Søren Korshøj Laursen |
1. september 2008
Koranen fremstiller Gud som uforanderlig, mens han i en kristen tradition både er uforanderlig og i bevægelse, skriver cand.mag. Søren Korshøj Laursen
Spørgsmål:Hvis Muhammed er sendt af Gud og skulle skrive Koranen, hvorfor er
Bibelen så ikke nævnt i Koranen?
Gud siger i Det Gamle Testamente, at han han er den store ”Jeg Er”, og han er uforanderlig. Mener muslimer, at Gud er uforandelig?
Hilsen Ole
Svar: Kære Ole
Tak for dit spørgsmål til
www.religion.dk
Der er en del misforståelser i det, du skriver, som jeg gerne lige vil
rette.
- Muhammed er ikke på nogen måde sendt af Gud, ej heller har han en guddommelig status. Hvis han har guddommelige evner, er de ham tillagt af Gud.
- Det er også en misforståelse, at Muhammed skulle skrive Koranen. Det gjorde han ikke. Muhammed modtog – ifølge muslimer - åbenbaringen fra Gud og viderebragte den i flere tempi - i takt med sine åbenbaringer - til sine følgere. Koranen blev nedskrevet kort tid efter Muhammeds død, og i midten af 600-tallet samlede man så de mange nedskrivninger til det, vi i dag kalder Koranen.
- Endvidere er det ikke rigtigt, at Bibelen ikke bliver nævnt i Koranen. Således bliver jøder og Kristne kaldt for "Bogens folk". Den måde, Kristne - efter muslimers mening - har forvansket Guds mening ved at skrive noget forkert i Bibelen er en anden - og meget interessant historie.
- Forestillingen om Gud som værende foranderlig i Gamle Testamente:
Måske henviser du til ordet Jahve, som betyder noget i retning af "Jeg er den, jeg er" eller bare "Jeg er". Det skal lige siges, at vi i den kristne
tro vel tror på, at Gud i allerhøjeste grad har været i bevægelse, idet han har sendt Jesus ned på vor jord, altså inkarneret sig selv i
menneske-skikkelse af kærlighed til os.
Jeg tror man kan sige, at hvis man som kristen har fokus på skaberværket, vil man tale om noget uforanderligt, mens, hvis man taler om inkarnationen, vil man kalde det noget, der er i bevægelse. Den kristne tænker Søren Kierkegaard (1813-1855) siger således
"Gud er uforanderlig. Almægtig skabte han denne synlige Verden - og gjorde sig usynlig; han iførte sig den synlige Verden som en Klædning - han forandrer den som man omskifter en Klædning - selv uforandret."
Men en mere gennemgående tanke hos Kierkegaard er Gud som paradoksets Gud. Mennesket er udstrakt mellem det timelige og det evige, og den kristne Gud er ikke bare et paradoks, men et absolut paradoks: Jesus Kristus er udtryk for en forening, som set med fornuftens briller slet ikke kan finde sted. Og det er en forening af det evige og det timelige.
I Philosophiske Smuler lader Kierkegaard Johannes Climaticus sige følgende: “Christendommen har nu selv forkyndt sig at være den evige væsentlige Sandhed, der er blevet til i Tiden, den har forkyndt sig som Paradoxet, og fordret Troens Inderlighed i Forhold til hvad der er Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab - og Forstanden det Absurde”
Så kan det ikke siges bedre! Kierkegaard har talt: Amen.
I endnu højere grad end jødedommen vil en muslim sige, at Gud er uforanderlig, og at den omtalte tro på den Kristne Jesus er et eksempel på blasfemi - at sætte nogen ved siden af Gud og dermed et brud på Tawhid, altså troen på den ene Gud.
For en muslim er Jesus blot en af de mange profeter, der har eksisteret, hvor af Muhammed er den sidste: "profeternes segl", som det siges i Koranen (Sura 33:40).
Jeg håber, du blev klogere.
Kærlig hilsen
Søren Korshøj Laursen, cand.mag. og gymnasielærer
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk