Ligeledes er Det Muslimske Broderskab blevet anklaget for at støtte terror-grupper økonomisk og for at støtte disse gruppers terror-angreb mod civile mål.

Økonomi
Gruppen får langt de fleste midler fra deres medlemmer, der påbydes at afgive en vis procentdel af deres indkomst til bevægelsen.

Historie
Broderskabet udnævnte sig selv som et rent religiøst projekt, der havde som mål at sprede islamisk moral og levevis. Men selvom gruppen ikke oprindeligt kaldte sig et politisk parti, har de ofte i høj grad ageret som et sådant.

Bevægelsen udsendte sidst i 1930’erne det ugentlige blad ”al-Nadhir” (Advarslen), hvori de til tider truede med at nedkæmpe enhver politiker eller organisation, der ikke støttede islam og ikke arbejdede for gendannelsen af islams ære og hæder.

Hurtigt efter grundlæggelsen spredte Det Muslimske Broderskab sig til andre arabiske lande og blev til den pan-arabiske bevægelse, den stadig er. I tiden før Anden Verdenskrig havde gruppen mere end 300 underafdelinger, og i 1947 var medlemstallet på 75.000 alene i Egypten. Allerede i tiden omkring 1950’erne var medlemstallet steget til en halv million, hvortil kommer de mange hundrede tusinder af sympatisører.

Gruppen opbyggede egne organisatoriske og militære kapaciteter, samt egne selskaber, fabrikker, skoler og hospitaler. Derudover infiltrerede bevægelsen forskellige organisationer, eksempelvis hæren. På den måde fremstod gruppen nærmest som en stat indeni staten.

Samtidig angreb Broderskabet britiske og jødiske interesser i Egypten. Angreb, der dræbte og sårede mange egyptere. Den egyptiske regering svarede igen og opløste bevægelsen i 1948 efter mordet på premierminister Mahmud Fahmi al-Nuqrashi.

Al-Banna blev myrdet i februar 1949, angiveligt af staten.

I 1956 kom den egyptiske regering under ledelse af Gamal Abdel Nasser. Det Muslimske Broderskab og præsident Nasser brød sig ikke synderligt om hinanden, og de to parter var ofte i konflikt. Som modstand mod Nassers sekulære politiske kurs, var bevægelsen nødsaget til at definere sig langt mere politisk end tidligere. Den eneste måde til at overvinde den hedenske indflydelse og magt, mente gruppen var en accept af, at herredømmet totalt var Guds – man skulle leve rent islamisk efter islamisk lov.

Med nederlaget i Seksdages-krigen i 1967 blev den politisk-religiøse islam styrket, og argumentet "Gud har forladt Egypten" lød over landet.

Anwar Sadat, præsident Nassers efterfølger efter hans død i 1970, var langt mere åben for Det Muslimske Broderskab, end Nasser havde været. Sadats fredsaftale med Israel i 1979 blev dog ikke hilst velkommen hos Broderskabet.

I dag
Det Muslimske Broderskab kalder sig stadig en bevægelse, og ikke et politisk parti. De har dog fået indflydelse på den politiske scene ved at danne separate politiske partier i flere lande, for eksempel de militante bevægelser The Islamic Action Front i Jordan og Hamas i Palæstina.

På den måde deltager Det Muslimske Broderskab i regeringer i lande som Egypten, Sudan, Jordan og Kuwait.

På den måde er Broderskabet gennem dets underafdelinger som Hamas direkte involveret i voldelige terror-organisationer, ligesom andre terror-grupper har fundet inspiration i Broderskabets tanker og ideer, herunder al-Qaeda.

Gruppen er stadig aktiv over hele verden og kalder sig en universel islamisk forsamling, og ikke blot en egyptisk eller arabisk organisation.

I dag er deres netværk også spredt overalt i Europa, med celler i alle europæiske lande.