Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Har hagekorset nogen betydning i buddhismen? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har hagekorset nogen betydning i buddhismen?

Svastika er et indisk symbol, der står for lykke og livskraft. -

- Arkiv

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

begravelse | svastika
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Religionsforsker Jørn Borup giver to korte svar om svastika-symbolet og mønter i munden på afdøde

Spørgsmål:

Før buddhismen blev symboliseret ved Buddha statuer, var fodaftryk af Buddha religionens symbol. Den bestod af en lotusblomst, tegnet for de tre juveler, og på hver tå er det gamle indiske lykkesymbol (svastika) afbildet.

Spørgsmålet er så: på en af tæerne vender symbolet omvendt, således at det er identisk med et hagekors. Har det nogen betydning, eller hvordan hænger det sammen? Det er kun denne ene tå, men jeg bryder mig ikke om det.

Svar:

Svastika er et indisk symbol, der står for lykke og livskraft, måske fordi det oprindeligt skulle symbolisere solens bevægelse på himlen. Især buddhister, hinduer og jainer har brugt det som et lykkesymbol, og selv om det er mest udbredt i den udgave, hvor armene drejer højre om (i "klokkens retning"), findes der faktisk også eksempler på den modsatte retning med armene drejende mod venstre.

Det er den sidste udgave vendt på højkant, som blev nazisternes symbol. Da nazi-ideologer blev optaget af ideen om, at germanernes urfædre var arierne (som blandt andet havde bosted i Indien), tog man altså symbolet til sig. Selv om det oftest kan adskilles, kan man altså også godt finde svastikasymbolet i asiatiske kulturer, der ligner det nazistiske - men symbolikken er trods alt noget forskellig!

Annonce

Spørgsmål:
Hvorfor får en død mand en mønt i munden før ligbrændingen i buddhismen?

Svar:
I alle verdens religioner har der været tradition for ritualer, der sikrer den afdøde en sikker rejse til det hinsides. Det kan være i form af "pas", som dødsvogtere skal "tjekke" eller optegnelser over egne handlinger. Det kan være egentlige offergaver til dødsguden eller den person, der står for transporten til den anden verden. Denne tradition kender man også fra den folkelige buddhisme i f.eks. Thailand og Sri Lanka. Mønten lægges i munden, så afdøde kan betale for at komme sikkert i dødsriget.

Venlig hilsen
Jørn Borup
Religionsforsker

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Har hagekorset nogen betydning i buddhismen?

odinkarr1, publiceret d.20/11 15:45 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Har hagekorset nogen betydning i buddhismen?
Der er et par vigtige historiske vrangforestillinger vi gerne skulle se at få sat på plads omkring vort ursymbol for "solens gangen" - solhjulet gengivet med fødder på.

Det rigtige svar, når vi omtaler det symbol som Tyskland mishandlede så grusomt fra 1919 fremefter (fra Thule Gesellschaft og videre), er at symbolet for "solens gangen" OGSÅ er et indisk lykkesymbol, der videreføres af Buddhismen da denne filosofi opfindes. Men symbolet findes langt tidligere i vor egen og etruskernes oprindelige tanke og derfor billedsprog - og det er ingen tilfældighed.





Guldskilling/Gylden tavle fundet i Maglemose, Præstø. Dateret til år 385-670 e.Kr. Indskriften i Ældre Futhark lyder "LaukaR" (de tre første runer er ridset fra samme stav). DR BR 53.

"L"-runen "laukaR” betyder ”sø, hav” (i dag ”lake” på engelsk). En indskrift med ”laukaR” skal give ejermanden (m/k) beskyttelse mod uheld under tog til søs.

Vi har ufatteligt mange afbildninger af solhjulet med fødder på, og i mange variationer, på smykker og guldskillinger/gyldne fra år 385-670 e.Kr. Det kan ses gengivet på bl.a. Osebergskibet år 815 e.Kr. Helt frem til Middelalderens kalkmalerier har man ikke tabt brugen af dette symbol. Se f.eks. kalkmaleriet i koret (til højre for vrængemasken) i Kgs. Lyngby Kirke, Sokkelund Herred dateret til år 1500-1525 e.Kr.





Valhal-urne

To eksempler på de fantastisk fine etruskiske urner,dateret til 8-700 tallet f.Kr. De stråtækte langhuse er identisk til, og er måske, skandinavisk byggestil i samtiden. Disse urner viser hvorledes Valhal blev opfattet i samtiden, og det igen er et spejlbillede af hvorledes mennesket så sine omgivelser på Jord.

Bemærk ligeledes at på begge urner er på tagets mønning til venstre gengivet solhjulet vist med fødder, dvs. solen ganger, som vi her må opfatte som rummet "tid" i den afdødes rejse fra rummet "nutid" til rummet "fremtid".
Del Link
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock