Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mistillid og håb – om kristne og muslimer i Nigeria til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistillid og håb – om kristne og muslimer i Nigeria

De nigerianske muslimer tager ikke gerne mod besøg fra kristne i moskeerne, fortæller Kåre Schelde. -

- Arkiv

Emneord for denne artikel

muslimer | kristne | Nigeria | religionsmøde | religionssammenstød
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Islamkonsulent Kåre Schelde studerer det konfliktfyldte forhold mellem kristne og muslimer på nærmeste hold

For tiden er jeg på studieophold i Nigeria. Her studerer jeg islam samt forholdet mellem kristne og muslimer. Nærmere bestemt befinder jeg mig i Jos. Her har jeg nu været i godt 1½ måned og mit ophold har udviklet sig til et sandt ”fieldstudy” – under ledelse af en professor fra Jos Universitet.

Min oprindelige plan var egentlig et klassisk akademisk studie af islam. Men af forskellige årsager har det udviklet sig til et ”fieldstudy”, og det har vist sig meget frugtbart. I stedet for bare at læse bøger om islam og forholdet mellem kristne og muslimer, har jeg også fået mulighed for at møde levende mennesker. Alt sammen takket være Dr. Gwamna, der har etableret mange kontakter for mig med både muslimer, kristne, kirkeledere, NGO’ere osv., som er engageret i religionsdialog og fredsskabende aktiviteter mellem kristne og muslimer.

Og dialog - eller samtale om man vil – mellem kristne og muslimer er der brug for i Nigeria! For det første der slog mig ved ankomsten til landet, er den store mistillid og frygt, jeg oplever, mellem kristne og muslimer. Jeg vil med frimodighed hævde, at et land med så stor intern splittelse, frygt og mistillid kun meget vanskeligt kan skabe rum for udvikling!

Annonce
Jeg har tidligere studeret islam i Indien og rejst meget i både Asien og Mellemøsten. Her har jeg altid fundet det naturligt at gå ind i moskeer for at se og tale med mennesker der. Men her i Nigeria er det ikke umiddelbart muligt for en kristen at gå ind i en moske, med mindre man altså har en aftale med en ledende muslim.

Det synes jeg, er alarmerende, for det vidner om, at man mere opfattes som en, der har skumle bagtanker med besøget – frem for et medmenneske, der ønsker at samtale. Og mon ikke det samme gør sig gældende, hvis en muslim ønsker at besøge en kirke?

Jeg er udmærket godt klar over, at Nigeria har en særlig historie mht. forholdet mellem kristne og muslimer, og at forholdet til tider har været endda yderst anspændt. Det er konkret kommet til udtryk i både nedbrændte kirker og moskeer, ødelagt ejendom og tilmed er mange mennesker blevet dræbt i sådanne konflikter.

Her er det dog vigtigt at pointere, at disse konflikter handler om meget mere end religion. For i de fleste konflikter i Nigeria er der både religiøse, politiske, økonomiske og stammeforhold på spil. Disse forhold gør det meget vanskeligt præcist at identificere, hvad der foregår. Jeg kan kun konstatere, at der skal mindst to parter til en konflikt, samt at det er meget ulykkeligt for landets udvikling samt dets indbyggere, at forholdet er så anspændt.

Men heldigvis findes der blandt både kristne og muslimer kræfter, der arbejder for at ændre det anspændte forhold. Jeg har mødt kristne, der i krisesituationer har stået vagt ved moskeer for at forhindre, at de skulle blive brændt ned af opildnede kristne. Jeg har også mødt muslimer, der har stået vagt ved kirker for at forhindre muslimer i at afbrænde disse. Derudover har jeg besøgt og talt med organisationer, der i fællesskab er etableret af kristne og muslimer. Det tænder – for mig at se – et lille håb for en mere fredelig og fælles fremtid for det nigerianske folk!

Kåre Schelde er teolog og leder af KIVIK (Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom) i Århus samt islam- og landskonsulent i Mission Afrika
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Mistillid og håb – om kristne og muslimer i Nigeria

Søren Ferling, publiceret d.10/11 21:31 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mistillid og håb – om kristne og muslimer i Nigeria
Har lige læst din iøvrigt udmærkede og interessante artikel på 'religion.dk', men mener det er forkert at være politisk korrekt, som du er med:

"Jeg kan kun konstatere, at der skal mindst to parter til en konflikt"

som jo er indlysende usandt.

Det er fred, der skal to parter til - til ufred er det alt rigeligt at den ene part er ufredelig.

Det du skriver, og som børn får stoppet ned i halsen allerede fra børnehavealderen, er at tage aggressorens side i konflikter - altså i Danmark og her Nigeria islams side mod de kristne.

Det er at sidestille overfaldsmanden og hans offer og er altså ophør af skelnen mellem ret og uret - kulturel marxisme og opdragelse af folk til at være undersåtter, der må finde sig i hvad som helst.

Man fremmer altså ikke fredeligt samliv ved at mangle retsind, selvrespekt og grænser - det inviterer tværtimod mindre ædle sjæle til uret óg overgreb.


Samme skrevet på Scheldes blog og på religion.dk
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​