Valgmulighedernes tyranni

”Alt er tilladt, men ikke alt gavner” (1. Kor. 6,12).
Det er vise ord fra apostlen Paulus, også til os i dag. I debatten om lukkelovens eventuelle afskaffelse er det ord, vi bør besinde os på. Afskaffes den i forvejen meget liberale lukkelov, så kan vi tage på indkøb, når som helst, også både lørdag og søndag efter kl. 20. 

Argumenterne for afskaffelsen er bl.a., at vi skal følge med tiden og være os den globale sammenhæng bevidst. Enkelte andre lande har indført det, bl.a. nabolandet Sverige. Alt andet synes at være gammeldags. Liberalismen er sat i højsædet: Alt skal være tilladt og muligt. Ikke for at trække noget ned over hovedet på os, lyder det fra højeste sted, for vi er jo frit stillede, om vi vil bruge dette tilbud eller ej. Endnu et tilbud! Endnu et valg, vi skal tage stilling til. Det er for mange af os dråben, der får det til at flyde over.

Min replik i debatten er: ”Alt er tilladt, men ikke alt gavner!

Dagligt har jeg i mit arbejde samtale med flere og flere stressramte mennesker, som ikke kan rumme mere, og som ikke kan træffe flere valg. Heller ikke de små, der hører til dagligdagen. Det ender desværre med en sygemelding. For nogle fører det i en alt for tidlig alder til en pensionsordning og et liv, der er ødelagt på flere planer. Ikke mindst rent menneskeligt. Det er her, min bekymring kommer ind i denne sammenhæng. 

Hvilke menneskelige omkostninger har afskaffelsen af lukkeloven? Ved at fjerne den sidste rest i lukkeloven og åbne for, at alt er tilladt og åbningstiderne fri, er den kostbare aftenstid i vores familieliv truet. Mulighedernes tyranni gælder også på det område som på så mange andre i dagligdagen. Har vi styrke til at vælge fra og sige nej til den mulighed? Det stiller jeg et stort spørgsmål ved. Hvor er PAUSERNE i hverdag? Hvor er der det nødvendige FRIRUM, hvor vi ikke får mulighed for at tage ud af huset?  Har vi kræfter i det daglige til at sige fra?

Ikke alt er gavnligt!

Stresspsykologer er med rette bekymrede for den udvikling. Det er dråben, der får det til at flyde over i mange af familier og hjem. Det handler om de bløde værdier, som man ikke kan lave målinger på, ligesom man kan med køb og salg og åbningstider. De bløde værdier er desværre ikke i højsædet i dag. Det koster dyrt på det menneskelige plan.

Hvorfor skal vi følge med tiden og den udvikling, der ikke er til gavn for det at være menneske?

Jeg kender et sted, som er fristed, og det er i kirken søndag formiddag. Men jeg kan ikke nøjes med det frirum, skønt det giver mig både pause, ro og fred på flere måder. Jeg har brug for ro resten af søndagen, også efter kl. 20.

Jette Dahl, freelancepræst og åndelig vejleder