citat:
....først og fremmest handler om at vise respekt for de ældste, hvad enten det så er forældre eller andre autoriteter, med alderdommen som et symbol på den ideelle praktisering af menneskelig visdom og sand gudstro.



Efter oplysningstiden fik dette bud et stik i hjertet, for når mennesker kunne erfare, at naturen fortæller noget andet end de ældste og autoriteterne, kunne mennesket ikke længere ære "forældrene".

Mennesket begyndte at miste troen på Gud, på grund af forældres og præsters manglende viden og for nogle endte det med, at de blev ateister.

Det næste er citeret fra http://www.kristendom.dk/artikel/266491:De-Ti-Bud--Gud-kalder-os-til-orden-med-det-fjerde-bud


citat:
....de syv følgende bud om forholdet til næsten, og her er buddet om at ære sine forældre det første. Det betyder, at det vigtigste næste-forhold er forholdet til forældrene.



Her er det netop, at hele menneskehedens problem opstår, for hvornår kan et barn lære at ære sine forældre?

Et barn kan først lære at ære sine forældre, når det selv bliver æret, for når et barn kan føle, hvad det vil sige at blive æret, ved et barn , hvad det at ære er for noget og ikke før.

Derfor er budet om at vi skal ære vore forældre, en magtdemonstration over for ens børn og ikke en kærlighedserklæring.

Når forældre (Gud og præster) kræver, at børn skal ære sine forældre (Gud og præster), er det med et ønske om uindskrænket underkastelse fra børnenes side, af forældrenes (Guds og præsters) uindskrænkede magt. Således at forældrene (Gud og præsterne) kan skalte og valte med børnene som det passer dem. Børnene skal bare gøre som der bliver sagt også selv om det der bliver sagt eller beordret er i modstrid med børnenes egne ønsker.

citat:
Luther siger jo i Den Store Katekismus, at det fjerde bud ikke bare handler om at ære forældrene. Det fjerde bud gælder alle foresatte: lærere, politikere, arbejdsgivere og så videre. Her har Luther en pointe, nemlig den, at det fjerde bud minder os om, at vi som mennesker er sat ind i myndighedsrelationer.




Vi ser igen, at hele dette fjerde bud handler om magt over mannesker. Mennesket skal være slave af det fælles.

I stedet for kunne vi blive frie mennesker i et fælles arbejde, til opbygning af et menneskefornuftigt samfund.

Men det forbyder det fjerde bud, at vi mennesker skal opleve.

Ær derfor i stedet for dit barn, så det kan lære at ære dig, for kun ved at vise og give dit barn kærlighedens ærbarhed, kan du lære dit barn at give ærens kærlighed til sine medmennesker og dermed til dig, dit barns forældre.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Det betyder i al sin enkelthed, at man ikke skal forkaste sine forældres, bedsteforældres, oldeforældres o.s.v. livsstil og livsværdier; men man skal overtage dem som sine egne.

Sir Srvus skrev:"Det betyder i al sin enkelthed, at man ikke skal forkaste sine forældres, bedsteforældres, oldeforældres o.s.v. livsstil og livsværdier; men man skal overtage dem som sine egne."

Gælder det også hvis ens ............ har haft livsstil og værdier som ligger ret langt fra det gode; nazisme, racisme, maoisme, vold og mord?

Du skriver:

Ær derfor i stedet for dit barn, så det kan lære at ære dig, for kun ved at vise og give dit barn kærlighedens ærbarhed, kan du lære dit barn at give ærens kærlighed til sine medmennesker og dermed til dig, dit barns forældre.



Fuldstændig enig. Og egentlig meget enkelt:

Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig.

Hvordan skal et barn lære respekt, lære at ære andre, såfremt det ikke oplever det selv.

Med venlig hilsen
Shiva

citat:
Gælder det også hvis ens ............ har haft livsstil og værdier som ligger ret langt fra det gode; nazisme, racisme, maoisme, vold og mord?

Det gør det vel. På den anden side, folk med den slags tilbøjeligheder er sikkert fløjtende ligeglade med "de 10 bud", og budet om forholdet til familien i særdeleshed.

Det betyder i al sin enkelthed, at man ikke skal forkaste sine forældres, bedsteforældres, oldeforældres o.s.v. livsstil og livsværdier; men man skal overtage dem som sine egne.




Absolut ikke enig. Søren Jessen's stiller et godt spørgsmål til dig: Gælder dette også, hvis de var nazister, massemordere osv?

Dog må vi samtidig huske på, at vi alle er selvstændige individer. Vi kan som forældre, råde og vejlede vore børn, på baggrund af egne erfaringer. Men vi kan og må aldrig leve deres liv. De skal selv drage deres erfaringer i livet.

