskel på Folkekirken (som jeg er

medlem af) og Islam. Og med hensyn til voldelighed -

hvorfor skal vores soldater bruges til at føre krig - i

deres lande??? Men den der starter en krig - gør det jo

altid i det "godes navn" hvad end det så er???
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Bjarnemand, publiceret d.18/08 14:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Du ved da ikke, hvad der står i Koranen.
Jeg synes, at du skal finde ud af det. http://www.islaminfo.dk

Der er ingen vold i Nye Testamente.

Der er megen vold i Koranen.

Koranen er ikke ord fra en almægtig Gud. At tro dét, det
er at gøre nar af Gud.

Derfor er du nødt til at opponere.
Eller vende den anden kind til.


mvh.


Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Bjørn Holmskjold, publiceret d.18/08 23:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle
Der er en naturlovmæssig mening med Guds vilje, og den falder ud til islams fordel!



http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4717




Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

DebatBorad, publiceret d.18/08 23:51 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Hej Bjørn:o)

Har du fået læst al-Qurân siden sidst;o)..

Mvh
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Bjørn Holmskjold, publiceret d.19/08 03:16 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle
DebatBorad


Det har jeg ikke, DebatBorad! Til gengæld kan jeg læse skriften på væggen!


Res - non verba!



Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

DebatBorad, publiceret d.19/08 07:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Hej Bjørn:o)

Så du udtaler dig altså om at alt taler til fordel for Islam, men du kender ikke engang al-Qurân.. Det synes jeg alligevel er imponerende;o)..

Hvor meget kender du egentlig til Islam? Og hvor meget kender du til andre religioner, siden du kan føre dig så skråsikkert frem?

Mvh
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

medea, publiceret d.19/08 10:55 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle
Tak - Bjørn Holmskjold - for henvisningen til dit indlæg

i "Flix", som jeg har læst med interesse og printet ud.

Blot: Jeg bruger ikke ordet "Dommens Dag" da jeg tror at

straffen ligger i selve "ugerningen".

For: Om Godhed og Ondskab står der i Hubert Messerchmidts

bog "Troslivet"(en katolsk præst) side 106:" Mørket er ikke

ondt - blot lysets fravær. Således også med det onde i det

hele taget, det er ikke noget i sig selv - men helvede er

simpelthen et sted - hvorfra Gud med alt hvad der lever og

ånder i Ham, har trukket sig tilbage, simpelthen fordi Guds

nærvær ikke var/er ønsket. At dette fravær fornemmes som

helvede af de fortabte sjæle, kommer af, at de fra første

færd er skabt med henblik på det modsatte." Citat slut.

Hvorfor vi ikke med bestemthed ved at/om Gud eksisterer?

Hvis vi vidste det - mon vi så ville passe ordenligt på os

selv - så vi kan finde ud af - hvem vi egentlig er og hvad

vi er sat her for at ordne - så ville vi måske sige til Gud

at det må han selv klare og vi Guds børn er vel hans hænder

og hvis vi gør noget der skader andre - er straffen - at så

skader vi samtidig os selv.

Og så til sidst:" Hvordan kunne liv skabes ud af støv? ja

og jeg spørger videre - når vores krop bliver til støv igen

hvor bliver livet der er i mig så af - når jeg ikke skal

bruge det mere? Har vi et liv eller er vi liv?

Og - var det een af de synkroniserede "Tilfældigheder" der

bragte mig videre - i mine erkendelser. Tak for hjælpen.

Medea
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Anette Kønig, publiceret d.19/08 19:44 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle
Hej medea

Du skriver, at modsætnings problemer er af det gode, og sammenligner det med et ægteskab. Men når modsætningen er af sådan en art, at den ene part ringeagter den anden, er der ikke meget at bygge videre på.
Ser man på hvordan de kristne bliver behandles i den muslimske verden, så kan jeg ikke få øje på velsignelserne af modsætningsforholdet. De kristne behandles visse steder som andenklasses mennesker. Og andre steder bliver de kristne slået ihjel, under falske beskyldninger.

En af de mest solgte bøger i den Islamiske verden, er Main Kamp.
Mange muslimer der kommer til Danmark, vil leve efter den islamiske lov og ønsker ikke integration.

De unge piger må ikke omgås danske mænd, man ser hellere at en analfabet kommer her til landet og, at hun gifter sig med en hjemme fra landsbyen, selv om pigen langt overgår ham i skole kundskaber. Hun skal undgå at bliver gift med en vantro.
Sker det alligevel, hun hellere vil giftes med en dansker, hun selv har valgt, kan det koste hende livet. En sådan handling bliver kaldt æres drab.

Jeg skal heller ikke generaliseres, ikke alle muslimer er sådan, nogle ønsker at leve i et demokrati som vores. Men bliver der for mange muslimer, påbyder deres religion dem at kæmpe for at få indført serier.


Jesus er Guds søn, Jesus lod sig tilbede, det ville han ikke have tilladt, hvis han ikke var Gud.

Jesus siger om sig selv. Jeg er døren. Jesus kalder sig selv for det sande vintræ. Det må betyde, at der også findes falske vintræer.

Johannes kapitel 3 vers 16-19

16For så højt elskede Gud verden, at han sendte sin eneste Søn, for at den, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv. 17Gud sendte nemlig ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at frelse den.

Om menneskets tro og vantro
18Den, der tror på ham, skal aldrig dømmes. Men den vantro er allerede dømt, i og med at han nægter at tro på Guds eneste Søn. 19Dommen består nemlig deri, at lyset fra Himlen er kommet til verden, men menneskene foretrak mørket frem for lyset, fordi deres handlinger var onde.

Venlig hilsen
Anette
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Anonym, publiceret d.20/08 15:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

Guds fred.


Det burde være lige meget hvad og hvornår og deslignende,

når bare man tror, for der er ingen som kan påstå at deres religion er bedre end den andens, folk som gør dette, har ingen ide om hvad tro er, og hvad Gud vil og ønsker af os mennesker, Han ønsker slet ikke død og vold af nogen art, så hvis nogle af en eller anden grund har fået den opfattelse af deres såkaldte religion så er det desværer ingen rigtig religion hvad disse mennesker så end påstår, for Gud er ÅND og KÆRLIGHED og ikke VOLD.

Dette burde enhver voksen efterhånden forstå.
Men desværer er troen på Gud ringe i hele verden da alle arbejder for SATAN, det kan vi jo se med al den død og vold i verden som vi mennesker gør imod mennesker og dyr og ALT LEVENDE.

Kærligst og jeg vil bede for jer alle mennesker, Janua.
Del Link

Re: Islam og kristendom - ligheder og forskelle

jette55, publiceret d.08/09 22:07 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islam og kristendom - ligheder og forskelle
Jeg synes,at det er en god og forklarende artikel,som jeg afgjort vil gemme,da jeg har en gammel moster,som er så muslimhader.Jeg selv handler tit hos min gode ven Khahil fra Libanon og giver ham artikler fra aviser om kristendommen,som han var glad for at læse og er fuldt ud integreret og vi har sågar gået i samme skole ude på landeti Borup Midtsjælland.
Venlig hilsen
Jette fra Roskilde
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock