Syv sejre og syv gode vaner

I går havde jeg fornøjelsen af at lytte til Steven Covey og Lance Armstrong om de syv gode vaner i henholdsvis sind og krop.

Armstrong var utrolig sympatisk og det var tydeligt, at han lever meget målrettet. Han har større ambitioner end at vinde Touren en 8.gang. Covey var til gengæld gammel. Hans indsigter er naturligvis geniale og hans bidrag til hans samtid kan næppe overvurderes. Men tiden er gået for ham. Han er en af kæmperne, der har banet vejen fra det gamle paradigme til det nye, men han slår ikke følgeskab ind i det.

Kan Armstrong vinde i 2009? Det slog mig at stjernerne altid er deres egne ledere. De har ganske vist en coach - men coachen er ikke leder. Måske kan man konkludere, at alle, der har en leder, ikke ser sig selv som en stjerne. Hvis du virkelig har det i dig, tager du selv lederskabet. Det du til gengæld har brug for, er én der kan sige dig sandheden, udfordre dig og vejlede dig. Dette er en støttefunktion - det er ikke en motivationsfunktion - den skal man selv stå for. - Armstrong er sin egen leder - derfor kan han vinde igen. Alle de andre holds kaptajner - der i virkeligheden er underlagt holdejerens ledelse, de kan ikke vinde, med mindre de selv tager lederskabet.

Stephen Covey er mormon. Da mormonerne i Danmark havde bygget deres nye tempelsal på Frederiksberg inviterede de offentligheden indenfor, og jeg havde lejlighed til at deltage. Det Allerhelligste lignede mest af alt et privat bibliotek med chesterfield møbler. Det var et rum, der var rart at være i, der var en ordentlighed og tydeligvis høje borgerlige idealer. Noget af den samme idealisme, ordentlighed og borgerlige familieværdier kunne jeg genkende hos Covey. - Jeg har stor respekt for hans grundprincipper i bogen, og jeg har der fundet meget inspiration. Men - alligevel finder jeg, at der er ting, der ikke holder.

Det er overordentlig målorienteret. Covey fortalte, hvordan hele hans familie (9 børn og 50 børnebørn) var fælles om den samme familiemålsætning. Det forekommer mig faktisk lidt sygt. Helt ærligt! Livet er noget, der skal leves, det er ikke et program, der skal erklæres. Og det er det, der er galt med mormonismen: den har ikke fanget evangeliet, men har begravet sig i lovreligionen. Det handler om pligt, moral og disciplin.

Den selvledelse, vil skal leve af i fremtiden, har ikke selvdisciplinen som sin kerne idé. Derfor kan Covey ikke lede os videre. Derfor kan Max Weber heller ikke lede os videre. Vi må slippe de gamle og udvikle en selvledelse, der bygger på en anden form for dannelse.

Tommy Kjær Lassen, cand. theol., arbejder med HR Development i DONG Energy