Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ortodokse kæmper mod skolereformer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ortodokse kæmper mod skolereformer

Kommenter Hold mig opdateret

Rumæniens parlament forbereder liberalisering

Rumæniens ortodokse kirke, der tæller omkring 90 procent af befolkningen, forsøger at lægge pres på landets parlament. Her behandler man en undervisningsreform, der bl.a. skal liberalisere kravene omkring undervisning i religion. En lovgivning, der for mange ses som lakmusprøven på, om landet evner at leve op til et EU-medlems evne til at bekæmpe religiøs, etnisk og seksuel diskrimination.

Presses til ortodoks religionsundervisning
Parlamentet ønsker at vedtage reformerne før et parlamentsvalg til november. En række frivillige organisationer presser på for reformer. Der fremdrages eksempler, hvor skoler presser elever med en anden religion til at deltage i den ortodokse religionsundervisning. Det sker f.eks. med henvisning til, at skolen ikke har råd til at betale en religionslærer fra elevens tro for at opfylde lovens krav om, at alle børn skal undervises i religion.

Større tillid til kirken end parlamentet
Den rumænske ortodokse kirke har en stærk position. Tre fjerdedele af befolkningen erklærer deres tillid til kirken, hvor kun hver femte rumæner udtrykker tillid til parlamentet, der er belastet af en række korruptionssager. Men såvel internationale som nationale menneskeretsorganisationer presser på for mere liberale holdninger.

Landets viceundervisningsminister afviser, at religiøs eller seksuel diskrimination er et problem i landets undervisningssystem. Hun mener, at alle religioner holder på, at deres Gud er den største, og at de er imod homoseksualitet. Og ministeren fastslår, at det ikke er skolens opgave at ændre på disse holdninger.

Annonce
Menneskeretsorganisationer henviser til, at problemet er stort i Rumænien. De henviser til, at ortodokse præster ofte deltager i voldelige demonstrationer mod homoseksuelle, ligesom landets store Romamindretal må leve på samfundets udkant. Over for dette hævder de kirkelige autoriteter at der ikke bør findes højere læreanstalter uden Gud. Patriark Daniel har i en nylig pressemeddelelse erklæret, at der netop er behov for ortodoks undervisning for at bekæmpe en ny og aggressiv individualisme i Rumænien.

Politiske iagttageres analyser ser en reform før parlamentsvalget for meget usandsynlig. De fremhæver, at politikerne instinktivt nærer frygt for at blive ekskommunikeret og derfor sjældent afviger fra kirkens opfattelse, siger således analytikeren Bogdan Teodoresco.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​