Kunsten er religionens universelle sprog

Alle muslimer tror, at den Hellige Koran gælder til hver en tid på hvert et sted. Der er nogle muslimer, som tror, at Koranen er levende og kan tilpasses nutidens samfund på samme måde, som den blev det på Profetens tid. Men der er også nogle muslimer, som tror, at der kun findes én gyldig tolkning af islam, og at vi – på samme måde som i George Bush’ tolkning af demokrati – bør eksportere det ud til hele verden som en færdigpakket løsning.

Som skribent har jeg måttet forhandle om abstrakte repræsentationer af mit arbejde med forskellige ministerembedsmænd i forskellige lande. Jeg har mødtes med folk, hvis tanker er så forstenede, at bjergene ville være stolte. Det er virkelig en skam, at censorerne fortsat er verdens intellektuelle dørvogtere; ypperstepræster for de afguder, vi dyrker.

Menneskesindet følger samme regler som resten af naturen. I alle levende ting er diversitet nøglen til succes, og tabet af diversitet er ensbetydende med den visse død. Et eksempel: jo mindre varieret den genpulje er, hvorfra man vælger sin mage, jo mere sandsynligt er det, at afkommet vil være sygt. Menneskets intellekt fungerer på samme måde: jo mindre adgang til forskellige idéer, jo sygere bliver intellektet.

Jeg voksede op i en del af verden, hvor George Orwell’s bog Kammerat Napoleon var forbudt. Den var også forbudt i den daværende Sovjetunion. Kreml forbød den, fordi man som totalitært regime ikke ønskede nogen demokratiske budskaber spredt inden for sine grænser. De sovjetiske censorer valgte at gå nedenunder allegoriens overflade og forstå bogen – og forbyde den grundet dens budskab. I min udørk blev bogen forbudt, fordi der var en gris på forsiden. Tænk lige over det.

Den Hellige Koran blev åbenbaret i et Arabien, som var rigt på poesien i Jahiliya, den præ-islamiske periode. Koranens mirakel lå ikke alene i budskabet, men også i kompleksiteten i den syntaks, der blev brugt til at kommunikere dette budskab. Koranens prosa har ikke sin lige i det arabiske sprogs historie. Det er en skam uden lige, at Koranen fortsat bliver holdt som gidsel af dem, som foretrækker afgudsdyrkelsen af ordene for dybden i ordenes mening og elasticiteten i det menneskelige intellekt.


Common Ground News Service, 22. januar 2008,

Oversat af Sara Høyrup / www.texthouse.eu