Hvad gør man, når de personer, man gerne vil have som faddere til sit barn, ikke selv er døbt? Pensioneret præst Johannes Værge svarer
Spørgsmål:
Vores søn skal døbes, men vi er kommet i tvivl om, hvem der kan være fadder. Vi ved, at der skal være mellem 3-5 faddere. Men kan bedsteforældre være faddere, og må vi som forældre være det? Dem, vi havde regnet med skulle være det, er nemlig ikke døbt - desværre.
Med venlig Hilsen
Line
Svar:
Kære Line
Til lykke med sønnen – og med den forestående dåb. Det er rigtigt, at fadderne skal være døbt – og måske kunne jeres søns dåb være anledning til, at de venner, I havde tænkt på som faddere, nu blev døbt? Jeg har selv i min tid som præst haft voksendåb, hvor det, der gav de pågældende stødet til at blive døbt, var, at de gerne ville tage imod tilbuddet om at være faddere.
Mange af de voksne, som ikke er døbt, ville faktisk ønske, at deres forældre i sin tid havde fået dem døbt, og for at få gjort noget ved det behøver de så bare en konkret anledning – sammen med oplysning om, at det kan foregå under helt enkle former og uden offentlighed, hvis det er det, de ønsker.
Jeg synes da, det vil være ærgerligt for jer og jeres søn, hvis I ikke kan få netop de faddere, som I ønsker for drengen. For dem selv er det meget tænkeligt også ærgerligt – at blive bedt om at være fadder er en stor tillidserklæring, som de fleste siger ja til med glæde og lidt stolthed. Så var det ikke en idé at tale med dem, om de ville overveje at blive døbt?
Hvis I ikke kommer videre ad denne vej: Ja, også bedsteforældre kan være faddere. I nødstilfælde kan én af forældrene også figurere som fadder, så vidt jeg ved, men det er jo ikke logisk, da fadderne er til for at supplere forældrene. Håber I finder en god løsning!
Venlig hilsen
Johannes Værge
Pensioneret præst