Hvorfor tillader Gud Djævelens onde udskejelser, vil en læser vide. -
- Julia Freeman-Woolpert/Stock.xchng
Ricardt Riis |
12. november 2008
Skal vi oversætte Bibelens ord om ondskab til i dag, kan vi bl.a. trække finanskrisen frem, skriver teolog Ricardt Riis
Spørgsmål:
At det er onde tider, vi lever i, overrasker vist ikke en troende når man mediterer over følgende skriftsteder (fra Bibelen på hverdagsdansk). 1 Joh. 5,19."Vi ved, at vi er Guds børn, og at verden omkring os er i Satans magt". Og Åb. 12,12: "Derfor: Glæd jer, I Himle, og alle I, der bor i dem! Men ve jorden og havet, for Djævelen er steget ned til jer, og han er rasende, for han er klar over, at han kun har kort tid tilbage."
Nu vil jeg gerne høre, hvorfor Gud tillader Djævelens onde udskejelser, og hvornår mon hans "korte tid" udløber?
Kim
Svar:
Kære Kim!
Du spørger, hvorfor Gud tillader Djævelens onde udskejelser.
Til det vil jeg svare: Det må du spørge Gud om.
Dette svar lyder forfærdelig frækt, men det er i virkeligheden yderst ydmygt – hvilket ikke ligner mig, indrømmet!
Sagen er: Vi får ikke – heller ikke gennem Bibelens blade – et fikst og færdigt svar på alt det, vi kan spørge om. Vi kan prøve, om vi – inspireret af Bibelens tale – kan se en vis mening i det hele ved hjælp af begrebet om en almægtig og kærlig Gud. Og når vi opgiver, kan vi prøve, om det hele ser kønnere ud, hvis vi forestiller os den rene tilfældighed som det herskende princip. Mislykkes det også, kan vi vende tilbage til gudstanken, og igen prøve med en mere kritisk bibellæsning: skulle det dog ikke være muligt at forestille sig en Gud bag det hele, nu måske en Gud, der er anderledes end ham, vi først havde for øje? osv. osv.
Med andre ord: Det svar, jeg eventuelt ville kunne give på spørgsmålet om Gud og det onde, ville være mit eget personlige svar. Nogle overvejelser derfra ville du måske kunne bruge, andre ikke. Du må selv slås med problemerne.
Men hvad er da mit personlige svar på spørgsmålet om Gud og det onde?
Det er i første omgang at lade være med at svare. Det er at spørge: Er det nu også det, der er det vigtigste spørgsmål at få svar på. Det er sandt nok, at hvis jeg ser på kristendommen udefra, så kan jeg tillade mig at komme med den slags spørgsmål: hænger tingene rigtigt sammen? Men hvis jeg først bliver klar over, at Gud har jeg mødt, længe før jeg stiller den slags spørgsmål, så lukkes munden på mig.
Gud har jeg mødt som det absolutte krav om at tale sandt. Gud har jeg mødt i min samvittighed. Gud har jeg mødt i de strukturer i det fællesmenneskelige sprog, som under min opvækst er blevet indlejret i mig, og som gør, at jeg kan tale om en samvittighed, og at jeg kan skelne sandt fra løgn.
Gud møder mig altså først, før jeg begynder at stille spørgsmål, med et krav til mig om at være sand og ærlig. Og når jeg opdager, at jeg langtfra honorerer dette krav, blegner min lyst til at kræve Gud til regnskab for hans handlinger. Jeg fornemmer, at jeg, der ofte nøjes med halve sandheder, og ofte springer over, hvor gærdet er lavest, vist først skulle feje for min egen dør, før jeg begynder at ville feje for Guds.
Ondskaben springer jo ikke ud af den blå luft. Meget af den stammer fra mennesker. Såmænd også fra mig.
Nå ja, så ved jeg da godt, at de første kristne levede under langt vanskeligere forhold. Der var ikke noget at sige til, at de opfattede verden omkring dem som en verden, der var i Satans magt. Men sådanne udtalelser behøver vi jo ikke anvende om en verden i dag, der er helt anderledes end den tids verden, måske endda anderledes i kraft af kristendommen.
Men ondskaben af i dag klæder sig nok noget pænere ud end ondskaben dengang. Se f. eks. den nuværende finanskrise! Vi har alle været vidne til de uhørt høje boligpriser. Vi har alle været med til at spekulere på, hvornår mon "boligboblen" brast. Der har endda været økonomer herhjemme, der håbede på, at vi i Danmark kunne "lande blødt", når krisen engang kom. Det erfarer vi nu, at vi ikke kunne. Vi er uhjælpelig kædet sammen med den øvrige verden, og hele finanssektoren rammes her som dér af lammelse i løbet af få dage.
Men se, om nogen nu taler om boligboblen! Nej, nu finder man skyldige alle mulige andre steder end dér! Nu er det griskhed, dårlig bankledelse, letsindig långivning, osv., der får skylden. Hvorfor? Fordi man ved, at alle vi parcelhusejere tankemæssigt låser os inde bag vore ligusterhække. Fordi man ved, at vi ikke er til sinds at opgive det mindste af den "sikkerhed", vi tror vi har. Fordi man ved, at vi, når vi står i stemmeboksen, først og fremmest tænker på os selv, og først bagefter på samfundets ve og vel. Og alt dette betragtes jo ikke som noget ondt, men som noget naturligt.
Nuvel, dette var mit forsøg på at "oversætte" bibelens ord om samfundets ondskab til vor tid. Dit forsøg vil nok se noget anderledes ud.
Du spørger også, hvornår Djævelens "korte tid" er udløbet. Her må man vist indrømme, at forfatteren til Åbenbaringsbogen har taget fejl. Der kom til at gå betydelig længere tid, end han forventede. Og hvis vi, som jeg mener, har en stor skjult ondskab iblandt os også i vore dage, så kan man godt sige, at hans tid endnu ikke er udløbet, og føje til, at vi nok ikke skal give os til at forudberegne dommedag.
Blot skal vi nok ikke nøjes med at læse om det onde i 1 Joh., men også tage et udsagn som f. eks. 1. Joh 3,1 med: "Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!" Og måske også lytte til ordene, når det hedder (1 Joh 3,16f): "Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham –– hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?"
Venlig hilsen
Ricardt Riis
pensioneret præst
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk