Hvor bliver jeg dog ked af det når jeg læser denne forklaring på hvorfor rettigheder ikke er kristelige. Det ville jo være det samme som at sige at alt hvad der ikke er idealt er ukristeligt.
Jamen kære venner, de mennesker som har brug for menneskerettighederne for at blive beskyttet, lever i forhold, der er så fjerne fra hvad man kan kalde idealet, at man ikke kan gribe det an fra et idealistisk synspunkt på den måde. Nej vi burde måske ikke definere vores etik og moral ud fra spørgsmål om rettigheder. Men de mennesker som bliver tortureret, pint og overgrebet, burde heller ikke blive udsat for denne behandling. Jeg troede kristendom handlede om at række ud og give kærlighed. Hvis kærligheden bliver reduceret til kun at kunne udfoldes inden for det idealistiske område, så er jeg bange for, at den ikke når frem til ret mange af dem, der virkelig har brug for den i denne verden. Så hjælp dog de mennesker, der netop ønsker at give kærlighed i handling, den kærlighed som overskrider det ideelle, og som virkelig når frem til målet, istedet for at stille jer i opposition. Er det så farligt at give sin støtte til menneskerettighederne? At man giver handlende kærlighed på ét plan, betyder jo ikke at man dermed lukker af for, at den også kan få lov til at virke på andre planer. Jeg syntes det er ærgeligt når repræsentanter for kristendommen sætter skel og fordømmer det, der falder ved siden af idealet på denne måde, og personligt får det mig til at tvivle på hele kirkens grundlag og fortolkning af Jesus. Siger bibelen ikke at Jesus var helt menneske og helt Gud? Mig bekendt kan man ikke være helt menneske og kun være idealet, det er kun Gud. Der må da være plads til begge dele, og også til at det kan kaldes kristent!
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Rettigheder giver et forkert fokus til din ven.
Rettigheder giver et forkert fokus
Er mennesker først og fremmest født med rettigheder eller med pligt til at tage vare på hinanden?
- Stock.xchng.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Eksterne links
Hvorfor ser nogle debattører menneskerettigheder som uforenelige med kristendommen? Filosof Thomas Ploug svarer
Spørgsmål:
Hvorfor ser nogle kristne debattører - f.eks Søren Krarup og Erik Bjerager - menneskerettighederne som uforenelige med kristendom ?
Jeppe
Svar:
Kære Spørger
Jeg kender ikke Erik Bjeragers og Søren Krarups præcise synspunkter på dette punkt, men kan godt forestille mig, at de vil afvise tanken om menneskerettigheder. Mit svar på dit spørgsmål vil derfor have karakter af et kvalificeret gæt.
Når kristelige debattører finder menneskerettighederne problematiske, hænger det som regel sammen med, at de betragter tanken om rettigheder som et ikke-kristeligt og forkert udgangspunkt for både etik og politik.
Annonce
Rettigheder, hævder de, afføder egocentrisme: Hvis vores etik er funderet i rettigheder, så vil fokus i vore relationer blive, om vi nu også behandles i overensstemmelse med vore rettigheder. Det enkelte menneske vil uværgerligt komme til at fokusere på, hvad det har ret til, hvad andre mennesker skylder det, ja, hvad samfundet kan og skal gøre for det.
Overfor rettighedstænkningen vil de formodentlig sætte en form for pligttænkning (der er flere varianter). Pligter har grundlæggende den egenskab, at de i en vis forstand er rettet væk fra det enkelte menneske: Hvis vores etik er funderet i pligter, så vil fokus i vore relationer blive, om vi lever op til vore pligter - om vi udfylder pligten. Det enkelte menneske vil fokusere på, hvad det kan gøre for andre - ja, hvad det skylder andre.
Hvorfor ser nogle kristne debattører - f.eks Søren Krarup og Erik Bjerager - menneskerettighederne som uforenelige med kristendom ?
Jeppe
Svar:
Kære Spørger
Jeg kender ikke Erik Bjeragers og Søren Krarups præcise synspunkter på dette punkt, men kan godt forestille mig, at de vil afvise tanken om menneskerettigheder. Mit svar på dit spørgsmål vil derfor have karakter af et kvalificeret gæt.
Når kristelige debattører finder menneskerettighederne problematiske, hænger det som regel sammen med, at de betragter tanken om rettigheder som et ikke-kristeligt og forkert udgangspunkt for både etik og politik.
Overfor rettighedstænkningen vil de formodentlig sætte en form for pligttænkning (der er flere varianter). Pligter har grundlæggende den egenskab, at de i en vis forstand er rettet væk fra det enkelte menneske: Hvis vores etik er funderet i pligter, så vil fokus i vore relationer blive, om vi lever op til vore pligter - om vi udfylder pligten. Det enkelte menneske vil fokusere på, hvad det kan gøre for andre - ja, hvad det skylder andre.
Når rettighedstænkningen er ukristelig, så er det præcis, fordi den er egocentrisk. Kristendommen derimod, vil de sikkert sige, er netop kendetegnet ved at rette det etiske fokus over på det andet menneske. Helt grundlæggende hænger dette jo sammen med, at kristendommen er rettet mod det andet menneskes frelse. (Man kan lægge forskellige ting i ordet "frelse", men det er her sagen uvedkommende).
Et par enkelte afsluttende kommentater. For det første, er det værd at bemærke, at fordi man afviser rettighedstænkningen som egocentrisk og ukristelig, så er man ikke derfor tvangsindlagt til at tænke pligtetisk. Når jeg fremhæver pligtetik her, er det af flere grunde. Dels fordi pligter har denne egenskab af at være rettet fra selvet, dels fordi man med nogen ret kan hævde, at kristen etik involverer pligter.
For det andet - og det hænger sammen med den første kommentar - så er det også værd at bemærke, at man normalt betragter pligter som definerende rettigheder, og omvendt rettigheder som definerende pligter. Eksempel: Hvis alle har en pligt til ikke at torturere en person A, så har person A en (universel) rettighed til ikke at blive tortureret. Og omvendt: Hvis en person A har en (universel) ret til ikke at blive tortureret, så har alle en pligt til ikke at torturere A. Lige umiddelbart lyder det som om, at Bjerager og Krarup vil benægte denne sammenhæng. Det behøver de dog ikke nødvendigvis at ville.
Og her kommer vi til den tredje og sidste kommentar. Ovenfor har jeg givet det, man kalder en moralpsykologisk begrundelse for, hvorfor nogen mener, det er forkert at tale om rettigheder. Vi skal undgå at tale om rettigheder, fordi mennesket psykologisk set er skruet sådan sammen, at fokus på rettigheder vil give et (egocentrisk) fokus på, hvad andre og samfundet kan og skal gøre for den enkelte - og denne egocentrisme giver anledning til en problematisk etik.
Konsekvensen af dette synspunkt kan være flere. På den ene side kan man godt fastholde, at der findes rettigheder afledt af pligter, men så fastholde, at vi ikke bør tale om rettigheder, fordi det tilsyneladende har en tendens til at influere vores etiske fokus på uheldig måde. På den anden side, kan man også hævde, at rettighedstankens problematiske inflydelse på vores etiske fokus afspejler en grundlæggende, objektiv sammenhæng i verden. I så fald bliver man nok nødt til at afvise, at der overhovedet findes rettigheder.
Thomas Ploug, filosof og ph.d, ansat ved Syddansk Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
Hej..
"Jeg troede kristendom handlede om at række ud og give kærlighed. Hvis kærligheden bliver reduceret til kun at kunne udfoldes inden for det idealistiske område, så er jeg bange for, at den ikke når frem til ret mange af dem, der virkelig har brug for den i denne verden".
- Måske kristendommen mere handlede om at forklare verden, skabe tryghed ved en forklaring. Ved at sammenfatte uens religioner under et politisk styre, og netop med forestillinger og forkærlighed for én gud som det centrale forklaringspunkt for tilværelsen, da mente man at kunne overkomme forskellige kulturers uens opfattelser af ret/uret.
Følelsen kærlighed forklarer jo intet om det objekt et menneske nærer denne følelse for, men det forklarer noget om ens sensitivitet omkring og overfor et helt bestemt forhold, og for det meste et andet menneske.
"Så hjælp dog de mennesker, der netop ønsker at give kærlighed i handling, den kærlighed som overskrider det ideelle, og som virkelig når frem til målet, istedet for at stille jer i opposition. Er det så farligt at give sin støtte til menneskerettighederne?".
- Menneskerettigheder ér jo idealer som bygger på moralske konventioner, som vi ikke nødvendigvis behøver forholde os til med kærlighed. Det rækker jo med sund fornuft for imperativer der skaber tryghed indenfor områder vi alle måtte ønske os at blive omfattet af under givne omstændigheder.
"Jeg syntes det er ærgeligt når repræsentanter for kristendommen sætter skel og fordømmer det, der falder ved siden af idealet på denne måde, og personligt får det mig til at tvivle på hele kirkens grundlag og fortolkning af Jesus".
- Kristne tilbage i tiden, søgte jo reelt politisk magt og måtte derfor sammenfatte deres religiøse idé med en i forvejen tilgængelig etik og moral. Iden forbindelse søgte man sidenhen at forklare god etik udfra følelser for de koryfæer en given religion tilbød, som om der var en forbindelse mellem koryfæet og mulig etik. Men reelt skaber mennesket etik, og for den sags skyld også egne forestillinger om guddommelig indgriben, som så bare fastholdes som værdisyn med ufattelig mange følelser.
Mon ikke de fleste mennesker, uanset hvilken religion de måtte føle noget for, indser fordelen ved fælles konventioner omkring menneskerettigheder?
mvh
Simon
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
Det er det spørgsmål man må stille de mennesker, som kalder sig kristne. Hvad er det de taler om?
Er det en totusind år gammel konsensus, som de bygger videre på? Sidder de og studerer gamle bøger, udregner dogmer, skaber en teologi som de kan diskutere indbyrdes og dybest set, tror de, at de kan finde Gud i deres gamle beretninger og evige fortolkninger.
Det forekommer mig, at disse mennesker, som kalder sig kristne, ikke har noget direkte forhold til hverken forståelsen af sig selv eller til Gud.
Måske er det kommet så vidt, at man må vælge mellem Gud og det at være kristen. At bekende sig som kristen kan give én fællesskabets tryghed, men har det nogetsomhelst med Gud at gøre?
Gud er ikke kristen. Han er Gud for alle mennesker.
Det vil ikke sige, at man ikke kan være kristen, det kan man sagtens, fordi det nu engang er den begrebsverden man opfatter indenfor. Men når man vælger formen, kristendommen, fremfor indholdet, Gud, så går man fejl.
Når alle de storslåede tanker kommer til stilhed er der kun virkeligheden tilbage og virkeligheden er dig og mig. Hvad nytter det at man drømmer store tanker om Gud hvis man er ligeglad med Ham som han kommer til udtryk i livets fordring overfor den, som er éns næste?
Den grundlæggende menneskerettighed er at respektere menneskets værdighed som menneske. Dvs. respektere sig selv og dermed også respektere at den anden er ligesom en selv. De rettigheder, man selv har, disse rettigheder har den anden også. Hvor svært kan det være at forstå, det kræver blot en smule empati. Og så kræver det blot en smule mandsmod at føre det ud i livet som handling i stedet for blot at læne sig tilbage og lade stå til.
De kristne har skabt deres egen rangklasse af farisæere og skriftkloge som lukker Himmeriges dør for de, som ønsker at gå ind.
Måske, det, at være en sand kristen, kræver et opgør med den nye tids farisæere og skriftkloge?
Måske man i højere grad skulle lære at være i stand til at følge sit eget hjertes stemme.
(Mattæus 25, 32 - 45).
Er det en totusind år gammel konsensus, som de bygger videre på? Sidder de og studerer gamle bøger, udregner dogmer, skaber en teologi som de kan diskutere indbyrdes og dybest set, tror de, at de kan finde Gud i deres gamle beretninger og evige fortolkninger.
Det forekommer mig, at disse mennesker, som kalder sig kristne, ikke har noget direkte forhold til hverken forståelsen af sig selv eller til Gud.
Måske er det kommet så vidt, at man må vælge mellem Gud og det at være kristen. At bekende sig som kristen kan give én fællesskabets tryghed, men har det nogetsomhelst med Gud at gøre?
Gud er ikke kristen. Han er Gud for alle mennesker.
Det vil ikke sige, at man ikke kan være kristen, det kan man sagtens, fordi det nu engang er den begrebsverden man opfatter indenfor. Men når man vælger formen, kristendommen, fremfor indholdet, Gud, så går man fejl.
Når alle de storslåede tanker kommer til stilhed er der kun virkeligheden tilbage og virkeligheden er dig og mig. Hvad nytter det at man drømmer store tanker om Gud hvis man er ligeglad med Ham som han kommer til udtryk i livets fordring overfor den, som er éns næste?
Den grundlæggende menneskerettighed er at respektere menneskets værdighed som menneske. Dvs. respektere sig selv og dermed også respektere at den anden er ligesom en selv. De rettigheder, man selv har, disse rettigheder har den anden også. Hvor svært kan det være at forstå, det kræver blot en smule empati. Og så kræver det blot en smule mandsmod at føre det ud i livet som handling i stedet for blot at læne sig tilbage og lade stå til.
De kristne har skabt deres egen rangklasse af farisæere og skriftkloge som lukker Himmeriges dør for de, som ønsker at gå ind.
Måske, det, at være en sand kristen, kræver et opgør med den nye tids farisæere og skriftkloge?
Måske man i højere grad skulle lære at være i stand til at følge sit eget hjertes stemme.
(Mattæus 25, 32 - 45).
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
Menneskerettighederne siger at hvis kriminelle udlændinge risikerer at blive udsat for tortur i deres hjemland, så skal de have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark.
Problemet med menneskerettighederne er, at de ikke er universelt anerkendte. Bl.a. afviser den muslimske verden blankt at anerkende de menneskerettigheder, som vi hylder i Europa. Og menneskerettigheder, som en tredjedel af verdens befolkning pure afviser, kan næppe kaldes for universelle og det er til skade for de lande som overholder menneskerettighederne fordi vi dermed er tvunget til at skaffe asyl til verdens muslimer.
Det bidrager til at udbrede islam til resten af verden og derfor har de muslimske lande ingen interesse i at afskaffe tortur så længe vi tilbyder asyl til deres torturofre.
Problemet med menneskerettighederne er, at de ikke er universelt anerkendte. Bl.a. afviser den muslimske verden blankt at anerkende de menneskerettigheder, som vi hylder i Europa. Og menneskerettigheder, som en tredjedel af verdens befolkning pure afviser, kan næppe kaldes for universelle og det er til skade for de lande som overholder menneskerettighederne fordi vi dermed er tvunget til at skaffe asyl til verdens muslimer.
Det bidrager til at udbrede islam til resten af verden og derfor har de muslimske lande ingen interesse i at afskaffe tortur så længe vi tilbyder asyl til deres torturofre.
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
Menneskerettighederne siger at hvis kriminelle udlændinge risikerer at blive udsat for tortur i deres hjemland, så skal de have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark.
Hvor siger menneskerettighederne dog det?
Hvor siger menneskerettighederne dog det?
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
citat:
Menneskerettighederne siger at hvis kriminelle udlændinge risikerer at blive udsat for tortur i deres hjemland, så skal de have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark.
Hvor siger menneskerettighederne dog det?
Der har faktisk lige været en sag med to tunesere som har begået kriminalitet i Danmark, men som åbenbart ikke kan udvises fordi de risikerer tortur i deres hjemland.
De bliver næsten belønnet for at begå kriminalitet.
Menneskerettighederne siger at hvis kriminelle udlændinge risikerer at blive udsat for tortur i deres hjemland, så skal de have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark.
Hvor siger menneskerettighederne dog det?
Der har faktisk lige været en sag med to tunesere som har begået kriminalitet i Danmark, men som åbenbart ikke kan udvises fordi de risikerer tortur i deres hjemland.
De bliver næsten belønnet for at begå kriminalitet.
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
Johannes.. Du skrev:
Menneskerettighederne siger at hvis kriminelle udlændinge risikerer at blive udsat for tortur i deres hjemland, så skal de have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark.
Nu skriver du:
Der har faktisk lige været en sag med to tunesere som har begået kriminalitet i Danmark, men som åbenbart ikke kan udvises fordi de risikerer tortur i deres hjemland.
De bliver næsten belønnet for at begå kriminalitet.
Jeg spørger gerne igen:
Hvor siger menneskerettighederne "at hvis kriminelle udlændinge risikerer at blive udsat for tortur i deres hjemland, så skal de have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark"?
Der er en forskel på om folk ikke må udvises til deres hjemland hvis der er en risiko for at de kan udsættes for totur og så at "de skal have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark"..
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
citat:
Der er en forskel på om folk ikke må udvises til deres hjemland hvis der er en risiko for at de kan udsættes for totur og så at "de skal have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark"..
Enig, selvfølgelig står der ikke at de har lov til at begå kriminalitet, men resultatet er, at det bedre kan betale sig at begå kriminalitet i Danmark end i Tunesien.
På samme måde som det bedre kan betale sig at begå kriminalitet i Israel end i et arabisk land.
Der er en forskel på om folk ikke må udvises til deres hjemland hvis der er en risiko for at de kan udsættes for totur og så at "de skal have lov til at fortsætte deres kriminalitet i Danmark"..
Enig, selvfølgelig står der ikke at de har lov til at begå kriminalitet, men resultatet er, at det bedre kan betale sig at begå kriminalitet i Danmark end i Tunesien.
På samme måde som det bedre kan betale sig at begå kriminalitet i Israel end i et arabisk land.
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
citat:
De bliver næsten belønnet for at begå kriminalitet.
Det er de færreste muhamedanere, der ligefrem nyder at være i Danmark. Danmark er for dem blot det bedste af 2 onder.
De bliver næsten belønnet for at begå kriminalitet.
Det er de færreste muhamedanere, der ligefrem nyder at være i Danmark. Danmark er for dem blot det bedste af 2 onder.
Læs artiklen bag debatten her: Rettigheder giver et forkert fokus
"menneskerettigheder" er blevet til et politisk motiveret debatemne , og det er derfor ikke muligt at blive enig om hverken hvem, hvorfor eller hvornaar.
Det er derfor mere konstructivt at focusere paa ting som er umiddelbart forstaaelige ,saasom at det maa vaere en god idee at hjaelpe sultne folk til at kunne producere mer mad.
Saasom at det ville vaere en god ting hvis man kunne stoppe massemord i stor stil som i Ruanda eller Darfur.
Eller er jeg for naiv ? Er det bedre at sulte paa en etnisk-autentisk rigtig maade end at blive tvangsfodret med djaevelens eget gensplejsede industrimad ?
Og hvis nu en koalition af "the usual suspects" havde invaderet Darfur og stoppet myrderierne , ville det saa ha' vaeret en neo-imperialistisk kraenkelse af atter et muslimsk lands selvstaendighed ?
Det er derfor mere konstructivt at focusere paa ting som er umiddelbart forstaaelige ,saasom at det maa vaere en god idee at hjaelpe sultne folk til at kunne producere mer mad.
Saasom at det ville vaere en god ting hvis man kunne stoppe massemord i stor stil som i Ruanda eller Darfur.
Eller er jeg for naiv ? Er det bedre at sulte paa en etnisk-autentisk rigtig maade end at blive tvangsfodret med djaevelens eget gensplejsede industrimad ?
Og hvis nu en koalition af "the usual suspects" havde invaderet Darfur og stoppet myrderierne , ville det saa ha' vaeret en neo-imperialistisk kraenkelse af atter et muslimsk lands selvstaendighed ?
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
