Lad mig i anledning af dette spørgsmål fremdrage en iagttagelse, jeg engang gjorde, og som jeg meddelte i en diskussion på religion.dk. (se http://onlinedebat.religion.dk/showflat.php?Cat=0&Number=22510&page=0&fpart=2&vc=1 ). Der var i januar 2008 en italiensk journalist, der stillede et særdeles relevant spørgsmål til stormuftien af Syrien, efter at han havde afsluttet sin tale til Europa-parlamentet.

Journalisten gjorde opmærksom på to ting i den muslimske etik, dels det, at selvmord ifølge islam er forbudt, og dels det, at det er forbudt at slå uskyldige kvinder og børn ihjel. Er det så ikke sådan, at de, der gennemfører et selvmordsangreb i islams navn, forhåner islam? Og er det så ikke mærkeligt, at vi ikke hører flere af de fredselskende og moderate muslimske muftier tage afstand fra selvmordsbomberne?

Når det drejer sig om, hvad vi europæere forventer af muslimerne, så formulerer denne journalist vore forventninger på udmærket vis: Vi forventer, at ledende muslimske tænkere, der kalder sig moderate, og som går ind for fredelig sameksistens mellem islam og vesten, dog på én eller anden måde vil prøve at tale vore muslimske landsmænd væk fra at gribe til terror.

Gjorde så stormuftien det? På ingen måde. Han gav en zoologisk oplysning, som jeg ikke havde hørt før: Ved at anbringe en skorpion i en ring af ild kan man få den til at begå selvmord; den ser ingen udvej og stikker derfor sin brod ind i sin hjerne, hvorved den dør. Og så drog han en parallel til en palæstinensisk kvinde, han vist havde kendt; hun havde to børn, men havde set sin yngre bror og en fætter blive dræbt af israelske kugler. Det var det, der havde ført til, at hun blev selvmordsbomber. Og det gjorde han en del ud af. Han forklarede, hvordan det gjorde ham ondt, hvordan han var imod selvmord og drab på uskyldige. Men han hævdede også, at de kræfter, der blev skabt i hende ved hendes oplevelser, var kræfter, hun ikke kunne kæmpe imod.

Og altså: Dette med, at en muslim kan begå selvmord i Allahs tjeneste, er noget forholdsvis nyt indenfor islam. Og dette med at bruge selvmordsbombemænd eller -kvinder, er noget, som selv moderate muslimer har svært ved at tage afstand fra, selv om deres religion vel egentlig tilsiger dem det.

Martyr betyder egentlig et vidne; dvs blodvidne.
Men her hører enigheden også op:
En kristen martyr vælger nemlig ikke selv sin skæbne, men er frem for alt lidende. Mens en muslim kan blive martyr ved at tage 43 mennesker med sig i døden.
Underlig forskel?
Men det er alligevel ikke så sært.
Faktisk siger Jesus: “elsk jeres fjender, velsign dem der forbander jer, gør godt mod dem der hader jer, og bed for dem der forfølger jer, så I må være jeres himmelske Fars børn". Det kan man ikke komme udenom, selvom man altid kan få øje på kristne der er dårlige efterfølgere.
Og kan siger også: ”salige er de sagtmodige”, ”de barmhjertige” og ”de som er forfulgte for retfærdigheds skyld”.
Jo hellige krigere - og kristne martyrer. Forskellen er næsten for indlysende.
www.Lisbet Foss 24.dk

citat:
Faktisk siger Jesus: “elsk jeres fjender, velsign dem der forbander jer, gør godt mod dem der hader jer, og bed for dem der forfølger jer, så I må være jeres himmelske Fars børn".



Ja tak, det er netop derfor vi har fået så mange muslimer i Danmark og at vores børn og børnebørns fremtid er truet.
Så jo, de kristne begår sandelig også selvmord og de tager også en masse uskyldige med sig i døden.

Når næsterkærligheden er ren og god er alting godt og så er belønningen at komme til at sidde i den syvende himmel og se hvordan efterkommerne forfølges for deres kristne tros skyld i Danmark og Europa.

Jeg takker for det svar/indlæg du har lagt ind..