Vi kan som børn, selvfølgelig drage nytte af vore forældres erfaringer. Lære af det de nyder ved livet. Bl.a naturen. Men vi vil altid selv, gøre os vore erfaringer i livet.

Vi kan ære dem ved at vise dem respekt. Respekt for deres erfaringer og deres nogengange hårde måde at lære livet at kende på.

Men vi kan aldrig bruge deres erfaringer til at leve vores liv på. Dem er vi selv nød til at opleve.

Selvfølgelig vil alle vel følge deres erfaringer i, at man ikke skal lægge hånden på en varm kogeplade. Men hvilket menneske ved vel, hvor f.eks. deres grænse for alkohol går, hvis de ikke selv har prøvet det.

Eller hvordan kan et forældrepar vide, om den kvinde/mand man elsker, være den rigtige for en? Man kender vel selv sine følelser. Dog vil jeg hertil sige, at har man fundet én, der er voldelig, drikker og andre ting, der er dårlige for én selv, må fornuften spille ind. Og ens forældres råd bør man i dette tilfælde lytte til.

Ligeså gælder arbejdsområdet. Det er vel kun en selv, der ved hvad man brænder for.


Med venlig hilsen
Shiva

Det gør det vel. På den anden side, folk med den slags tilbøjeligheder er sikkert fløjtende ligeglade med "de 10 bud", og budet om forholdet til familien i særdeleshed.


Gør det det? Jeg kan hermed fortælle dig, at en nevø til Hitler, rejste til USA og deltog i krigen mod Hitler. Efter krigen tog han navneforandring for ikke at blive sat i forbindelse med Hitler.

Har man familie, der har opført sig sindsygt, som bl.a Hitler, eller Jack the Ripper, mon så ikke, at budet om at ære sine forældre osv, sættes ud af kraft.

Iøvrigt ophævede Jesus også de 10 bud, da han blev korsfæstet.

Men ellers ja, så har du vel ret i, at Hitler og div. andre sindsyge personager, er ret så bedøvende ligeglade med de 10 bud. Incl. budet om, at ære sine forfædre.

Med venlig hilsen
Shiva

Det lyder da meget godt i nogles ører.
Jeg begiver mig i den forbindelse ikke ind på noget om etik.

Dog skal lige slås fast: Ærer man sine forældre i bibelsk forstand og dermed sin familie, gælder det både tilbage i tiden og frem i tiden, så længe familien eksisterer/har eksisteret.

citat:
Iøvrigt ophævede Jesus også de 10 bud, da han blev korsfæstet.

Næ, tværs imod, min gode ven. De 2 generelle bud, han ifølge Mathæus m.fl. har udgivet, dækker ifølge den sekt, jesus fulgte, rigeligt alle 600 og et par stykker mere bud, som det GT indeholder.

Og igen ifølge Mathæus kapitel 5:

v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. v20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

Rent bortset fra, at jeg ikke er helt vild med din tale om "den sekt, Jesus tilhørte" - selvom jeg i sandhedens interesse heller ikke blot kan afvise den - så må jeg sige, at jeg egentlig er meget enig med dig.

Budet om at "ære din fader og moder" er vitterligt udtryk for, at man ikke skal forkaste sine forældres, bedsteforældres, oldeforældres o.s.v. livsstil og livsværdier; men man skal overtage dem som sine egne.



Når jeg er enig med dig, så er det netop fordi du i et senere svar kæder det sammen med, at forudsætningen herfor egentlig er, at forældre o.s.v. selv efterlever "den livsstil", som kommer til udtryk i De 10 Ord (Er det forkert forstået?)

De 2 generelle bud, du taler om, er det "det dobbelte kærlighedsbud"?

Hvis ja, så er det vel ikke noget, "han har udgivet", men langt snarere noget grundlæggende, han søger at gøre opmærksom på som grundlaget for både loven (Torah) og profeterne.

Iøvrigt er det vel sådan, at selve det "at ære" ikke er identisk med "at elske".
Det er naturligt for et barn at elske sine forældre og vice versa (hvilket ikke betyder, at der ikke forekommer undtagelser). Et bud i den sammenhæng er egentlig inderligt overflødigt, og er vel på det nærmeste en misforståelse af henisgten med budet.

For mig at se kommer vi ikke udenom det etiske/moralske aspekt, når talen er om dette bud, men det virkeligt interessante i et forsøg på at afgøre Jesu evt. stillingtagen hertil, er vel at inddrage Matt 12,46-50.