Der synes dog at være et problem i islam i relation til personer med mentale eller "sproglige handicaps", for eksempel digtere, humorister og satirikere.

Profeten Muhammad blev således kritiseret af digteren Abu Afak, der angiveligt var over 100 år gammel. Den gamle digter gjorde et vers hvori han beskyldte Muhammad for at have dræbt en af hans opponenter.

Profeten spurgte sine mænd: "Hvem vil ordne denne slyngel for mig?" En ung muslim Salim bin Umayr meldte sig frivilligt, og myrdede den gamle digter mens han sov.

Da digteren Asma bin Marwan hørte om drabet på hendes kollega blev hun oprørt. Hun skrev et forhånende digt hvori hun nedgjorde Medinas befolkning for at adlyde "en fremmed som ikke hører til her", og spurgte: "Findes der ikke en mand af ære som kan iværksætte et overraskelsesangreb mod ham og derved slukke forhåbningerne hos dem som tror, de kan opnå noget gennem ham (Muhammad)?"

Da Muhammad hørte om dette, så han sig straks om efter en frivillig: "som kunne dræbe Marwins datter". En muslim ved navn Umar bin Adiy al-Khatmi påtog sig snigmorderjobbet og dræbte poeten sammen med hendes ufødte barn samme nat. Men efter udåden blev Umayr grebet af bekymring over, at han måske havde begået en alvorlig synd.

Men Muhammad forsikrede ham: "Du har hjulpet Gud og hans apostel, O Umayr!" Men burde han ikke straffes?

"To gedebukke", svarede islams profet, "ville end ikke bryde deres hoveder over hende."

Mændene fra "Asma bint Marwans stamme, Banu Khatma", "erkendte islams styrke" i drabet på hende - siger Muhammads første biograf Ibn Ishaq, og tilføjer: "De accepterede i sandhed Muhammad som islams profet."

Nu er det jo et par dage siden at Muhammads blodtørst fik frit afløb til højre og venstre hvor han lod digtere og andre myrde som havde fornærmet ham eller islam. Her 1300 år senere må islam vel være kommet over sin barbariske oprindelse efter at være blevet en verdensreligion der lægger vægten på tolerance og fred?

Det er der imidlertid ikke meget der tyder på. Muhammads behandling af Asma bint Marwan er i vor tid blevet forbillede for behandlingen af digteren Salman Rushdie, der forhånede islam med "De Sataniske Vers", instruktørene bag filmene "Submission" og "Fitna" er enten dræbt eller lever under jorden med politibeskyttelse, og det samme gjorde indtil for nylig de herostratisk berømte tegnere bag JPs karikaturtegninger af profeten Muhammad. Alle havde de formærmet det perfekte menneske, islams profet Muhammad, hvis tilhængere åbenbart i dag er optændt af det samme smålige hævninstinkt og raseri som den profet de dyrker gav opvisninger i for næsten 14 århundreder siden.

Problemet med islam må således dybest set ligge i Profetens natur og karakteregenskaber - hans psykiske habitus som vi siger i dag.

Der er skrevet mange biografier om islams profet, men det som savnes er en objektiv videnskabelig analyse af hans psykiske habitus.

Det er der nu rådet bod på i den netop udkomne bog af en frafalden muslim Ali Sina, med titlen: "Understanding Muhammad - A Psychobiography."

En af kommentarerne til bogen lyder:

"Islams profet var en narcissist, libertiner, voldtægtsmand, pædofil, vellystning, torturbøddel, massemorder, kultleder, snigmorder, terrorist, gal mand og en røver."

Ali Sina tror ikke på at islam kan reformeres og bringes ind i den civiliserede verden. Han udtaler, at den eneste mulige reform af islam ligger i helt at afvise den koraniske bogstavelighed, hvilket dog forekommer yderst usandsynligt. I stedet for at vente på de moderate musllimer, som alt for ofte viser sig at være pseudo-moderate, må Vesten forsvare sig selv både kulturelt og militært.

Om den muslimske mentalitet: Hadet ligger i Muhammad selv.

Så længe voldelig erobring og forakt for vantro er centrale grundpiller for troen vil ethvert forsøg på at reformere islams på forhånd være dødsdømt, siger Sina.

Selve ideen om at islam kan reformeres beror på en fejltænkning. Det svarer til at hævde, at hvis vi blot kan reformere nazismen så vil den blive en vidunderlig ideologi.


"Nej", siger Sina, "Den eneste måde islam kan reformeres på er ved at skrotte Koranen; 90% af den burde smides bort. Ligeledes må man skrotte islams historie og helt se bort fra "Sira" - det arabiske ord for de forskellige biografier om Muhammad hvorfra de historiske oplysninger om dette liv og islams tidlige periode stammer."

En omtale af bogen kan læses på FAITH FREEDOM - link:

http://www.news.faithfreedom.org/

Et interview med Sina, som jeg har citeret fra i den ovennævnte tekst stammer fra Jerusalam Post - link:

http://www.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1213794275742&pagename=JPost%2FJPArticle%2FShowFull

Hilsen

Thomas







P.S. mere information på min hjemmeside

http://www.dnsb.info/politik/ns/index.php

Til Evangelisten


Hej,

Jeg har læst dit indlæg med interesse, men jeg bliver nødt til at spørge dig, hvilket relation det har til Aminah Tønnsens artiklen.

Udover omtalen af profeten Muhammad kan jeg ikke se nogen sammenhæng, men det skyldes måske mine begrænsninger.

Muslimer har mange problemer