Vi kan åbenbart ikke leve uden at have noget at frygte. I Den kolde krigs periode var det atombomben, og derfor var der kirkefolk, der engagerede sig i diverse ”fredsbevægelser”. Det var ganske vist ikke disse bevægelser, der bevægede noget og fik Muren til at falde, men det er jo heller ikke målet med den slags. Det vigtigste er, at man er med og bilder sig ind, man kan gøre en forskel, som det hedder. 
 
At kirken nu vil engagere sig i miljøkrigen kan ikke overraske. I denne krig er der nemlig ikke militærnægtere og ingen ateister. Det er ganske enkelt umoralsk ikke at tro, at jorden er undergangen nær. Hvis vi ikke handler nu, vil der ske et eller andet om 50 år. Det vil sige, vi får først at vide, om alt det, vi siger nu, er sandt om 50 år. De talende vil til den tid være døde. Og om de talte sandt eller ej, vil vi ikke kunne vide.
 
Miljøbevægelsen startede vist på hotellerne. Der formanes vi til at bruge håndklæderne to gange, og det gør, at vi nærmest får dårlig samvittighed, når vi har en overnatning en enkelt nat. Universiteterne skal også være grønne. Og folkeskolen fik et grønt islæt i 1993 – det har vist ikke haft nogen virkning, men det er jo heller ikke ideen. 
 
Nu skal kirken så også være med. Hvilken kirke? Det viser sig, at metodistkirken fører sig frem. Det er nok damage-control, for George W. Bush er jo metodist. Og han var vist nok imod miljøet? Det er vi ikke, og derfor bliver der færre og færre biler i gaderne. Det kan enhver jo se. Derfor flyver vi stort set ikke mere. Især da ikke kirkefolket. De går vel som apostlene og pilgrimmene? Snart vil vi se præsterne cykle til de mange kirker, som de skal rundt til, fordi sognene fusionerer for at spare penge. Motorplæneklippere skal forbydes på kirkegårde og præstegårdshaver, eller det skal måske ikke tages så alvorligt?
 
Metodistpræsten Ole Birch skriver om sten, der har ligget under en gletsjer i Grønland. Den har kun ligget der ”tusinder af år”. Den har vel ligget der længere? Før i tiden var den skabt af Gud, men nu er den frembragt af evolutionen. Ikke desto mindre skal den sten forvandles til ”håndgribelige symboler i Kirkernes Klimastafet, der de kommende halvandet år vil besøge gudstjenester rundt om i hele Danmark.” Jeg håber virkelig ikke, at denne Klimastafet vil besøge en gudstjeneste i Folkekirken, men jeg skal åbenbart ikke føle mig sikker. 
 
Alt imens de nye aggressive ateister gør grin med kristendommen, så siger Ole Birch, at stenen, korallen og majskolben ”repræsenterer Guds skaberværk”. Jeg synes, Ole Birch skal spørge sine røde-grønne venner, om de mener, at naturen er Guds skaberværk, og når de så slår en hånlatter op, vil Birch så skynde sig hjem til sin kirke og gemme sig der?
 
Birch udnytter CO2 udledningen til at sammenblande kristendom og politik. Han finder det underligt, at kirken skal forkynde evangeliet. Det kalder han en forvanskning af evangeliet. Det bibelske budskab er et kald til at engagere sig i verden og i ”overvindelsen af den nød, verdens fattige lever i.” Enig. Bushs motto kom fra den metodistiske kernesamling ”A Charge to keep I have”. Og han engagerede sig i verden, som Birch siger, men det var måske ikke på den måde? Gud er altså partipolitisk? Ja, netop. ”Gud tager parti”. Det kunne da være rart at vide: hvilket parti? Er han mon SF’er?

Hvorom alting er: denne pastor Birch arbejder ”gennem Danske Kirkers Råds Klimagruppe for at sætte klimaet på kirkens dagsorden.” Han må gerne sætte alt muligt på hans egen kirkes dagsorden, men jeg vil gerne bede ham holde fingrene fra min kirke. 
 
De mange, der gerne vil have stat og kirke adskilt og Folkekirken opløst og indført amerikanske tilstande, kan hos Birch få en forsmag på denne farisæiske blanden sig i partipolitik og denne kirkeinvasion i det offentlige rum. 
 
Gud elsker også miljøsvin. 
 
PS. Det ville være interessant at vide, om Ole Birch ejer en bil, og om han kører i den og dermed bidrager til CO2 udledning. Jeg kan pudse min glorie og meddele pastoren, at jeg ikke er bilejer og aldrig har været det. Kan han stikke den?
 
Hans Hauge er dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet