Kim starter med at sige:

"At det er onde tider, vi lever i, overrasker vist ikke en troende når man mediterer over følgende skriftsteder."

Mit store spørgsmål er så: hvorfor synes du det er onde tider vi lever i? Hvordan er verden værre end den var for 50 år siden? Hvordan er den værre end for 100 år siden? 200 år siden? 300 år siden?

Det er nemt nok at fremhæve et 'problem' som finanskrisen og så sige: den slags havde de ikke for 65 år siden, og derfor er verden blevet ondere.
Men så var der nok andre ting som gjorde verden ond dengang, hvis man nu tænker efter.

At en præst fremhæver finanskrisen er mig helt uforståeligt. Jeg skal ikke kunne sige hvilke konsekvenser krisen får for folk i fjerne lande, men her hjemme vil den ikke betyde at et eneste menneske sulter, eller at et eneste barn fryser, og det er vist kun de seneste 2 eller 3 generationer af danskere som har oplevet at være fri for den slags.

Er der nogen som kan uddybe Kim's oprindelige påstand: at vi lever i en ond tid (underforstået, ondere end andre tider)??

Jeg er helt enig HBP, de to indlæg er totalt løsrevet fra virkeligheden.

For det første kan man jo forsøge at gætte på hvorfor Kim stiller disse spørgsmål. Man kan jo forestille sig en ung mand, som i barndommen er blevet overhældt (i forældrenes bedste mening selvfølgelig) med religiøs retorik, og som nu, efter at være kommet til skelsår og alder, søger svar på sine anfægtelser.

Over for ham står den gamle pastor emeritus som har set alt - og som gladeligt hopper med på vognen og taler ynglingen efter munden.

"Ja Kim - du har ret - verden er ondskabsfuld og bla bla bla".

Den gamle pastor undlader dog behændigt at lade sig lokke ind i Johannes åbenbaringens Harmageddon. Men han vil dog gerne spille med så langt at "verden er fyldt med ondskab".

At flere og flere mennesker i verden bestandigt får en tålelig - eller måske endda en god - tilværelse, anfægter åbenbart ikke den gamle gudskriger.

Er det egentlig ikke istedet tiden at bede Kim hive den gamle bog i skraldespanden og istedet gå i gang med at skabe sig et liv efter hans eget hoved?

Hverken Richard Riis eller andre præster kan give bedre råd alligevel.

principia

Hej..

"Er det egentlig ikke istedet tiden at bede Kim hive den gamle bog i skraldespanden og istedet gå i gang med at skabe sig et liv efter hans eget hoved?".

- Det er jo dét, der er det helt rigtige svar. Enhver kultur tar det bedste og mest brugbare med sig fra den forrige, idéer der mistede deres anvendelighed og betydning, kasseres.

Man må bygge værdi- og livssyn som en levende proces imod realistiske formål til et fælles bedste. Og ser vi tilbage på tidligere tiders leveforhold, hvilket vi er nødt til, for at forstå de kræfter der lagde grobunden for den udvikling der kom til at præge vores levevis, da vil vi i sammenligning få svært ved at ønske os at bytte.

De poeter der i tiders morgen har skrevet opad stolper nedad vægge, har i mangt og meget ønsket sig idealer fremfor de livsforhold der var var en realitet. Og ville de have fået mulighed for at lille tit ind i den fremtid der nu er vores samtid, da ville netop have ønsket sig en sådan økonomisk velstand og personlig frihed i bytte. Og dét tror jeg man får svært ved at anfægte rigtigheden i, i og med, at ganske mange idealer politisk, ret beset er nået...

Videre afspejler fortidens religiøse idéer jo ikke nutidens virkelighedssyn, og alene i denne udviklingsproces, ligger faktisk en erkendelse af problemet ved fortidens virkelighedssyn, hvor religiøse idéer ikke viste sig at være solide redskaber til forståelse af livet. Så man er på ganske få århundreder gradvist kommet langt på rigtig mange områder, og må erkende at tingene tar sin tid - tusindårige kulturers selvsyn ændres ikke sådan på et par generationer, mens generationer sagtens kan bygge nye og bedre politiske fundamenter, for det er dem der også ud i fremtiden vil skabe bedre livsgrundlag for mennesker i nød.

mvh
Simon

Tja - det lader ikke til at der er nogen af de som har læst artiklen som gider at uddybe den eller gider underbygge Kim's eller Richardt Riis' påstande om at verden er ondere nu end førhen.
Eller er det bare udtryk for den holdning man finder hos visse troende: vi troende behøver ikke underbygge vores argumenter, I ikke-troende er arrogante hvis I ikke blindt godtager alt hvad vi siger.

Jeg hører tit at religion giver trøst. Måske det i virkeligheden er sådan at religion giver angst og behov for trøst, og så selv opfylder behovet for trøst?

Hej HPB! Du skriver:

" Jeg hører tit at religion giver trøst. Måske det i virkeligheden er sådan at religion giver angst og behov for trøst, og så selv opfylder behovet for trøst?

"

Fin analyse!

Ku' ikke have sagt det bedre selv.

Tidligere var religionernes lidt mere primitive budskab:

"Når pengene i kisten klinger, straks sjælene ud af skærsilden springe!"

Først truede man med skærsilden, og så tilbød man frelse mod betaling (betaling her på Jorden vel at mærke - til kirken.)

Nu bare lidt mere avanceret, sådan tilpasset den 'moderne' udgave af troen.

For nogle heddet det tiende - for andre hedder det frivillige bidrag, som ofte inddrages ved hjælp af kravet om solidaritet med det kirke-/trossamfund man er havnet i.

" ... eller gider underbygge Kim's eller Richardt Riis' påstande om at verden er ondere nu end førhen.
"

Jamen dog, HBP!

Dér har du fat i en menneskeskabt 'naturlov', som end ikke du bør/kan/har mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved;

Verden har altid - igennem hele menneskehedens historie - været ondere nu end førhen - akkurat ligesom ungdommen nu er værre end ungdommen i fortiden.

'Da jeg var ung var vi ... - men nu er de ...!'-syndromet.

Og for visse (beton-/ungjords-religiøse - og jehovaer (?)) set som bevis på, at den gudsskabte verden stille og roligt degenererer, og derfor må/skal regenereres gennem et Harmageddon.

Jerry

--------------------
Måske skulle man trøste sig med Odin og Thor.

Sådan nu her hvor julen nærmer sig.

En Særimner i ovnen - Whauw! Med rødkål og rødvin.

Til HBP!

Men dog! Havde du virkelig for alvor regnet med, at jeg tog dine udgydelser i dit første indlæg så alvorligt, at jeg svarede på dem. Det ser jeg nu af dit andet indlæg, at du gjorde.

Nuvel, så blot dette: Du spørger i dit første indlæg: “Er der nogen som kan uddybe Kim's oprindelige påstand: at vi lever i en ond tid (underforstået, ondere end andre tider)?” Det opfordrer ikke just mig til svar, for jeg har aldrig påstået noget sådant. Men i dit andet indlæg tillægger du både Kim og mig denne opfattelse. Men hvorfor skulle jeg uddybe en påstand, jeg ikke deler, og som også forekommer mig ganske uinteressant?

Til oplysning for Jerry: Sætningen: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer”, er en sætning, som Luther vendte sig imod i én af sine 95 teser om afladen.

Ricardt Riis.

" Til oplysning for Jerry: Sætningen: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer”, er en sætning, som Luther vendte sig imod i én af sine 95 teser om afladen.
"

Til oplysning for Ricardt Riis; så har jeg ikke påstået at det var en luther. Blot påvist den katolske kirkes måde at inddrive penge på.

Læs dog hvad jeg skriver.

Jerry

Hej Richardt Riis.

Tak for dit svar.

"Det opfordrer ikke just mig til svar, for jeg har aldrig påstået noget sådant. Men i dit andet indlæg tillægger du både Kim og mig denne opfattelse."

Du har helt ret. Det var forkert af mig at inddrage dig i Kim's påstand om at vi lever i en ond(ere) tid. Det beklager jeg.

Efter at have genlæst dit oprindelige svar til Kim (og denne gang uden at være fyldt af harme over Kim's helt urimelige påstand), så kan jeg godt se at det ikke nødvendigvis er helt så fyldt med negativitet og pessimisme som jeg opfattede det ved første gennemlæsning.

Til HBP
Tak for dit svar.

Til Jerry!
Jeg er vant til, at folk bare skriver “religion”, og så putter de alt muligt mærkeligt ind i den betegnelse. Og jeg vil altså ikke slås i hartkorn med alle mulige mærkelige religioner. Derfor mit ønske om en præcisering. Og der er vel heller ikke uden interesse, at én form for religion, nemlig Luthers religion, vender sig så kraftigt imod en anden form, nemlig katolicismen, at det kom til at splitte Europa i religiøs henseende.

Ricardt