5 indlæg det seneste døgn
citat:
SYNSPUNKT
Man ophøjer ikke sin egen religion ved at nedgøre andres.
-Dhamu Chodavarapu
Rigtigt.
Det er, når man ophøjer sin egen religion, at man nedgører andre religioner, og det kan jeg ikke se noget underligt i.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Vi skal ikke nedgøre andres religion til din ven.
Vi skal ikke nedgøre andres religion
Mødet mellem religioner kan give anledning til strid, men det er en misforstået udlægning af de hellige tekster, mener Dhamu Chodavarapu.-
- stock.xchng
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Mødet med en kristen missionær, der forsvarede provokerende udlægninger af hinduistisk tradition, gjorde Dhamu Chodavarapu mundlam
Jeg var til et møde, hvor en canadisk missionær, som arbejdede i Afrika og Asien, fortalte om sit arbejde og om fattigdom og religiøse konflikter. Senere kommer jeg på tomandshånd med ham, og vi taler om religiøs vold i Indien. Jeg fortæller, at jeg mener, hinduer er blevet provokeret af missionærer, da de udgav en bog, hvor man skitserer hinduistiske figurer meget nedsættende og fornærmende.
Ved at nedgøre andres religion ophøjer man ikke sine egne religiøse dyder.
Dertil svarede han: ”Det er korrekt, men Jesus siger jo, at man skal tag sig i agt for falske profeter. Vi kan ikke afsløre dem, hvis vi ikke taler om deres ugerninger”. Så tog han sin Bibel frem og læste op for mig om falske profeter, (Matt. 7.15 – 20). ”[…]Hvert træ, som ikke bærer gode frugter, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.”
Jeg blev mundlam, det stod jo sort på hvidt.
Annonce
Da jeg kom hjem, læste jeg Matthæusevangeliet i helhed. Så faldt 10-øren for mig. Det er så nemt at mistolke, når man læser enkelte afsnit for sig og ikke har evner eller vilje til se tingene i større perspektiver.
I lignelsen om de betroede talenter, Matt. 25.14 -30, står der: ”Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; en gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente ham med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. […] Så kom også han, som havde fået den ene talent og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.
Men hans herre sagde til ham, Du dårlige og dovne tjener. Du vidste, at jeg høster, hvor […] Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.”
Gud har betroet os sin formue og givet os talenter – ikke til at begrave, men for at bruge dem og mangfoldiggøre vores evner. Ud fra disse evner vil de falske profeter afsløre sig selv, så man kan tage sig i agt for dem.
Det samme budskab kan man læse i Bhagavadgita, hvor Gud Krishna prædiker for sin discipel Arjuna.
At ophøje egne dyder ved at nedgøre andre har aldrig været Jesus’ mening eller kristen tankgang.
Dhamu Chodavarapu, hindu
Ved at nedgøre andres religion ophøjer man ikke sine egne religiøse dyder.
Dertil svarede han: ”Det er korrekt, men Jesus siger jo, at man skal tag sig i agt for falske profeter. Vi kan ikke afsløre dem, hvis vi ikke taler om deres ugerninger”. Så tog han sin Bibel frem og læste op for mig om falske profeter, (Matt. 7.15 – 20). ”[…]Hvert træ, som ikke bærer gode frugter, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.”
Jeg blev mundlam, det stod jo sort på hvidt.
I lignelsen om de betroede talenter, Matt. 25.14 -30, står der: ”Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; en gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente ham med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. […] Så kom også han, som havde fået den ene talent og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.
Men hans herre sagde til ham, Du dårlige og dovne tjener. Du vidste, at jeg høster, hvor […] Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.”
Gud har betroet os sin formue og givet os talenter – ikke til at begrave, men for at bruge dem og mangfoldiggøre vores evner. Ud fra disse evner vil de falske profeter afsløre sig selv, så man kan tage sig i agt for dem.
Det samme budskab kan man læse i Bhagavadgita, hvor Gud Krishna prædiker for sin discipel Arjuna.
At ophøje egne dyder ved at nedgøre andre har aldrig været Jesus’ mening eller kristen tankgang.
Dhamu Chodavarapu, hindu
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Jo, vi skal nedgøre andres religioner, hvis det kan gøres på et sagligt grundlag.
Det er ikke sagligt at sige at min hellige bog siger at din religion er dårlig, sådan som den canadiske missionær i artikelen gjorde. Det er børnehave-retorik: æv-bæv min bog siger du er rigtig dum er du så.
Men hvis en religion f.eks. siger at man skal ofre en 16 årig pige på bålet ved fuldmåne, så er det da helt rimeligt at nedgøre den religion.
Det er også rimeligt at nedgøre religioner som blander sig i folks sexliv - og hvilken religion gør ikke det?
Jeg ser heller ikke noget problem i at nedgøre (udgaver af) religioner som får folk til at se frem til udslettelsen af milliarder af mennesker (se Sarah Palin), eller som lover belønning for mord (som islam gør i form af jomfruer i himlen - igen den der sygelige optagethed at sex), eller bare har til formål at malke folk for penge (scientology), eller... der er nok at tage fat på.
Det er ikke sagligt at sige at min hellige bog siger at din religion er dårlig, sådan som den canadiske missionær i artikelen gjorde. Det er børnehave-retorik: æv-bæv min bog siger du er rigtig dum er du så.
Men hvis en religion f.eks. siger at man skal ofre en 16 årig pige på bålet ved fuldmåne, så er det da helt rimeligt at nedgøre den religion.
Det er også rimeligt at nedgøre religioner som blander sig i folks sexliv - og hvilken religion gør ikke det?
Jeg ser heller ikke noget problem i at nedgøre (udgaver af) religioner som får folk til at se frem til udslettelsen af milliarder af mennesker (se Sarah Palin), eller som lover belønning for mord (som islam gør i form af jomfruer i himlen - igen den der sygelige optagethed at sex), eller bare har til formål at malke folk for penge (scientology), eller... der er nok at tage fat på.
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Ifølge Nudansk Ordbog betyder det at nedgøre nogen følgende: ”imødegå el. kritisere nogen på en hård og nedsættende måde så det er vanskeligt at svare igen.”
Ud fra den definition har jeg svært ved at se nogen begrundelse for at nedgøre nogens religion.
Men jeg mener at man kan kritisere folks handlinger, herunder bruge loven imod folk der under dække af religion, foretager uacceptable handlinger; således som vi også i dag gør det i forbindelse med omskæring af piger og tvangsægteskaber.
Men at kritisere folks religion generelt, fordi nogen med samme religion tidligere har foretaget menneskebrænding, eller kritisere folk pga. læresætninger i de forskellige religioners hellige bøger, eller kritisere folk pga. fordomme om deres religiøse lederes uærlige hensigter, er at vise manglende respekt for folks religiøse følelse, og det betragter jeg som diskrimination på lige fod med racisme
Ud fra den definition har jeg svært ved at se nogen begrundelse for at nedgøre nogens religion.
Men jeg mener at man kan kritisere folks handlinger, herunder bruge loven imod folk der under dække af religion, foretager uacceptable handlinger; således som vi også i dag gør det i forbindelse med omskæring af piger og tvangsægteskaber.
Men at kritisere folks religion generelt, fordi nogen med samme religion tidligere har foretaget menneskebrænding, eller kritisere folk pga. læresætninger i de forskellige religioners hellige bøger, eller kritisere folk pga. fordomme om deres religiøse lederes uærlige hensigter, er at vise manglende respekt for folks religiøse følelse, og det betragter jeg som diskrimination på lige fod med racisme
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Man må jo godt nedgøre andres politiske indstilling - så hvorfor ikke religion?
Hvis religiøse ikke får modstand, vil de fortsætte med at indoktrinere deres børn - og andre børn og svagelige mennesker som de kan komme i nærheden af.
Religioner må bevise at de kan stå distancen - hvis ikke må de finde sig i at blive modsagt.
Som det blev sagt under Muhammed-krisen må de kunne "tåle hån, spot og latterliggørelse".
principia
Hvis religiøse ikke får modstand, vil de fortsætte med at indoktrinere deres børn - og andre børn og svagelige mennesker som de kan komme i nærheden af.
Religioner må bevise at de kan stå distancen - hvis ikke må de finde sig i at blive modsagt.
Som det blev sagt under Muhammed-krisen må de kunne "tåle hån, spot og latterliggørelse".
principia
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Det er svært, når man har den rette tro, men Jesus nedgjorde aldrig mennesker med en anden tro. Det er værd at lægge mærke til hans indstilling til mennesker, f.eks. når han mødte kvinden ved brønden, som var samaritaner.
de mennesker han var hård ved, var de skriftkloge og farisæerne, som var jøder, de fik læst og påtalt om deres hårde udlægning af loven.
Hvis vi lærte den kristne tro at kende rigtigt, vil vi opdage at den er indbegrebet af medfølelse og indlevelse med andre mennesker af alle slags.
Den kristne har fået som opgave at fortælle mennesker om guds kærlighed gennem Jesu offer for os.
Den kristne kan blive "en Kristi velduft", der kan få andre mennesker til at ønske at komme i den samme stilling.
Og så står der jo, at dommen hører Gud til.
de mennesker han var hård ved, var de skriftkloge og farisæerne, som var jøder, de fik læst og påtalt om deres hårde udlægning af loven.
Hvis vi lærte den kristne tro at kende rigtigt, vil vi opdage at den er indbegrebet af medfølelse og indlevelse med andre mennesker af alle slags.
Den kristne har fået som opgave at fortælle mennesker om guds kærlighed gennem Jesu offer for os.
Den kristne kan blive "en Kristi velduft", der kan få andre mennesker til at ønske at komme i den samme stilling.
Og så står der jo, at dommen hører Gud til.
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Hej Principia..
Som det blev sagt under Muhammed-krisen må de kunne "tåle hån, spot og latterliggørelse".
En ting er at give modstand og rette kritik mod diverse overbevisninger.. Noget helt andet er det du her fremhæver.. Mener du virkeligt, at folk skal acceptere at blive hånet, spottet og latterliggjorte for at være en del af vores samfund?
Jeg kan godt tåle at der bliver grint af/med mig, men jeg vil da hverken hånes, spottes eller latterliggøres.. Skal vi så også acceptere mobning?
Hvis det er det du ønsker af et samfund, så har jeg ikke lyst til at dele samfund med dig.. Og hvis det er sådan det danske samfund skal være, så takker jeg nej tak til at være dansker, så har jeg andre steder jeg hellere vil bruge mine evner..
Mvh
Som det blev sagt under Muhammed-krisen må de kunne "tåle hån, spot og latterliggørelse".
En ting er at give modstand og rette kritik mod diverse overbevisninger.. Noget helt andet er det du her fremhæver.. Mener du virkeligt, at folk skal acceptere at blive hånet, spottet og latterliggjorte for at være en del af vores samfund?
Jeg kan godt tåle at der bliver grint af/med mig, men jeg vil da hverken hånes, spottes eller latterliggøres.. Skal vi så også acceptere mobning?
Hvis det er det du ønsker af et samfund, så har jeg ikke lyst til at dele samfund med dig.. Og hvis det er sådan det danske samfund skal være, så takker jeg nej tak til at være dansker, så har jeg andre steder jeg hellere vil bruge mine evner..
Mvh
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Sådan er det.
Man skal kunne tåle spot, hån og latterliggørelse.
Men man skal aldrig være den der spotter, håner og latterliggør.
Man skal kunne tåle spot, hån og latterliggørelse.
Men man skal aldrig være den der spotter, håner og latterliggør.
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Lakewood skrev:
” Men at kritisere ... folk pga. læresætninger i de forskellige religioners hellige bøger ... , er at vise manglende respekt for folks religiøse følelse, og det betragter jeg som diskrimination på lige fod med racisme”
Svar:
Du er den perfekte dhimmi, Lakewood.!
Den perfekte dhimmi er ham, der gennem længere tids selvbearbejdning ender med at tage islams læresætninger til sig, indretter sig efter dem og derefter forsøger at retfærdiggøre dem ved at opfinde et ”rationelt” og intellektuelt forsvar for dem.
Du bør være taler på Durban II, der sjovt nok foregår i Geneve til næste år. Her er hovedtemaet lige præcis at få gjort religionskritik (læs: islamkritik) lig med racisme.
Mener du virkelig for alvor, at det er ”diskrimination på lige fod med racisme” at kritisere mennesker, der åbent bekender sig til islams abnormt intolerante læresætninger?
Er det ”diskrimination på lige fod med racisme” at kritisere muslimer, der pga deres ”religion” går ind for stening af utro, drab på homoseksuelle, drab på frafaldne osv osv?
Mener du virkelig, at man skal respektere alt, bare det handler om ”religiøse følelser”?
Puha!
Bogger
” Men at kritisere ... folk pga. læresætninger i de forskellige religioners hellige bøger ... , er at vise manglende respekt for folks religiøse følelse, og det betragter jeg som diskrimination på lige fod med racisme”
Svar:
Du er den perfekte dhimmi, Lakewood.!
Den perfekte dhimmi er ham, der gennem længere tids selvbearbejdning ender med at tage islams læresætninger til sig, indretter sig efter dem og derefter forsøger at retfærdiggøre dem ved at opfinde et ”rationelt” og intellektuelt forsvar for dem.
Du bør være taler på Durban II, der sjovt nok foregår i Geneve til næste år. Her er hovedtemaet lige præcis at få gjort religionskritik (læs: islamkritik) lig med racisme.
Mener du virkelig for alvor, at det er ”diskrimination på lige fod med racisme” at kritisere mennesker, der åbent bekender sig til islams abnormt intolerante læresætninger?
Er det ”diskrimination på lige fod med racisme” at kritisere muslimer, der pga deres ”religion” går ind for stening af utro, drab på homoseksuelle, drab på frafaldne osv osv?
Mener du virkelig, at man skal respektere alt, bare det handler om ”religiøse følelser”?
Puha!
Bogger
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Kære Lakewood
Du skriver:
"Men at kritisere folks religion generelt, fordi nogen med samme religion tidligere har foretaget menneskebrænding, eller kritisere folk pga. læresætninger i de forskellige religioners hellige bøger, eller kritisere folk pga. fordomme om deres religiøse lederes uærlige hensigter, er at vise manglende respekt for folks religiøse følelse, og det betragter jeg som diskrimination på lige fod med racisme"
- Enhver kritik bør selvfølgelig tage udgangspunkt i nogle konkrete og konstaterbare problemer jfr. Muhammedkrisen med flagafbrændinger og noget, som jeg særligt bemærkede i adskillige TV-aviser: små børn, der demonstrerede med vrede opråb sammen med de voksne. Var det her muslimerne, der kriteserede DK eller danskerne, der kritiserede religionen islam? Det kan måske diskuteres, omend danskerne - eller tegnerne bag Muhammed-tegningerne - lagde ud med deres religionskritik. Min pointe er imidlertid, at muslimernes reaktioner, der grundlæggende skulle handle om, at deres religiøse følelser var blevet krænket, blev optakten til en ny vågen og kritisk indstilling hos danskerne ift. islam.
Jeg mener ikke, at vi i den forstand skal nedgøre andres religion, men jeg vedkender samtidig, at vi løber ind i nogle vanskeligheder, så snart sloganet lyder: vi må ikke såre andres religiøse følelser. Dette er simpelthen umuligt, da mange har opbygget deres 'jeg' og "sande" identitet gennem en religiøs tro (og ikke mindst religiøs kultur og tradition) i deres opvækst. Det kan derfor ikke være diskrimination at såre andres følelser, så længe vi ikke kan definere, hvor grænsen går. Folks følelser er forskellige og kan ikke stå som et paradigme for, hvad en evt. kritik må indebære.
Da jeg læste dit indlæg, kom jeg til at tænke på en gammel debat i både Sverige, Norge og Danmark mellem de to Verdenskrige. Denne debat gik kort fortalt ud på at afklare spørgsmålet om, hvorvidt ligestillingen mellem mænd og kvinder også skulle gælde præsteembedet og militærtjenesten. Der blev i starten af tyverne i DK fremsat et lovforlag om ligestilling på alle områder med undtagelse af visse embeder så som præsteembeder. Kvindeorginisationer og de få teologiske kandidater lagde et pres på politikerne om at ophæve denne "sær-behandling". Debatten trak dog ud, idet sådan et lovforslag den gang både skulle for folketinget gennem tre behandlinger, hvorefter landstinget skulle gennemgå og diskutere lovforslaget. Landstinget fremførte nogle andre argumenter end Folketinget, og lovforslaget kunne derfor behandles på ny. I DK kom der til at gå ca. 17 år, inden loven blev ændret, og kvinder fik adgang til præstembedet. Jeg vil ikke gøre nærmere rede for den kirkehistoriske og politiske vinkel på spørgsmålet om kvindelige præster, men derimod gå til det forhold, at nej-sigernes argumenter (mod kvindelige præster) bl.a. tog udgangspunkt i det, at kvindelige præster ville være imod opionens samvittighed (bibelsk/religiøst), dvs det kristelige folks religiøse FØLELSE (tro på at Guds skaberorden indebar særlige funktioner for kvinden og for manden). I den forbindelse - og for så vidt også i vor samtids debat om forholdet mellem kvindelige og mandlige præster - ville et hensyn til nej-sigernes og heriblandt vælgernes religiøse følelse kunne have medført, at lovforslaget om ligestilling med undtagelse af præsteembeder have stået uændret.
I dag, 2008, lever vi i Danmark med (og ja, jeg ved, at jeg tidl. har skrevet en del indlæg om denne..), at vores ligestillingslov d. 10 juli 1978 fik en undtagelse som vedhæng: Folkekirken er undtaget lovens område.
Læs evt. dette indlæg på trosfrihed:
http://www.trosfrihed.dk/forums/ubbthreads.php/topics/587/Pr_stestillinger_og_folkekirke.html#Post587
Det giver da for mig at se stof til eftertanke om det at vise hensyn til folks religiøse følelser. Et andet eksempel kunne være det jehovas vidne, der ikke i en livskristik situation ønskede at modtage blod.
Mvh
Anne
Du skriver:
"Men at kritisere folks religion generelt, fordi nogen med samme religion tidligere har foretaget menneskebrænding, eller kritisere folk pga. læresætninger i de forskellige religioners hellige bøger, eller kritisere folk pga. fordomme om deres religiøse lederes uærlige hensigter, er at vise manglende respekt for folks religiøse følelse, og det betragter jeg som diskrimination på lige fod med racisme"
- Enhver kritik bør selvfølgelig tage udgangspunkt i nogle konkrete og konstaterbare problemer jfr. Muhammedkrisen med flagafbrændinger og noget, som jeg særligt bemærkede i adskillige TV-aviser: små børn, der demonstrerede med vrede opråb sammen med de voksne. Var det her muslimerne, der kriteserede DK eller danskerne, der kritiserede religionen islam? Det kan måske diskuteres, omend danskerne - eller tegnerne bag Muhammed-tegningerne - lagde ud med deres religionskritik. Min pointe er imidlertid, at muslimernes reaktioner, der grundlæggende skulle handle om, at deres religiøse følelser var blevet krænket, blev optakten til en ny vågen og kritisk indstilling hos danskerne ift. islam.
Jeg mener ikke, at vi i den forstand skal nedgøre andres religion, men jeg vedkender samtidig, at vi løber ind i nogle vanskeligheder, så snart sloganet lyder: vi må ikke såre andres religiøse følelser. Dette er simpelthen umuligt, da mange har opbygget deres 'jeg' og "sande" identitet gennem en religiøs tro (og ikke mindst religiøs kultur og tradition) i deres opvækst. Det kan derfor ikke være diskrimination at såre andres følelser, så længe vi ikke kan definere, hvor grænsen går. Folks følelser er forskellige og kan ikke stå som et paradigme for, hvad en evt. kritik må indebære.
Da jeg læste dit indlæg, kom jeg til at tænke på en gammel debat i både Sverige, Norge og Danmark mellem de to Verdenskrige. Denne debat gik kort fortalt ud på at afklare spørgsmålet om, hvorvidt ligestillingen mellem mænd og kvinder også skulle gælde præsteembedet og militærtjenesten. Der blev i starten af tyverne i DK fremsat et lovforlag om ligestilling på alle områder med undtagelse af visse embeder så som præsteembeder. Kvindeorginisationer og de få teologiske kandidater lagde et pres på politikerne om at ophæve denne "sær-behandling". Debatten trak dog ud, idet sådan et lovforslag den gang både skulle for folketinget gennem tre behandlinger, hvorefter landstinget skulle gennemgå og diskutere lovforslaget. Landstinget fremførte nogle andre argumenter end Folketinget, og lovforslaget kunne derfor behandles på ny. I DK kom der til at gå ca. 17 år, inden loven blev ændret, og kvinder fik adgang til præstembedet. Jeg vil ikke gøre nærmere rede for den kirkehistoriske og politiske vinkel på spørgsmålet om kvindelige præster, men derimod gå til det forhold, at nej-sigernes argumenter (mod kvindelige præster) bl.a. tog udgangspunkt i det, at kvindelige præster ville være imod opionens samvittighed (bibelsk/religiøst), dvs det kristelige folks religiøse FØLELSE (tro på at Guds skaberorden indebar særlige funktioner for kvinden og for manden). I den forbindelse - og for så vidt også i vor samtids debat om forholdet mellem kvindelige og mandlige præster - ville et hensyn til nej-sigernes og heriblandt vælgernes religiøse følelse kunne have medført, at lovforslaget om ligestilling med undtagelse af præsteembeder have stået uændret.
I dag, 2008, lever vi i Danmark med (og ja, jeg ved, at jeg tidl. har skrevet en del indlæg om denne..), at vores ligestillingslov d. 10 juli 1978 fik en undtagelse som vedhæng: Folkekirken er undtaget lovens område.
Læs evt. dette indlæg på trosfrihed:
http://www.trosfrihed.dk/forums/ubbthreads.php/topics/587/Pr_stestillinger_og_folkekirke.html#Post587
Det giver da for mig at se stof til eftertanke om det at vise hensyn til folks religiøse følelser. Et andet eksempel kunne være det jehovas vidne, der ikke i en livskristik situation ønskede at modtage blod.
Mvh
Anne
Læs artiklen bag debatten her: Vi skal ikke nedgøre andres religion
Til Bogger og ALH !
Det er muligt at vi ikke forstår det samme ved udtrykket ”religiøs følelse”.
Jeg mener at det er helt i orden at give religionerne saglig kritik, men jeg går ikke ind for hån og latterliggørelse af folk, udelukkende fordi de bekender sig til en bestemt religion
Det er muligt at vi ikke forstår det samme ved udtrykket ”religiøs følelse”.
Jeg mener at det er helt i orden at give religionerne saglig kritik, men jeg går ikke ind for hån og latterliggørelse af folk, udelukkende fordi de bekender sig til en bestemt religion
flexblock
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce