Du må føle dig frem

Spørgsmål:

Jeg er en dansk mand, der er døbt og konfirmeret. For tiden er jeg engageret  i et forhold til en muslimsk kvinde fra Kosovo, som har mit hjerte fuldstændigt. Jeg har studeret religion, især islam og finder det vældigt interessant, men er ikke villig til at konvertere. 

Jeg ved, at et kristen og muslimsk ægteskab er accepteret i visse kredse. Jeg vil gerne vise min respekt overfor hendes familie, uden at skulle ændre min tro. Dette er hun helt indforstået med. Jeg vil gerne vise min respekt over hendes familie og tro, men er så bange for at klokke i det, og jeg søger råd til hvordan man beder om hendes hånd.

Det, jeg ønsker, er at vide, hvordan jeg kan fri og hvordan jeg bør gribe det hele an. Hvem beder jeg om tidladelse, og er der noget specielt, jeg skal være opmærksom på, f.eks. med ringe og sted og måden jeg gør det på!?

Svar:

Det er vanskeligt at rådgive med så få oplysninger. Jeg går ud fra, din kæreste har albansk baggrund. Men hvor meget islam og albanske traditioner betyder for hende og hendes familie oplyser du ikke.

Jeg kan heller ikke se, hvor godt du kender familien, og om de bor her i Danmark, og i så fald hvor længe de har gjort det.

Hvis jeg var dig, ville jeg tage det ganske roligt og naturligt. Hvis familien og din kæreste har tillid til dig, gælder det om at være dig selv, men selvfølgelig også være afventende.

Der er mange kulturelle traditioner blandt muslimer, så det er vanskeligt at sige noget entydigt. Hvis der er tale om ortodokse muslimer, er det rigtigt at et ægteskab mellem en kristen mand og muslimsk kvinde ikke er acceptablet. Men det sker jo alligevel i praksis. Hvis ikke de går så højt op i islam, er det jo ikke noget problem. Så du må føle dig lidt frem.

Mange hilsner

Lissi Rasmussen, teolog og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter