For mig er det ikke afgørende, om man er litteralist eller liberalist. Det afgørende er, med hvilken bevidsthed jeg læser Bibelen. Hvis jeg læser den for at blive bekræftet i det, jeg allerede tror på, vil jeg kunne få den til at passe ind i mit kram.

I så fald er det ikke Skriften, der ændrer min bevidsthed, men min bevidsthed der ændrer Skriften – og da læser jeg den forkert. Men hvis jeg læser den for at blive udfordret, er det Skriften der læser mig – og dermed ændrer den også min bevidsthed. Det er den rette måde at læse Skriften på, for da kan Ordet og Helligånden skabe i mig, hvad det nævner.

Mit råd er: Lad det ligge, som du umiddelbart ikke forstår. Som Luther sagde: ”Tag hatten af og gå udenom.” Koncentrer dig i stedet om det, du kan forstå, og lad det udfordre dig. Når du har forstået essensen, har du forstået alt, og du behøver ikke at forkaste noget. Det, du ikke forstår i dag, og som du fristes til at forkaste, kan blive til oplysning for dig i morgen. Og frem for alt: Bevar dit hjerte ydmygt, undrende og spørgende, mens du læser.

Kærlig hilsen
Benny Alex
 
Spørgsmål:

Hej igen
 
Tak for dit svar.

Det jeg egentlig tænkte på var, hvis man fornægtede dele af Bibelen af personlige grunde/holdninger. F.eks. hvis man synes homoseksualitet ikke er en synd, og så siger at man ikke tror på den del af Bibelen, der siger, det er en synd. Eller hvis man synes historien om Adam og Eva er åndssvag, og vælger at forkaste det.

 
Hvad siger Bibelen til at man fravælger og vælger dele af Bibelen, ud fra personlige holdninger?
 
R

Svar:

Du vil nok være enig med mig i, at Bibelen ikke er en opslagsbog, som giver dig færdige svar på, hvad du skal tænke og tro. At læse Bibelen på denne måde er at gøre den til en facitliste, som dikterer dig svarene og fratager dig ansvaret for at tænke selv. Der er mange mellemregninger, og det er disse mellemregninger, du må forstå, for at nå frem til en konklusion.
 
Bibelen er skrevet af mange forskellige forfattere over en lang periode, og disse forfattere var mere eller mindre talerør for Guds vilje. Men de var også børn af deres tid med de begrænsninger og idealer, som hørte deres tid til. Når Paulus f.eks. taler om kvinders plads i menigheden, taler han ud fra en tid, hvor kvinder ikke havde nogen status i samfundet og blev anset for at være mænd underlegne. Sådan er det ikke i dag, og derfor kan vi ikke bare blindt overføre Paulus’ ord til vores tid.
 
Men det betyder ikke, at vi behøver at forkaste Paulus på dette punkt. Vi forstår hans ærinde, men vi ser samtidig begrænsningen i hans holdning til kvinder. Det samme gælder alle de bibelske forfattere, der udtrykker moralske holdninger, som er præget af deres tid. Vi må sortere deres udsagn og finde vores egen konklusion.

Dette må vi gøre med forsigtighed og stor ydmyghed, for vi er jo selv børn af en tid med begrænsninger og tidsbestemte idealer. Det geniale ved Bibelen er ikke de holdninger, den udtrykker. Dens genialitet består i, at den læser vores holdninger og afslører vores hjertes motiver, når vi læser den rigtigt.

 
Det kan godt være, at du synes historien om Adam og Eva virker ”åndssvag”. Men hvordan læser du den? Læser du den litteralistisk – altså som du ville læse en avis? I så fald løber du jo fra ansvaret for at tænke selv. Eller læser du den, som man læser en roman? Hvis du læser den sådan, åbner historien sig og bliver usædvanlig vedkommende og ikke spor ”åndssvag”.

Den bliver en mytisk beretning om tilværelsens grundvilkår – altså en fiktiv historie, som rummer en sandhed langt større, end din forstand eller en avis kan rumme. Og hvis du går ydmygt ind i historien, åbner den dig og åbenbarer noget væsentligt om dig selv. Hvis du derimod forkaster den som ”åndssvag”, har du lukket dig for den forvandling, dens budskab kunne have skabt i dig.

Derfor er mit råd igen: Vær varsom med at forkaste noget, hvad enten det drejer sig om Bibelen eller de mennesker og holdninger, du møder. Lad det ligge, som du ikke forstår. Men forkast ikke noget – forstå det. Den, der har forstået, er fri til ikke at behøve at forkaste. Han er fri til at favne – fri til at prøve alt og holde fast ved det gode.
 
Kærlig hilsen
Benny Alex
Grafiker og forfatter