Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Gud eller big bang? til din ven.
Gud eller big bang?
Det kan være svært at vide, hvad man skal tro, når videnskaben siger noget helt andet end Bibelen. -
- Mike wade/Stockxchng
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Hvad skabelsen angår taler Bibelen mytisk, og vil vi høre, hvad den siger, må vi indstille modtagerapparatet til mytisk tale, skriver Ricardt Riis
Spørgsmål:
Hvordan kan det lade sig gøre for Gud at skabe jorden og universet på 7 dage, når det med 99,9% sikkerhed kan bevises, at det var en masse partikler, der stødte sammen og skabte jorden?
Den godtroende
Svar:
Kære "godtroende"!
Annonce
Det spørgsmål behøver du sådan set ikke spekulere på. Det er kun noget, der er relevant for dem, der tager den bibelske skabelsesberetning meget bogstaveligt og tror, Bibelen taler i det videnskabelige sprog og på videnskabelig vis fortæller, hvordan det gik til i begyndelsen. Det gør den ikke. Den taler mytisk, og vil vi høre, hvad den siger, må vi indstille vore modtageapparater til mytisk tale.
Man kan se det af de bibelske beretninger selv. Bare det, at der er to skabelsesberetninger, er et tegn. De er forskellige, skrevet af hver sin forfatter. Alligevel har de mennesker, der samlede Det gamle Testamente, sat dem ved siden af hinanden. For man gik ikke op i rækkefølgen, men i det, beretningerne skulle sige.
De er forskellige? Ja, på mange måder: De har hver deres gudsnavn. I den første hedder Gud bare Gud (på hebraisk: Elohim). I den anden hedder han Gud Herren. I den første skaber han ved blot at forlange, at det og det skal ske, og så sker det. I den anden skaber han ved at forme af noget foreliggende stof og indgive det liv; sådan danner han Adam af agerjordens muld, dyrene dannes også af agerjordens muld og Eva af et ribben, taget fra Adam. I den første skabes mand og kvinde samtidig, i den anden skabes manden først, kvinden derefter. Og endelig skabes dyrene i den første før både manden og kvinden, mens dyrene i den anden bliver til efter, at manden er skabt, men før kvinden skabes.
Hvordan kan det lade sig gøre for Gud at skabe jorden og universet på 7 dage, når det med 99,9% sikkerhed kan bevises, at det var en masse partikler, der stødte sammen og skabte jorden?
Den godtroende
Svar:
Kære "godtroende"!
Man kan se det af de bibelske beretninger selv. Bare det, at der er to skabelsesberetninger, er et tegn. De er forskellige, skrevet af hver sin forfatter. Alligevel har de mennesker, der samlede Det gamle Testamente, sat dem ved siden af hinanden. For man gik ikke op i rækkefølgen, men i det, beretningerne skulle sige.
De er forskellige? Ja, på mange måder: De har hver deres gudsnavn. I den første hedder Gud bare Gud (på hebraisk: Elohim). I den anden hedder han Gud Herren. I den første skaber han ved blot at forlange, at det og det skal ske, og så sker det. I den anden skaber han ved at forme af noget foreliggende stof og indgive det liv; sådan danner han Adam af agerjordens muld, dyrene dannes også af agerjordens muld og Eva af et ribben, taget fra Adam. I den første skabes mand og kvinde samtidig, i den anden skabes manden først, kvinden derefter. Og endelig skabes dyrene i den første før både manden og kvinden, mens dyrene i den anden bliver til efter, at manden er skabt, men før kvinden skabes.
Hvad betyder nu det, at disse fortællinger er mytiske?
Det betyder, at de ved at sige noget om en fjern fortid, som ingen kender noget til, får sagt noget om menneskets tilværelse her og nu. I selve det, at vi er skabt som mand og kvinde ligger der en påstand om, at samlivet mellem mand og kvinde i sig selv er noget godt. Vi bør altså ikke leve som
munke og nonner. Og i det, at mand og kvinde ifølge den første skabelsesberetning er skabt samtidig, ligger der en ligestilling af mand og kvinde. Mens omvendt det forhold, at manden ifølge den anden skabelsesberetning skabes først, giver manden en fortrinsstilling i forhold til kvinden.
I det at mennesket skal give dyrene navne, som anden skabelsesberetning fortæller, ligger der, at mennesket har en overordnet stilling i forhold til dyrene. Det samme siges i første skabelsesberetning, men dér siges det som en direkte opfordring til mennesket: Hersk over havets fisk, osv.
Menneskets særstilling overfor Gud gives der i den første skabelsesberetning udtryk for derved, at Gud direkte siger, at mennesket skal skabes i Guds billede. Men det samme udtrykkes i anden skabelsesberetning ved, at Gud blæser livsånde i menneskets næsebor, hvad han ikke gør med dyrene.
I øvrigt hører det, at mennesket skal arbejde, ifølge den anden skabelsesberetning med til menneskets vilkår. Da Adam var blevet anbragt i Edens have, fik han besked om at "vogte og dyrke" haven.
Det vil sige: gennem myten får den gammeltestamentlig forfatter, eller rettere: de gammeltestamentlige forfattere, sagt noget om de betingelser, der er opstillet for vor tilværelse. Derimod siger de ikke noget bestemt om, hvordan det helt nøjagtig er gået til, da Gud skabte verden. Det er de ikke interesserede i, og det er også grunden til, at de mennesker, der har samlet Det gamle Testamentes skrifter, har anbragt to forskellige beretninger, der i forhold til rækkefølgen modsiger hinanden, klods op og ned ad hinanden. Det har ikke generet dem. For begge er gode myter, der sætter mennesket på plads i den tilværelse, det har for sig.
Og det er det væsentligste.
Venlig hilsen
Ricardt Riis, teolog
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
2 indlæg det seneste døgnTrådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Så vidt jeg kan se er du et langt stykke ud af sandhedens landevej, men du er stadig fanget af monoteismens skyklapper og vrangforestilling.
Du skriver:
De er forskellige? Ja, på mange måder: De har hver deres gudsnavn. I den første hedder Gud bare Gud (på hebraisk: Elohim). I den anden hedder han Gud Herren.
Men det er jo ikke rigtigt.
Det hebraiske "bene ha-elohim'" betyder "sønner af guderne" (flertal)ligesom den mangfoldige brug af "elohim" betyder "guderne". Disse ekko fra den fjerne fortid viser jo netop tiden før konverteringen til en monoteistisk tro i Moses samtid. "Herren" er altid Solen.
Den monoteiske enhed der opfindes på den 1. synode kaldes på græsk ”Θεός” eller ”Deos”. Det er dette ord Wulfila OVERSÆTTER til det gotiske ”Guþ” (se f.eks. Paulus’ 1. brev til Timoteus 2:5).
Goterne, og vi, kender intet til begrebet "Deos" og han må derfor gøre brug af den højeste enhed vi har i sproget, nemlig ordet der betegner "ånden fra forfædrene" - ordet "Gud" (i flertal).
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Hej odin
"Elohim" betyder reelt bare nogen der har en afgørende magt over nogle begivenheder, ikke nødvendigvis guder.. Og så hedder det b'ney, ikke bene:o).. Det kan også betyder arvtagere..
Mvh
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Nogen eller noget. Da hebræisk ikke har intetkøn. Den med arvtager er god at have i baghovedet. Tak.
Men Elohim er jo flertalsformen af Eloach????? Så noget gudsagtigt må der vel være over det?
"Guds søn eller sønner (især)" kan på oldhebræisk og aramæisk ligesåvel betyde søn som resultatet af Guds bestræbelser. Det er ikke nødvendigvis et menneske, der er tale om.
Men Elohim er jo flertalsformen af Eloach????? Så noget gudsagtigt må der vel være over det?
"Guds søn eller sønner (især)" kan på oldhebræisk og aramæisk ligesåvel betyde søn som resultatet af Guds bestræbelser. Det er ikke nødvendigvis et menneske, der er tale om.
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Kommentar til den godtroende.
Forstaar fuldt ud din tvivl ud fra bibelen, har selv haft de samme tanker, svaret findes nemlig ikke i bibelen, men derimod i muslimernes hellige bog Quranen, hvor der staar:
" Ser de vantro ikke, at himlene og jorden var en sammenhaengende enhed, da Vi skilte dem ad?---(Vi betyder her det kongelige Vi) Dette hentyder til BIG BANG.
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Til personen, der skjuler sig bag dæknavnet odinkarr1:
Goterne og de øvrige germanske stammer/folkeslag var ikke troglodytter, og de havde som alle andre folk af den indoeuropæiske sprogstamme ord for "gud" og "guder".
Det gotiske ord guth (beklager, at jeg ikke kan lave thorn- og eth-tegn her på mac'en) betyder slet og ret "gud(er)" (ordet hedder det samme i ental og flertal). Der findes parallelle versioner af ordet i alle kendte germanske oldtidssprog. Tjek evt. D. H. Greens "Language And History In The Early Germanic World" (Cambridge University Press, 1998).
På norrønt ("oldnordisk") kunne godh/gudh også bruges både i entals- og i flertalsform (tjek Erik Jonssons "Oldnordisk Ordbog"). Og på norrønt har vi overleveret ordet i binavne til nordiske guder, f.eks. Hanga-godh (for Odin) og Öndur-godh for Skade.
Hverken Odin eller Skade var forfædre eller "forfædreånder", men klassiske polyteistiske guder i stil med dem, vi kender fra antikkens Grækenland og Rom og fra nutidens hinduistiske Indien.
At påstå, at "goterne, og vi" (sic) intet kender til "begrebet Deos", er vist at gå længere end alt for vidt. I hvert fald påpeger ovennævnte Green med belæg i kilderne, at det norrøne ord tyr har sin parallel i det latinske deus, der som bekendt svarer til det græske deos.
Goterne og de øvrige germanske stammer/folkeslag var ikke troglodytter, og de havde som alle andre folk af den indoeuropæiske sprogstamme ord for "gud" og "guder".
Det gotiske ord guth (beklager, at jeg ikke kan lave thorn- og eth-tegn her på mac'en) betyder slet og ret "gud(er)" (ordet hedder det samme i ental og flertal). Der findes parallelle versioner af ordet i alle kendte germanske oldtidssprog. Tjek evt. D. H. Greens "Language And History In The Early Germanic World" (Cambridge University Press, 1998).
På norrønt ("oldnordisk") kunne godh/gudh også bruges både i entals- og i flertalsform (tjek Erik Jonssons "Oldnordisk Ordbog"). Og på norrønt har vi overleveret ordet i binavne til nordiske guder, f.eks. Hanga-godh (for Odin) og Öndur-godh for Skade.
Hverken Odin eller Skade var forfædre eller "forfædreånder", men klassiske polyteistiske guder i stil med dem, vi kender fra antikkens Grækenland og Rom og fra nutidens hinduistiske Indien.
At påstå, at "goterne, og vi" (sic) intet kender til "begrebet Deos", er vist at gå længere end alt for vidt. I hvert fald påpeger ovennævnte Green med belæg i kilderne, at det norrøne ord tyr har sin parallel i det latinske deus, der som bekendt svarer til det græske deos.
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Elohim er flertal. Der var nemlig flere omkring
skabelsen. ( space )
Sådan ser det ud: Lad os skabe mennesket i vores billede!
Personligt går jeg ind for Big Bang, selvom videnskaben
endnu ikke har givet en forklaring. - Om nogensinde?
De 22 milliarder euro i CERN kunne være brugt til gode
projekter i den 3. verden.
Findes der dårlig samvittighed qua den omtalte verden?
mvh.
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Det er egentlig meningsløst at stille Gud eller Big Bang op som modsætninger, det er to helt forskellige måder at beskrive/tolke Verden på.
Sammenlign med et stød i billardvarianten trebandecarambole: Man kan beskrive stødet således, at kuglen bevæger sig mod den østre, den nordre og den vestre bande, hvorefter den ramemr en hvid kugle, som efterfølgende støder på en rød, der rammer den anden røde ...
Eller man kan beskrive, at Søren Søgaard genialt så en mulighed for at lave et pointgivende stød ved at vinkle stødet i netop DEN retning. Begge beskrivelser er rigtige, men helt forskellige.
OBS: Jeg har aldrig spillet trebandecarambole og har ikke set det på TV i over 30 år (og dengang var Søren Søgård mester, nu er han fabrikant af billardborde) - men jeg tror nok det beskrevne stød er godt! Det er ligegyldigt for pointen, om jeg har ret ...
En del naturvidenskabsmænd (m/k) begår den fejl at TRO (for det kan de nemlig ikke bevise!), at den naturvidenskabelige beskrivelse af Verden er den fulde og eneste gyldige beskrivelse.
Det tror jeg ikke!
Med venlig hilsen
Morten Jødal, Cand. Scient., Ph.D. (kemi og fysik)
Sammenlign med et stød i billardvarianten trebandecarambole: Man kan beskrive stødet således, at kuglen bevæger sig mod den østre, den nordre og den vestre bande, hvorefter den ramemr en hvid kugle, som efterfølgende støder på en rød, der rammer den anden røde ...
Eller man kan beskrive, at Søren Søgaard genialt så en mulighed for at lave et pointgivende stød ved at vinkle stødet i netop DEN retning. Begge beskrivelser er rigtige, men helt forskellige.
OBS: Jeg har aldrig spillet trebandecarambole og har ikke set det på TV i over 30 år (og dengang var Søren Søgård mester, nu er han fabrikant af billardborde) - men jeg tror nok det beskrevne stød er godt! Det er ligegyldigt for pointen, om jeg har ret ...
En del naturvidenskabsmænd (m/k) begår den fejl at TRO (for det kan de nemlig ikke bevise!), at den naturvidenskabelige beskrivelse af Verden er den fulde og eneste gyldige beskrivelse.
Det tror jeg ikke!
Med venlig hilsen
Morten Jødal, Cand. Scient., Ph.D. (kemi og fysik)
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
citat:
Elohim er flertal. Der var nemlig flere omkring
skabelsen. ( space )
Sådan ser det ud: Lad os skabe mennesket i vores billede!
http://www.ancient-hebrew.org/40_genesis1.html
citat:
Personligt går jeg ind for Big Bang, selvom videnskaben
endnu ikke har givet en forklaring. - Om nogensinde?
Et postulat er og bliver et postulat, indtil beviser forefindes. Og det ene postulat er lige så godt som det andet forstået på den måde, at to æventyr kan sagtens være lige gode, selvom de behandler det samme emne fra to forskellige vinkler.
citat:
De 22 milliarder euro i CERN kunne være brugt til gode
projekter i den 3. verden.
Helt enig. Men de højt uddannede skal jo også leve. Og de kan ikke finde ud af at dele aviser om.
citat:
Findes der dårlig samvittighed qua den omtalte verden?
Dårlig samvittighed er en dårlig vittighed i et moderne samfund og er blot et resultat af århundredes propaganda. Samvittighed er noget, du tildeler dig selv som et af mange midler til samvær med ligesindede. Ellers vil de andre ikke have noget med dig at gøre.
Elohim er flertal. Der var nemlig flere omkring
skabelsen. ( space )
Sådan ser det ud: Lad os skabe mennesket i vores billede!
http://www.ancient-hebrew.org/40_genesis1.html
citat:
Personligt går jeg ind for Big Bang, selvom videnskaben
endnu ikke har givet en forklaring. - Om nogensinde?
Et postulat er og bliver et postulat, indtil beviser forefindes. Og det ene postulat er lige så godt som det andet forstået på den måde, at to æventyr kan sagtens være lige gode, selvom de behandler det samme emne fra to forskellige vinkler.
citat:
De 22 milliarder euro i CERN kunne være brugt til gode
projekter i den 3. verden.
Helt enig. Men de højt uddannede skal jo også leve. Og de kan ikke finde ud af at dele aviser om.
citat:
Findes der dårlig samvittighed qua den omtalte verden?
Dårlig samvittighed er en dårlig vittighed i et moderne samfund og er blot et resultat af århundredes propaganda. Samvittighed er noget, du tildeler dig selv som et af mange midler til samvær med ligesindede. Ellers vil de andre ikke have noget med dig at gøre.
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
Til Bjarnemand og Sir Servus som skrev:
citat:
De 22 milliarder euro i CERN kunne være brugt til gode projekter i den 3. verden.
Helt enig. Men de højt uddannede skal jo også leve. Og de kan ikke finde ud af at dele aviser om.
citatslut.
Lad mig gætte på at I ville have sagt det samme om ethvert andet videnskabligt eksperiment som er blevet udført igennem de sidste 200 år:
Nej, Monsieur Pasteur - de 5000 Franc kan bruges bedre til at købe mad til hjemløse. Vi kan jo ikke engang se Deres såkaldte mikrober!
Om LHC er den allerbedste måde at bruge pengene på skal jeg ikke kunne sige, men at søge efter naturvidenskablig viden er nogenlunde den bedste måde at bruge penge på - det er det som er skyld i at vi i vesten er rigere end nogensiden før, at vi lever dobbelt så længe som for bare 100 år siden, at børnedødeligheden er tæt på 0, at vi ikke behøver at bekymre os for om vores familie/børn/bekendte sulter/fryser/bliver syge.
Uden videnskaben ville vi stadig kun leve til vi blev 35-40 år, og jordens befolkningstal vil nok kun være omkring 1.5 milliarder. Videnskaben har sikret flere liv end alle krige har ødelagt.
De mange, mange milliarder som betales i lønninger til præster hvert år kunne være brugt til gode projekter i den 3. verden. Men de højtuddannede præster skal jo osse leve, og de kan ikke finde ud af at dele aviser ud.
På forsiden at religion,dk kan man idag se et billede fra bygningen af en moske i Afghanistan. Et ludfattig land spilder millioner på at bygge en kirke - men det er der ingen som ser noget galt i. Verden har meget mere brug for viden end den har brug for flere opulente kirker.
citat:
De 22 milliarder euro i CERN kunne være brugt til gode projekter i den 3. verden.
Helt enig. Men de højt uddannede skal jo også leve. Og de kan ikke finde ud af at dele aviser om.
citatslut.
Lad mig gætte på at I ville have sagt det samme om ethvert andet videnskabligt eksperiment som er blevet udført igennem de sidste 200 år:
Nej, Monsieur Pasteur - de 5000 Franc kan bruges bedre til at købe mad til hjemløse. Vi kan jo ikke engang se Deres såkaldte mikrober!
Om LHC er den allerbedste måde at bruge pengene på skal jeg ikke kunne sige, men at søge efter naturvidenskablig viden er nogenlunde den bedste måde at bruge penge på - det er det som er skyld i at vi i vesten er rigere end nogensiden før, at vi lever dobbelt så længe som for bare 100 år siden, at børnedødeligheden er tæt på 0, at vi ikke behøver at bekymre os for om vores familie/børn/bekendte sulter/fryser/bliver syge.
Uden videnskaben ville vi stadig kun leve til vi blev 35-40 år, og jordens befolkningstal vil nok kun være omkring 1.5 milliarder. Videnskaben har sikret flere liv end alle krige har ødelagt.
De mange, mange milliarder som betales i lønninger til præster hvert år kunne være brugt til gode projekter i den 3. verden. Men de højtuddannede præster skal jo osse leve, og de kan ikke finde ud af at dele aviser ud.
På forsiden at religion,dk kan man idag se et billede fra bygningen af en moske i Afghanistan. Et ludfattig land spilder millioner på at bygge en kirke - men det er der ingen som ser noget galt i. Verden har meget mere brug for viden end den har brug for flere opulente kirker.
Læs artiklen bag debatten her: Gud eller big bang?
citat:
Lad mig gætte på at I ville have sagt det samme om ethvert andet videnskabligt eksperiment som er blevet udført igennem de sidste 200 år:
Nej, Monsieur Pasteur - de 5000 Franc kan bruges bedre til at købe mad til hjemløse. Vi kan jo ikke engang se Deres såkaldte mikrober!
Og om føje år har vi multiresistente bakterier, så Pasteurs arbejde blev misbrugt til at svække vores naturlige modstandsdygtighed mod omgivelsernes idelige angreb på vores immunsystem.
citat:
men at søge efter naturvidenskablig viden er nogenlunde den bedste måde at bruge penge på
Helt enig og det er iøvrigt også i overensstemmelse med ordsprogenes bog i GT. Men der findes mindst 2 milliarder mennesker på jorden, hvis sundhedstilstand stadigt befinder sig på det europæiske niveau anno 1600 eller tidligere. Deres ernærings- og sundhedsniveau burde nok være højnet med al den teknologiske udvikling, verden har set de sidste 300 år; men er det sket? Så dit "vi" indskrænker sig vist til en brøkdel af jordens befolkning.
citat:
Uden videnskaben ville vi stadig kun leve til vi blev 35-40 år, og jordens befolkningstal vil nok kun være omkring 1.5 milliarder. Videnskaben har sikret flere liv end alle krige har ødelagt.
I indien har de kasteløse ikke udsigt til at leve længere. Man kan ikke sikre liv, kun udskyde døden. Og med en befolkning på lad os bare sige 1,5 milliarder (selvom selv det store tal bør være mindre af hensyn til økologien) ville vores forbrug/forurening aldrig være blevet et problem.
citat:
det er det som er skyld i at vi i vesten er rigere end nogensiden før
Rigdom kan måles i kulturens udvikling, - ikke i penge. Penge er en falskt oppustet værdimåler, der skifter værdi hvert sekund døgnet rundt. Man kan ikke spise dem i stedet for mad.
citat:
De mange, mange milliarder som betales i lønninger til præster hvert år kunne være brugt til gode projekter i den 3. verden. Men de højtuddannede præster skal jo osse leve, og de kan ikke finde ud af at dele aviser ud.
Helt enig!!!
Du skriver højtuddannede præster, og så må jeg spørge: "Hvilken uddannelse?"
citat:
På forsiden at religion,dk kan man idag se et billede fra bygningen af en moske i Afghanistan. Et ludfattig land spilder millioner på at bygge en kirke - men det er der ingen som ser noget galt i. Verden har meget mere brug for viden end den har brug for flere opulente kirker.
http://onlinedebat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=0&Number=40383&an=0&page=0
Lad mig gætte på at I ville have sagt det samme om ethvert andet videnskabligt eksperiment som er blevet udført igennem de sidste 200 år:
Nej, Monsieur Pasteur - de 5000 Franc kan bruges bedre til at købe mad til hjemløse. Vi kan jo ikke engang se Deres såkaldte mikrober!
Og om føje år har vi multiresistente bakterier, så Pasteurs arbejde blev misbrugt til at svække vores naturlige modstandsdygtighed mod omgivelsernes idelige angreb på vores immunsystem.
citat:
men at søge efter naturvidenskablig viden er nogenlunde den bedste måde at bruge penge på
Helt enig og det er iøvrigt også i overensstemmelse med ordsprogenes bog i GT. Men der findes mindst 2 milliarder mennesker på jorden, hvis sundhedstilstand stadigt befinder sig på det europæiske niveau anno 1600 eller tidligere. Deres ernærings- og sundhedsniveau burde nok være højnet med al den teknologiske udvikling, verden har set de sidste 300 år; men er det sket? Så dit "vi" indskrænker sig vist til en brøkdel af jordens befolkning.
citat:
Uden videnskaben ville vi stadig kun leve til vi blev 35-40 år, og jordens befolkningstal vil nok kun være omkring 1.5 milliarder. Videnskaben har sikret flere liv end alle krige har ødelagt.
I indien har de kasteløse ikke udsigt til at leve længere. Man kan ikke sikre liv, kun udskyde døden. Og med en befolkning på lad os bare sige 1,5 milliarder (selvom selv det store tal bør være mindre af hensyn til økologien) ville vores forbrug/forurening aldrig være blevet et problem.
citat:
det er det som er skyld i at vi i vesten er rigere end nogensiden før
Rigdom kan måles i kulturens udvikling, - ikke i penge. Penge er en falskt oppustet værdimåler, der skifter værdi hvert sekund døgnet rundt. Man kan ikke spise dem i stedet for mad.
citat:
De mange, mange milliarder som betales i lønninger til præster hvert år kunne være brugt til gode projekter i den 3. verden. Men de højtuddannede præster skal jo osse leve, og de kan ikke finde ud af at dele aviser ud.
Helt enig!!!
Du skriver højtuddannede præster, og så må jeg spørge: "Hvilken uddannelse?"
citat:
På forsiden at religion,dk kan man idag se et billede fra bygningen af en moske i Afghanistan. Et ludfattig land spilder millioner på at bygge en kirke - men det er der ingen som ser noget galt i. Verden har meget mere brug for viden end den har brug for flere opulente kirker.
http://onlinedebat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=0&Number=40383&an=0&page=0
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
