Der er et par vigtige historiske vrangforestillinger vi gerne skulle se at få sat på plads omkring vort ursymbol for "solens gangen" - solhjulet gengivet med fødder på.

Det rigtige svar, når vi omtaler det symbol som Tyskland mishandlede så grusomt fra 1919 fremefter (fra Thule Gesellschaft og videre), er at symbolet for "solens gangen" OGSÅ er et indisk lykkesymbol, der videreføres af Buddhismen da denne filosofi opfindes. Men symbolet findes langt tidligere i vor egen og etruskernes oprindelige tanke og derfor billedsprog - og det er ingen tilfældighed.





Guldskilling/Gylden tavle fundet i Maglemose, Præstø. Dateret til år 385-670 e.Kr. Indskriften i Ældre Futhark lyder "LaukaR" (de tre første runer er ridset fra samme stav). DR BR 53.

"L"-runen "laukaR” betyder ”sø, hav” (i dag ”lake” på engelsk). En indskrift med ”laukaR” skal give ejermanden (m/k) beskyttelse mod uheld under tog til søs.

Vi har ufatteligt mange afbildninger af solhjulet med fødder på, og i mange variationer, på smykker og guldskillinger/gyldne fra år 385-670 e.Kr. Det kan ses gengivet på bl.a. Osebergskibet år 815 e.Kr. Helt frem til Middelalderens kalkmalerier har man ikke tabt brugen af dette symbol. Se f.eks. kalkmaleriet i koret (til højre for vrængemasken) i Kgs. Lyngby Kirke, Sokkelund Herred dateret til år 1500-1525 e.Kr.





Valhal-urne

To eksempler på de fantastisk fine etruskiske urner,dateret til 8-700 tallet f.Kr. De stråtækte langhuse er identisk til, og er måske, skandinavisk byggestil i samtiden. Disse urner viser hvorledes Valhal blev opfattet i samtiden, og det igen er et spejlbillede af hvorledes mennesket så sine omgivelser på Jord.

Bemærk ligeledes at på begge urner er på tagets mønning til venstre gengivet solhjulet vist med fødder, dvs. solen ganger, som vi her må opfatte som rummet "tid" i den afdødes rejse fra rummet "nutid" til rummet "fremtid".