Er dette en anonym kristen?
- SHAH MARAI/Scanpix Denmark
Henrik Ertner Rasmussen |
12. september 2008
Er mennesker fortabt, hvis de ikke tror på Kristus? Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission, svarer
Spørgsmål:
Jeg vil gerne høre, hvordan en kristen præst egentlig forholder sig til mennesker med en anden tro - det vil sige, hvad er konsekvensen for de milliarder af mennesker i verden, der ikke tror på den kristne gud men som tror på Gud gennem islam, buddhisme eller andre trosretninger?
Mener man, at de også har adgang til Gud og frelse igennem deres tro, eller er de fortabt, fordi de nu engang er født et sted, hvor man tror på den forkerte Gud?
K. Simonsen
Svar:
Der er sikkert lige så mange svar på dette som der er præster. Der findes groft set vel tre hovedgrupper af teologier om emnet:
1. Den inklusivistiske, der regner alle for frelst, uanset hvor i verden og i deres åndelige vandring de befinder sig, blot de på én eller anden måde kan siges at søge Gud og elsker næsten.
2. Den eksklusivistiske, der ikke regner med frelse uden tro på Kristus i overensstemmelse med Kirkens dogmer.
3. Den eksklusivt inklusivistiske, hvor der lægges vægt på, at det er Guds vilje at alle skal frelses og komme til sandheds erkendelse, og hvor Kristus-troen også kan forekomme implicit hos et menneske født ind i en anden religiøs tradition, men hvor kriteriet for frelse altså stadig på en eller anden måde er Kristus-troen.
Alle disse religionsteologier må endvidere forholde sig til det grundlæggende spørgsmål om åbenbaringsteologi kontra skabelsesteologi eller naturlig teologi, altså spørgsmålet om hvorvidt Gud kan kendes uden om åbenbaringen i Kristus eller ikke, samt om hvorvidt den naturlige, intuitive gudserkendelse har nogen form for frelsesværdi.
Nogle teologer har lanceret udtrykket "anonyme kristne" om folk fra andre religioner der faktisk, bortset fra bekendelsen til Kristus og deltagelse i specifikt kristne ritualer, gør alt det som de som gode kristne burde gøre, uden dog på nogen måde at have et bevidst forhold til Kristus som Kirken forkynder Ham.
"Anonyme kristne" er dog et problematisk udtryk. Hvor mange muslimer, hinduer eller buddhister ville egentlig bryde sig om at blive kaldt "anonyme kristne", hvis de er fuldt overbeviste om sandheden i deres egen tro - og hvor mange kristne ville finde sig i at blive kaldt "anonyme hinduer," hvis nu de opfører sig som tilhængere af hinduismen synes at de burde, bortset fra at de til daglig bekender sig til Kristus?
Over for de forskellige teologier bør det fastholdes, at Gud frelser hvem Han vil, og Han har magt til at frelse enhver ateist, buddhist, hindu, muslim eller animist, ja ethvert menneske, uanset religion.
Bevæggrunden for kristen mission behøver ikke nødvendigvis være den, at hvis ingen forkyndere rejser ud, vil forskellige folkeslags folk aldrig blive frelst. Den bør derimod under alle omstændigheder være den, at folk bare SKAL høre den gode nyhed, at Guds rige er kommet dem nær i Jesus Kristus.
Hvis folk på kvalificeret vis afviser denne gode nyhed som irrelevant, er det uden for budbringerens kontrol, og så må vedkommende erkende at frelse ikke vil blive den afvisende til del - men det er ikke en endegyldig situation, den kan ændres på et senere tidspunkt ved en ny erkendelse af behovet for det, som Kristus bringer os.
I sidste ende er alle i hvert fald enige om, at bestemmelsen om frelse eller fortabelse alene tilkommer Gud selv.
Venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk