Verden over lukker religiøse ledere for hellige bygninger, så folk af anden tro ikke kan komme ind, skriver Dhamu Chodavarapu
Spørgsmål:
Kære Dhamu
Jeg kender desværre ikke så meget til hinduisme, så et spørgsmål har naget mig et stykke tid. Jeg var i Indien i januar i forbindelse med noget hjælpearbejde. Jeg var kun af sted i 10 dage, og folkene fra Bhubaneswar syntes, vi skulle se noget indisk kultur. Men vi måtte ikke komme ind i nogen templer. Vi var meget velkomne til at betragte dem udefra, men fordi vi var kristne, havde vi ikke adgang i templet. Er der nogen forklaring på dette?
Mange hilsener fra Line
Svar:
Kære Line
Jeg forstår udmærket din forundring og skuffelse over, at du ikke kunne komme ind i hindutemplerne.
På mit modersmål, "telugu" har vi en talemåde: "Ikke engang Gud kan velsigne dig, uden tilladelse fra Pujari, (hindupræst)."
Det er desværre en universal sandhed. Vi var engang i Italien, vores datter var dengang teenager, og da hun gik med lårkort nederdel, måtte hun ikke komme ind en katolsk kirke.
Jeg var engang i Indien sammen med mine danske venner. Jeg brugte hele min charme i hindutemplerne, for at vi kunne komme ind og udføre forskellige hindutempel-ritualer.
Men det gik ikke med moskeer. Mod betaling kunne vi mænd komme ind i moskeerne, men da kvinderne ikke engang kunne komme ind mod betaling, så valgte vi ikke at gå ind.
Det er ikke andet end menneskeskabte tabuer. Det er sådan, at jo mere uintelligent og uuddannet man er, desto flere tabuer har man omkring sig, som belaster ens evne til at se den sandhed, at Gud har skabt alle mennesker. Vi mennesker tager patent på tabuer og diskriminationer. Man er fristes til at sig "stakkels Gud".
Dhamu Chodavarapu, hindu