Brian Arly Jacobsen |
25. september 2008
Vi kender forskellige præ-islamiske religioner fra Mekka-området, men vi ved ikke, hvilken retning Muhammed tilhørte, før han erklærede sig som muslim, skriver Brian Arly Jacobsen
Spørgsmål:
Hvilken religion tilhørte Muhammed - før han stiftede sin egen?
Svar:
Der findes flere steder, man kan søge svaret på spørgsmålet om, hvilken religion Muhammed (570–632) tilhørte, før han ifølge Koranen begyndte at modtage åbenbaringerne i en alder af ca. 40 år. Det vil sige, hvilke religioner der eksisterede i det område, hvor Muhammed voksede op, nemlig Mekka på den arabiske halvø.
Udover de allusioner, der findes i koranen til de samtidigt eksisterende religioner eller religiøse praksisser, findes der senere kilder, som fortæller historier fra Muhammeds liv. Det er de såkaldte sira (arabisk: Sirat Nabawiyya - Profetens liv), som er biografier over Muhammeds liv, skrevet i det 3. og 4. århundrede efter den muslimske kalender (altså 2-300 år efter Muhammeds død). Derudover er der en omfattende Hadith litteratur, som er den mundtligt overleverede tradition for citater og gerninger tilskrevet Muhammed, der blev etableret efter Muhammeds død. De er generelt nedskrevet senere end biografierne.
Et vigtigt begreb i islam, når man taler om den præislamiske periode er Al-jahiliyya (arabisk for uvidenhedens tidsalder), som fungerer som det begrebslige modstykke til islam (al-islam). Al-jahiliyya benyttes i koranen til at beskrive tiden før islam blev til.
Det præ-islamiske Mekka var et handelscentrum, hvor karavaner samledes og varer blev handlet. Det var også et politisk og religiøst centrum, hvor forskellige religiøse retninger fandtes. I byen boede der både kristne, jøder, haniffer (monoteistisk før-islamisk religion som bl.a. knyttede an til Abrahams profetier) og forskellige former for præ-islamiske polyteistiske religioner. Eksempelvis bliver tilbedelsen af ’Guds tre døtre' (al-Lat, al-Uzza og Manat) i Mekka nævnt i koranen (53:19-20), som nogle af de afguder, islam er ude i et opgør med. Ønsker man en fiktiv og humoristisk – men kontroversiel – genfortælling af historien om afgudsdyrkelsen og ’de tre døtre’ kan man læse Salman Rushdies De sataniske vers (1988). Det er netop i forbindelse med førnævnte tekststed i koranen, at historien om De sataniske vers hører hjemme.
Der findes også henvisninger i koranen til præ-islamisk religiøs praksis i Mekka. I sura 8.35 beskrives de, hvis ”bøn ved Huset består [kun] af fløjten og klappen i hænderne” (Ellen Wulffs oversættelse af Koranen). Det beskrives i forskningen ofte som en religiøs praksis, som blev udført, når folk i Mekka besøgte Kabaen. Kabaen er i dag det mest hellige sted i islam, men i præ-islamisk tid, var det også et vigtigt helligt sted, hvor der stod ca. 360 statuer af forskellige stammers beskyttere (forfædre) og guder. Det var også et pilgrimssted, som i dag, hvor arabere hvert år valfartede til. Foruden troen på forskellige forfædre og guder delte de præ-islamiske folk i Mekkaområdet en tro på én øverste gud kaldet Allah (arabisk for guden). De tre gudinder al-Lat, al-Uzza og Manat var døtre af Allah.
Der er ikke enighed om, hvilken religion Muhammed tilhørte før han modtog åbenbaringerne, og erklærede sig som muslim. En stor del af forskningen hælder dog til den anskuelse, at han tilhørte hanifferne, der blev betragtet som efterkommere af Ishmael, som var søn af Abraham og Hagar. Hanifferne var monoteister, som bl.a. praktiserede omskærelse og pilgrimsfærd til Mekka, som vi kender det i islam i dag.
Brian Arly Jacobsen, cand.mag. i religionssociologi og ph.d.-stipendiat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk