Hej Nina.
Du skulle laese Thit Jensens "Stygge Krumpen"; Naturligvis er det en roman, men den er meget underholdende og beskriver flere af de forhold, som du faar svar paa her paa nettet.
Venlig hilsen
Ulla Brink
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Klostre var middelalderens socialforsorg til din ven.
Klostre var middelalderens socialforsorg
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Emneord for denne artikel
Klostrene løste mange af middelaldersamfundets problemer, men munke og nonner blev sikkert også mødt med foragt og skepsis, når folk opdagede deres udskejelser, skriver Jørgen Kjærgaard
Spørgsmål:
Hvordan så man på nonner og munke i middelalderen?
Nina
Svar:
Kære Nina
Det kommer meget an på, hvem "man" var i middelalderen. Der findes så godt som ingen kilder til almindelige folks opfattelse af kirken og dens institutioner, og der kan derfor kun svares med stor usikkerhed.
Formodentlig har man kunnet finde både stor ærbødighed og beundring for munke og nonner - og dyb foragt og skepsis, navnlig når det slap ud, hvordan der i visse klostre skejedes ud i forhold til de strenge løfter om afholdenhed, fattigdom og fromhed.
Annonce
Der findes f.eks. næppe et kloster i Danmark, hvor folkeoverleveringen ikke kan berette enten om liderlige munke, eller hemmelige gange, så elskovshungrende kunne besøge nonnerne ved nattetide... Men hvor stor historisk sandhed der er i vandrehistorierne, er det umuligtat afgøre.
Dog ved vi, at kirken fra tid til anden selv hankede op i munke-
og nonneordner, der var blevet for velnærede eller løse i forhold til
reglerne. Enkelte munkeordner - f.eks. fransiskanerne - er ligefren stiftet som protest mod andre klosterordners mere afslappede forhold til kravene om et liv i total fattigdom og bøn.
Hvis "man" derimod er kirkens egne folk - og det er som oftest dem,
der har efterladt sig skrifter, der kan belyse det spørgsmål, du stiller -
ser tingene noget anderledes ud: Ordet "kloster" kommer af latin: claustrum, som betyder indelukke. - Klostrene var middelalderkristendommens eliteinstitutioner.
Hvordan så man på nonner og munke i middelalderen?
Nina
Svar:
Kære Nina
Det kommer meget an på, hvem "man" var i middelalderen. Der findes så godt som ingen kilder til almindelige folks opfattelse af kirken og dens institutioner, og der kan derfor kun svares med stor usikkerhed.
Formodentlig har man kunnet finde både stor ærbødighed og beundring for munke og nonner - og dyb foragt og skepsis, navnlig når det slap ud, hvordan der i visse klostre skejedes ud i forhold til de strenge løfter om afholdenhed, fattigdom og fromhed.
Dog ved vi, at kirken fra tid til anden selv hankede op i munke-
og nonneordner, der var blevet for velnærede eller løse i forhold til
reglerne. Enkelte munkeordner - f.eks. fransiskanerne - er ligefren stiftet som protest mod andre klosterordners mere afslappede forhold til kravene om et liv i total fattigdom og bøn.
Hvis "man" derimod er kirkens egne folk - og det er som oftest dem,
der har efterladt sig skrifter, der kan belyse det spørgsmål, du stiller -
ser tingene noget anderledes ud: Ordet "kloster" kommer af latin: claustrum, som betyder indelukke. - Klostrene var middelalderkristendommens eliteinstitutioner.
Her kom man Gud nærmest gennem et liv i selvvlagt udelukkelse fra verden, vendt mod det hellige gennem daglige tidebønner, faste, bibelstudium, og godgørenhed. Klostrene var datidens socialforsorg, som tog sig af syge og fattige - og de har givet gjort meget godt for mange - ligesom det var i klostrene lærdom og begyndende videnskab blev udviklet.
Klostrene løste en række af middelaldersamfundets problemer: De
optog "overskydende" adelsbørn, som ellers ville have ligget arvefølge og slægtsgods til byrde, de formidlede kirkens tro og lære gennem prædiken og social virksomhed, og de vedligeholdt skoling og lærdom for tilstrækkelig mange til, at også det verdslige samfunds administration kunne nyde godt af det.
Alligevel var det klostervæsenet reformationen gjorde skarpest op
med, fordi det byggede på den opfattelse, at det at trække sig tilbage fra verden, skulle være noget særligt fortjenstfuldt i Guds øjne. Tværtimod, sagde Luther og reformatorerne.
Så hvordan man så på munke og nonner - det ville afhænge helt af,
hvem man spurgte.
Jørgen Kjærgaard, sognepræst
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce