Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Næstekærligheden kan ikke begrænses til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstekærligheden kan ikke begrænses

Alle mennesker er skabt i Guds billede - uanset religion og hudfarve.-

- Arkiv

Emneord for denne artikel

næstekærlighed | racisme
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Nogle mener, næstekærligheden ikke gælder mellem kristne og muslimer. Men det skyldes mangel på fundamental indsigt i Jesu lære, skriver Karen M. Larsen

For nylig bragte religion.dk min anmeldelse af et nyt materiale fra ”Folkekirke og Religionsmøde”. Til slut i min, langt fra ukritiske, anmeldelse bakkede jeg op om materialets opfordring til at vi skal møde muslimerne med næstekærlighed. Det troede jeg, var en kristen selvfølgelighed og dermed ganske ukontroversielt.


Men her tog jeg fejl. Således skriver Torben Petersen i anmeldelsens debattråd: ”At vi absolut "skal møde muslimerne med næstekærlighed", forekommer mig noget drastisk. Kunne den gode gymnasielærer ikke moderere sig lidt? Jeg er eksempelvis afskåret fra at have muslimske venner, grundet det udtrykkelige forbud herimod, udtrykt flere gange og ganske eftertrykkeligt i koranen. Kunne man ikke indsnævre næstekærlighedsbudet hos kristne til først og fremmest at gælde for mennesker man overhovedet vil kunne opbygge venskabelige relationer til?


Og en vis ”Johanneså” skriver at: ”Sandheden er at islam netop opfatter bestemte mennesker som fjender uanset hvordan disse mennesker opfører sig i forhold til muslimer. Derfor kan kristne og muslimer aldrig blive hinandens "næste", så længe den ene part har et umenneskeligt menneskesyn. At insistere på at kristne og muslimer skal mødes er som at pisse i bukserne for at holde varmen.” (Indlægget er blevet slettet af administratoren, red.) Og ”Det ville være rart hvis nogle af de kristne som blander religion og politik sammen og forpester denne verden med deres næstekærlighed til kristendommens fjender, kunne skrubbe af til den anden verden med det samme”. (Indlægget er blevet slettet af administratoren, red.)


Næstekærligheden er helt fundamental

Nu er det jo en kendt sag, at debattonen ofte bliver usædvanlig rå, når temaet er islam. Alligevel er jeg både forundret og rystet over ovenanførte debattørers mangel på fundamental indsigt i Jesu lære. Det er simpelthen ikke til at komme uden om, at næstekærligheden er af fundamental betydning i Jesu etik. Og at denne kærlighed ikke kun gælder der, hvor det er nemt, bekvemt eller opportunt fremgår af Bjergprædiken hvor Jesus bl.a. siger: ”I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!” (Matt. 5,43-48)

Annonce

Kravet om den altomfattende næstekærlighed, der inkluderer mennesker af anden hudfarve, med en anden etnisk baggrund og en anden religion hænger sammen med de to fundamenter for det kristne menneskesyn. Det ene fundament er, at vi alle er skabt i Guds billede (1. Mos. 1,27). Intet menneske, hvor anderledes han eller hun så måtte være og hvor uenig eller bange man nu måtte være for vedkommende, må nogen sinde fraskrives den fundamentale og urokkelige værdi og værdighed der er forbundet med at være et menneske.


Muslimer er skabt i Guds billede

Menneskets værdi er kristeligt set ikke et resultat af en demokratisk beslutningsproces hvor vi har afvejet for og imod. Menneskets værdi kommer ikke fra os selv, men fra Gud. Det andet fundament er bevidstheden om Guds betingelsesløse kærlighed til alle mennesker. Gud elsker alle mennesker betingelsesløst. Han blev menneske, døde på korset og genopstod for os alle samme. Han elsker mig og dig betingelsesløst og derfor er også vi kaldede til at elske andre med samme grænseløse kærlighed som han elsker os, ja alle mennesker, med.


Vi skal derfor elske muslimerne fordi de er skabt i Guds billede, og fordi Gud elsker dem, ligesom han elsker os. Hvor meget eller hvor lidt de måtte elske os er sagen uvedkommende. Ligesom Guds kærlighed til os ikke er betinget af, hvor meget vi elsker ham, således skal den kristnes kærlighed til muslimerne heller ikke være betinget af om denne kærlighed bliver gengældt eller ej.


Men der kan heller ikke være nogen tvivl om, at ingen kan elske, som Gud elsker. Set i lyset af Guds grænseløse kærlighed må vi blive os vores egen begrænsede kærlighed bevidst. Vores frelse afhænger da heller ikke af vores kærlighed, hverken til Gud eller til næsten. For kristendommen er ikke en lovreligion. Frelsen er ikke et produkt af vores kærlighed, fromhed eller godhed og kærlighed, fromhed og godhed er heller ikke en forudsætning for frelsen. Kaldet til næstekærlighed er en moralsk appel til, at vi deler ud af det, som vi har modtaget, ikke en målestok for, hvem der må komme ind i Guds rige.


Politisk frihed – til en vis grænse

At vi skal møde muslimerne med næstekærlighed er heller ikke en opfordring til at stemme på nogle bestemte partier eller til at vi skal have fri indvandring til Danmark. Den kristne tro skal lige så lidt kapres af det multikulturelle projekt, som den skal kapres af det nationalistiske selv samme.


Og dog, så er der en grænse. Vi er desværre efterhånden kommet i en situation, hvor man efter min mening som kristen definitivt må sige fra: Vi kan i debatten om islam finde positioner hvor man i den grad får dæmoniseret muslimerne, at det muslimske ”problem” ingenlunde vil kunne løses med en restriktiv indvandringspolitik. Dem der mener, at en fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne per definition er en umulighed, siger i sidste instans, at det ikke er nok at forhindre, at der kommer flere muslimer til landet. Nej, de siger, om end indtil videre kun mellem linjerne, at vi før eller siden må skaffe os af med de muslimer, som allerede bor her.


Her må man som kristen efter min bedste overbevisning sige fra. Muslimerne er mennesker, vores medmennesker, og de har derfor ligesom alle andre mennesker krav på at blive behandlet medmenneskeligt. Hvis man protesterer herimod, så er det fordi, man ønsker, at vi skal have lov til at fratage muslimerne deres basale menneskerettigheder, herunder i sidste instans til at fordrive, ja myrde dem. Og det kan som kristen aldrig i evighed billige.


Der er meget snak om, at muslimer skal sige fra overfor sharia-straffe og lignende, og ja, det kan i en del sammenhænge være relevant nok. Men på samme måde er det ved at være på tide, at vi kræver af dem, der uden at differentiere mellem forskellige måder at være muslim på og omtaler muslimerne som en trussel mod vores samfundsorden, at de klart og entydigt siger fra overfor enhver form for voldelige foranstaltninger rettet mod landets muslimske borgere, nu eller i fremtiden.


Karen M. Larsen, cand.mag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Næstekærligheden kan ikke begrænses

Evelina, publiceret d.27/09 08:29 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses
Kære Karen M. Larsen

Jeg er 100% enig med dig; der er ingen tvivl om, at vi må lære at forstå, at Gud elsker alle lige højt og hvis vi elsker Gud, må vi elske mennesket.

Jeg vil bare lige sige, at på trods af at det er rystende at være vidne til folks modvilje mod muslimer, så må man efter min mening også forsøge at forstå disse følelser.

Forleden blev jeg overfuset af en ekstremt arrogant, tørklædeklædt kvindelig butiksansat og jeg følte mig aldeles trampet på. Hele min dag blev ødelagt, jeg grublede konstant over hvad jeg havde gjort for fortjene den behandling. Jeg kunne ikke finde nogen rationelle grunde og endte med at tænke, at denne muslimske kvinde simpelthen foragtede mig fordi jeg som kvinde er utildækket.

Jeg må indrømme det er en svær kamel at sluge, at skulle vende den anden kind til. Samtidig hører vi dagligt om muslimer, der foragter og fordømmer den vestlige verden og vores levevis og derfor mener de har ret til at udøve terror mod alt der har forbindelse til den vestlige verden. Jeg kan mærke, det hober sig op indeni mig, jeg bliver mere og mere gal.

Derfor tror jeg, at appellen om at holde fast i den kristne næstekærlighed skal komme med en forståelse for vreden og smerten. Der er som sagt ingen tvivl om, at vi ikke må glemme, at næstekærligheden er altafgørende for den kristne tro, men jeg tror også, at det er vigtigt at vise forståelse for hvor svær den nogle gange kan være at holde fast i.

Det er ikke bare noget man lige minder sig selv om i ny og næ og så er alt godt. Nogle af de dybeste menneskelige følelser er involveret og det er meget at bede et menneske om.

Med venlig hilsen
Del Link

Re: Næstekærligheden kan ikke begrænses

Karen M. Larsen, publiceret d.28/09 11:29 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses
Kære Evelina

Menneskeligt, alt for menneskeligt, sådan lyder et tysk udtryk og det er jo rammende når vi taler om angst, frygt, vrede og had. Hvem kender ikke til disse følelser? Jeg tror, at det er ekstremt vigtigt, at vi erkender, at vi har sådanne følelser - og at de står i modstrid med den alt omfattende kærlighed som Gud viser alle mennesker. Selverkendelse handler ikke om at vi så alle skal gå rundt og hade os selv, men om, at turde kende sine begrænsninger og være sig bevidst, at vi alle er henvist til Guds nåde.

Mht. din oplevelse med den tørklædebærende butiksansatte, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvorfor du slutter, at hendes adfærd overfor dig må hænge sammen med en religiøs betinget foragt overfor dig. Tørklædebærende muslimske kvinder er jo mennesker som alle os andre, så måske hun bare havde haft en dårlig dag? Måske havde hun lige fået et møjfald af hendes chef, måske havde hun kærlighedssorger eller bare hovedpine?

Og måske troede hun, at du foragter hende pga. hendes tørklæde og det var derfor, at hun blev aggressiv? Lige som mange ikke muslimer føler frygt for muslimer og mener, at de bliver foragtet af dem, så føler mange muslimer frygt for ikke-muslimer og mener, at de bliver foragtet af dem. Det er denne frygtens, vredens og hadets karusel der er så let at sætte i gang og så svær at stoppe.

Men måske du næste gang du møder en tørklædeklædt kvinde kan sende hende et big smile og så se, hvad der sker?
Del Link

Re: Næstekærligheden kan ikke begrænses

Simon2, publiceret d.28/09 12:45 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses



Hej Elvina..

"Forleden blev jeg overfuset af en ekstremt arrogant, tørklædeklædt kvindelig butiksansat og jeg følte mig aldeles trampet på. Hele min dag blev ødelagt, jeg grublede konstant over hvad jeg havde gjort for fortjene den behandling. Jeg kunne ikke finde nogen rationelle grunde og endte med at tænke, at denne muslimske kvinde simpelthen foragtede mig fordi jeg som kvinde er utildækket".

- Det kan vist ikke være rart at gå rundt en hel dag og føle en masse, bare fordi man konfronteres med en kvinde der forherliger det at rende rundt med et tørklæde om knolden - og så oven i købet er ansat?

"Derfor tror jeg, at appellen om at holde fast i den kristne næstekærlighed skal komme med en forståelse for vreden og smerten".

- Du burde jo have rettet henvendelse til ledelsen med kravet om, at kunder (naturligvis) ikke bør forulempes af personalet - hvorefter du med stor sandsynlighed ville ha' modtaget en undskyldning & en fl. vin, og den ansatte en kraftig irettesættelse. Herefter ville du have lagt oplevelsen bag dig, mens kvinden derimod ville have sin med sig. Man holder da øje med ansatte der ikke opfører sig korrekt og anstændigt overfor kunder.

"Der er som sagt ingen tvivl om, at vi ikke må glemme, at næstekærligheden er altafgørende for den kristne tro".

- Det er for det første hverken god politik ell. i erhvervslivets interesse at kunder forulempes. Og den etik vi lægger til grund for sameksistens, ér jo ikke religiøst betinget. Men dernæst kan samtlige religiøse trosretninger da udmærket påpege vigtigheden af, at den gode moral og etik er en betingelse for et samfundet som stedet hvor vi kan føle os nogenlunde trygge.

Jeg synes du har en flot pointe her. For i og med, at medier jo så massivt bombarderer os med information om ekstremiteter fra 'muslimer' som markør, ja da vil vi fordi vi er mennesker med evne til at føle frygt overfor ekstreme overgreb, også evne at kunne mistolke 'muslimer' i hverdagen som en potentiel oplevelse af frygt.

Her blir det så vores egen opgave at ræssonere hensigtsmæssigt, skille og udlede korrekt/brugbar information fra mængden af politisk/journalistisk "spam", som vi iden grad får med i købet gennem aviser og tv. Det er ret ubehageligt pludselig at opleve sig selv som afstandstagen og fordomsfuld overfor mennesker man slet intet kendskab har til, i kombination til forståelsen af reaktionen fra de mennesker der så påføres fordomme. Mon det danske sprog med tiden er blevet så unuanceret, at hverken journalister og politikere evner at kommunikere nuanceret information, eller er der evt. noget vi ikke selv får med os, når vi intager nyheder, tror du?

Men står det nu også så galt fat rundt om i det danske samfund, som man kunne fremelske gennem læsning af eksempelvis Ekstra Bladet? Oplever vi virkelig sådan et massehysteri af frygt for muslimer rundt om i de danske byer, at snart militæret bør sættes ind og statsministeriet gøres til operationsområde?

Når du fx. skriver sådan et indlæg, skyldes det så trætheden ved i gentagelser at opleve den slags, hvorfor du naturligvis har brug for at vende din oplevelse i luften med andre mennesker på en debat - eller havde du i forvejen en dårlig dag og ikke ressourcerne til at kalde på én fra ledelsen i butikken? Var det evt. så enestående en oplevelse, at du måtte dele den med debattører her - velvidende, at nogen jo kunne misforstå indlægget?

Tror du ikke vi i mangt og meget må tænke på hinanden som mennesker med følelser, hvor det bare kan være svært at handle rationelt og hensigtsmæssigt p.a. mangflende ressourcer osv. - hvorfor det vigtige måske rettere end det påpege at føle en masse, måske ville være at fastholde den rationelle og fornuftige optik?

mvh
Simon
Del Link

Re: Næstekærligheden kan ikke begrænses

Slettet bruger, publiceret d.28/09 14:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses
Livet har lært mig, at der eksisterer megen "næstekærlighed", som i virkeligheden slet ikke er næstekærlighed!

"Den, man elsker, tugter man!"
Man tager sig af, man kærer sig om medmennesket, hvis man også irrettesætter et menneske, som man synes har opført sig dåligt/forkert!
Del Link

Næste kærlige dødskys

MichaelSandfort, publiceret d.28/09 14:27 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses
Svar til "Næstekærligheden kan ikke begrænses" af Karen M. Larsen:

Næste kærlige dødskys

Karen M. Larsen er muligvis ekspert udi kristendommen, hvilket desværre modsvares af en naiv forståelse af islam. Desuden fejlfortolker Karen M. Larsen (bevidst?) sine kritikere, Torben Petersen og ”Johanneså”, ved at skyde dem racistiske motiver i skoen - selv om begge skribenter tydeligt udtrykker, at det som står mellem dem og muslimer ikke er egne fordomme, men derimod islams opdeling af verden i venner og fjender.

Desuden ville Karen M. Larsens betragtninger om fredelig sameksistens, fordrivelse og folkemord være mere velanbragte, hvis hun rettede skytset imod de muslimer som opfatter ikke-muslimer som vantro undermennesker, end mod de debattører som henleder opmærksomheden på det forhold.

Med venner som Karen M. Larsen behøver Danmark ingen fjender, for hendes prædiken om næstekærlighed er i virkeligheden et dødskys.

Michael Sandfort, cand.merc.
Del Link

Re: Næstekærligheden kan ikke begrænses

Simon2, publiceret d.28/09 16:10 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses



Hej Nielsen..

"Man tager sig af, man kærer sig om medmennesket, hvis man også irrettesætter et menneske, som man synes har opført sig dåligt/forkert!".

- Det er da også sådan vi må bygge en naturlig forståelse af kritik ind i konstruktive forventninger mellem mennesker, forudsat naturligvis, at man gider hinanden. Ved man hvad der er rigtigt, da blir det vanskeligt at handle imod sin egen overbevisning.

"Livet har lært mig, at der eksisterer megen "næstekærlighed", som i virkeligheden slet ikke er næstekærlighed!".

- Også jeg ser dagligt masser af omtanke og tolerance mellem mennesker. Faktisk er det jo en absurd (kristen) idé, at mennesker skulle rende rundt og elske hinanden ihjel. Med så mange uens omvandrende sindstilstande i så tætpakkede arealer, må vi forvente med jævne mellemrum at agere i frustration - og iden forbindelse acceptere kritik som en livgivende manifestation. Det dér konstante fokus på egne følelser ender i overfølsomhed i kontakt til realiteter.

mvh
Simon
Del Link

Re: Næstekærligheden kan ikke begrænses

Verner Christiansen, publiceret d.28/09 16:58 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses
Hej Simon 2. Du har ret i, at vi kan ikke bare rende rundt og kysse hinanden.Så ville vi hurtigt blive hentet i den blå vogn.Men dersom vi gør som Jesus sagde; Vær mod andre ligesom du ønsker at andre skal være mod dig,så tror jeg på at livet ville blive bedre, for os alle sammen.Dersom vi møder et menneske i en rullestol,og vi ser at denne står i en besværlig situation i trafikken,så skal vi sige til os selv; hvad nu dersom det var mig, som befandt sig i samme situation-hvad ville jeg ønske at andre skulle hjælpe mig med??? Vi må selv sætte os ind i andres situation,og forestille os at det er os.Jeg har selv haft det inde på livet.For mange år siden sad jeg som konduktør på sporvogne i københavn.På et tidspunk kom alle de ældre mennesker,når de kunne køre på et kort,og jeg tænkte mange gange.hvad pokker render alle de gamle kællinger efter.Senere på dagen kom den samme sværm tilbage.I dag fortryder jeg denne tankegang.Nu er jeg blevet lige så gammel som dem jeg betjente dengang.Ganske vist løber jeg ikke rundt som dem, da jeg er et hjemmemenneske.Men jeg burde have tænkt dengang.Jeg skal være god og tolesant overfor dem, thi en dag så står jeg i samme situation.Derfor kan vi ikke bebrejde de unge for deres uhøflighed,for de har ikke prøvet at være gamle,og tænker ikke på deres fremtid som gammel.Ja det var en ordentlig smøre, men jeg håber, at jeg har fået nogen til at tænke indad.God aften alle.

m.v.h. Verner.
Del Link

Re: Næstekærligheden kan ikke begrænses

Simon2, publiceret d.28/09 17:46 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Næstekærligheden kan ikke begrænses



Hej..

"Men dersom vi gør som Jesus sagde; Vær mod andre ligesom du ønsker at andre skal være mod dig,så tror jeg på at livet ville blive bedre, for os alle sammen".

- Maksimer af den slags levede man skam efter langt før din ven Jesus (antagelig) blev født, og gør det i rigtig stor grad også idag.

Men du missede vist pointen. Man blir ikke et mere etisk og bedre menneske blot fordi man overdriver sine følelsers betydning som rettesnor for andre mennesker. Forståelsen af moralske konventioner som en nødvendighed, kræver derimod at man bruger knoppen - til andet end rende rundt og stive sit selvbillede af på andre mennesker. Så konstruktiv kritik er ikke nødvendigvis en følelsessag, men kan flytte optik og eksempelvis fra hullerne til selve osten - hvilket iden grad har sine fordele, hvis altså man ikke er blevet overfølsom overfor sund fornuft. Men det er du da heller ikke, vel Verner? ;-)

Fortsat god søndag!

mvh
Simon
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​