Religiøse bevægelser opstår i rasende fart

En underliggende grund til religionens hårdførhed er, at videnskaben behandler mennesker og hensigter som tilfældige elementer i universet, mens de er centrale for religionen. Videnskaben passer ikke ret godt til at håndtere folks eksistentielle bekymringer som død, skuffelse, pludselig katastrofe, ensomhed og længslen efter kærlighed eller retfærdighed. Den kan ikke fortælle os, hvad vi bør gøre, men kun, hvad vi kan gøre.

Religionen trives, fordi den forholder sig til folks længsler og samfundets moralske behov. Men der er også dybere udviklingsmæssige og historiske grunde til religionens hårdførhed.

Skønt videnskaben måske aldrig kommer til at træde i religionens sted, kan videnskaben hjælpe os med at forstå, hvordan religioner er struktureret i det enkelte sind (den enkelte hjerne) og i samfund (kulturer) og også helt håndgribeligt hvorfor religiøs tro vedbliver at eksistere.

Videnskaben mener ikke, at religionen er hverken noget medfødt eller et resultat af vor arts tilpasning gennem naturlig udvælgelse. Ikke desto mindre inddrager adskillige faktorer i religionens vedholdenhed elementer af naturlig udvælgelse i den menneskelige kognition såvel som det, der siden stenalderen har været næsten universelle betingelser for menneskehedens historie.

Tværkulturelle eksperimenter i udviklings- og kognitiv psykologi peger på en universel ”sindets teori” eller folkepsykologi, som begunstiger overlevelse og gentagelse af forestillinger om en åndelig sjæl og det overnaturlige inden for og overalt i sind og samfund.

Historiske betingelser for religion har at gøre med problemet med at danne større grupper af genetisk fremmede mennesker, som skal være i stand til at konkurrere mod andre grupper af rovgriske mennesker. En kvantitativ tværkulturel analyse af 186 samfund nåede frem til, at jo større gruppen var, jo mere sandsynligt var det, at den dyrkede guder, som er direkte optaget af menneskelig moral.

En sådan moralsk optagethed kom også til udtryk i en større tilbøjelighed til konflikt og krigsførelse end hos andre grupper, skønt eksperimenter i vestlige samfund viser, at aktiveringen af gudsbegreber fører til mindre snyd og større generøsitet mellem anonyme fremmede.

Menneskehedens fortælling har bestået af civilisationernes religiøse fremgang, uanset hvor sekulære de seneste kapitler i fortællingen fremstår, herunder kapitlerne om borger- og menneskerettigheder. Men det er en anden historie.

Scott Atran er antropolog og forfatter til In Gods We Trust: The Evolutionary Landscape of Religion.

Artiklen er oprindeligt bragt i The Guardian
Oversat af Sara Høyrup / texthouse.eu