”Valhal” er beskrevet i Rig Veda (Bog 10:XIV – Yama), og er langt ældre end begreberne Edens Have, Paradis, firdaus (arabisk) fra Det Nye Testamente og Koranen. ”Edens Have” i 1. Mosebog (2:10-14) fra Det Gamle Testamente betegner oprindeligt et faktisk landområde der ligger "ude mod øst" (2:8). Semitisk og vor egen filosofi er absolut identisk i at det er herfra at 4 floder udgår. Vi kalder dette område ”Auðhumla". Disse floder er igen oprindeligt faktiske floder, der først senere bliver filosofiske livgivende mælkeveje på Moder Jord. Problemet er at vi ikke 100% ved hvilke floder der er tale om, hvorfor vi ikke helt kan stedbestemme hvor ”Edens Have” var på Moder Jord.
Mit bud er at følgende floder er de 4 oprindelige floder i vor filosofi:
• Saraswati-floden (nordlige Indien, den helligste flod for alle indoeuropæiske folkeslag. "Det kongelige/De lyshåredes vand"?)
• Ganges-floden (nordlige Indien, igen en hellig flod. Oprindeligt "Ganga" eller "Den der ganger/flyder")
• Euphrates-floden, Mesopotamien (helligdomsbyen Ur ligger her)
• Tigris-floden, Mesopotamien (bystaten Assur ligger her)
I oprindelig tanke skal dette landområde sikkert betegne de landskaber på den nordlige halvkugle, hvor Det Nye Menneske befinder sig efter de verdensomspændende vandfloder, der rammer Jorden i tidsrummet 7-5600 f.Kr. Det er i dette tidsrum Det Nye Menneske tager over fra Det Gamle Menneske (jætter i nordisk, semitisk og kinesisk tanke, Cro Magnon i videnskaben).
”Edens Have” betegnes fra ca. år 1175 e.Kr. også ”paradis” via normannerfransk fra sen-latinsk ”paradisus”, oprindeligt fra før-græsk Avesta-persisk ”pairidaeza” (indhegnet område, park).
Ganske interessant skrives ”Edens Have” fra Det Gamle Testamente i de overleverede skrifter på hebraisk som ”Pardês”, som de fleste synes at mene er taget fra Avesta-persisk. Jeg tror oprindeligt at begge ord er identiske til det oldnordiske ”partr” (part, lod, del), der er fra indoeuropæisk ”*per-” (lod), der kommer til Mellemøsten via Hittitisk som ”parshiya”. Hos os, og alle andre, bruges dette ord oprindeligt i betegnelsen for et fysisk landskab.
Det er først fra Lukas-evangeliet (23:43) at omskrivningen af ”Edens Have” fra et faktisk landområde til ”Himlen” sker (og Islam kopierer forståelsen herfra). Den danske bibel benytter her ordet ”paradis”.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvor lå Edens have? til din ven.
Hvor lå Edens have?
Fortællingen om Edens have skal ikke først og fremmest berette om et konkret sted.-
- Foto: Jacoba Jensen
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Der er forskel på, hvordan tekster læses i kirken og i religionsundervisning. Læs svar om skabelse og Edens have af religion.dks skoleredaktør
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave et oplæg om syndefalds-myten til religionsundervisningen på VUC/HF. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål, som der forhåbentlig er nogen her, der kan hjælpe med at svare på.
1. Edens have og dens placering i tid og sted? Jeg mener selv, at det er ca. 7000 år siden, at den blev skabt og det var i Irak, vist nok i nærheden af Bagdad. Passer det?
2. Det er Moses der fortæller myten, men kan det tænkes, at der er andre, der har været ophavsmænd/medforfattere til den?
3. Findes der lignende fortællinger i andre religioner? F.eks. i hinduismen, de græske myter, den nordiske asatro etc.
Annonce
Med venlig hilsen
Klaus
Svar:
Kære Klaus
Tak for dit spørgsmål til religion.dk.
1.Edens have, som i den første græske bibeloversættelse får navnet ”Paradis” ser man i religionsundervisningen normalt som en mytisk lokation, adskilt fra andre ”virkelige” lokationer.
Mange forskere hælder til den teori, at 1. Mosebog er sammensat af flere forskellige kilder, f.eks. at begyndelsen af 1. Mosebog, hvori Edens have er skildret, er sammensat af Jahveskriftet (ca.1000 f.Kr.) og Præsteskriftet (ca. 500 f.Kr.). Blandt andet præsenteres Gud forskelligt i de to skabelsesmyter, før Edens have bliver skildret. Afsnittet om Edens Have hører til under Jahve-skriftet og anses derfor som den ældste tekst.
Det, du måske tænker på, er, at de ældste gammeltestamentlige skrifter sikkert har været under indflydelse fra forskellige naturreligioner, herunder visse babylonske. For at vende tilbage til min lille indledning: Myten her er ikke først og fremmest skrevet for at fortælle om et helt konkret sted i naturen, men den er skabt for at fortælle noget om de første mennesker. Hold derfor disse to sprogmodi adskilt, når du skal holde dit oplæg.
Jeg er ved at lave et oplæg om syndefalds-myten til religionsundervisningen på VUC/HF. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål, som der forhåbentlig er nogen her, der kan hjælpe med at svare på.
1. Edens have og dens placering i tid og sted? Jeg mener selv, at det er ca. 7000 år siden, at den blev skabt og det var i Irak, vist nok i nærheden af Bagdad. Passer det?
2. Det er Moses der fortæller myten, men kan det tænkes, at der er andre, der har været ophavsmænd/medforfattere til den?
3. Findes der lignende fortællinger i andre religioner? F.eks. i hinduismen, de græske myter, den nordiske asatro etc.
Klaus
Svar:
Kære Klaus
Tak for dit spørgsmål til religion.dk.
1.Edens have, som i den første græske bibeloversættelse får navnet ”Paradis” ser man i religionsundervisningen normalt som en mytisk lokation, adskilt fra andre ”virkelige” lokationer.
Mange forskere hælder til den teori, at 1. Mosebog er sammensat af flere forskellige kilder, f.eks. at begyndelsen af 1. Mosebog, hvori Edens have er skildret, er sammensat af Jahveskriftet (ca.1000 f.Kr.) og Præsteskriftet (ca. 500 f.Kr.). Blandt andet præsenteres Gud forskelligt i de to skabelsesmyter, før Edens have bliver skildret. Afsnittet om Edens Have hører til under Jahve-skriftet og anses derfor som den ældste tekst.
Det, du måske tænker på, er, at de ældste gammeltestamentlige skrifter sikkert har været under indflydelse fra forskellige naturreligioner, herunder visse babylonske. For at vende tilbage til min lille indledning: Myten her er ikke først og fremmest skrevet for at fortælle om et helt konkret sted i naturen, men den er skabt for at fortælle noget om de første mennesker. Hold derfor disse to sprogmodi adskilt, når du skal holde dit oplæg.
2. Angående forfattere har jeg fortalt lidt om det i spørgsmål 1. Det er formentlig sammensat af flere traditioner. Det er kun ganske få, der mener, at Mosebøgerne blev affattet af Moses. De, der gør, gør som regel dette i en trosmæssig sammenhæng. Når vi kigger på skrifterne udefra, forsøger vi at være objektive og beskriver teksten ud fra religionsvidenskabelige og tekstuelle præmisser uden at være trosbundne.
3. Mange andre religioner opererer med skabelsesberetninger og også med fortællinger om de første mennesker. Det er de såkaldte kosmogonier, som du kan læse mere om ved at søge på vores hjemmeside.
Jeg giver dig et par links:
Først til selve begrebet: Klik her
Jeg har derudover fundet en side, som har skabelsesberetninger fra forskellige dele af verden.
Kære Klaus, du ser, at du har fundet et spændende, men også meget stort område at holde oplæg om.
Mange hilsner
Søren Korshøj Laursen
Cand.mag. i religion
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Læs artiklen bag debatten her: Hvor lå Edens have?
Interessant teori.
citat:
Ganske interessant skrives ”Edens Have” fra Det Gamle Testamente i de overleverede skrifter på hebraisk som ”Pardês”,
I min hebræiske bibel står der (beskrevet med latinske bogstaver) Gan Edén.
citat:
Ganske interessant skrives ”Edens Have” fra Det Gamle Testamente i de overleverede skrifter på hebraisk som ”Pardês”,
I min hebræiske bibel står der (beskrevet med latinske bogstaver) Gan Edén.
Læs artiklen bag debatten her: Hvor lå Edens have?
citat:
Se nederst "Association with paradise"
De er så venlige at skrive ordet med hebræiske bogstaver. Slår man det op, finder man ud af, at det betyder en park eller en have. Og følger man henvisningen til Højsangen, finder man oven i købet ud af, at vandet i søen midt i den specielle have kommer rindende fra Libanons bjerge. Juhu, vi har fundet..... O.K. Undskyld.
Henvisningerne giver kun betydningen have, park. Fine, fornemme, lyksalige haver og parker; men intet paradis. Beklager.
Men den går ikke.
I 1. Mosebog bliver den kaldt ,,Gan Edén".
Er jeg fundamentalist eller bare konservativ?
Se nederst "Association with paradise"
De er så venlige at skrive ordet med hebræiske bogstaver. Slår man det op, finder man ud af, at det betyder en park eller en have. Og følger man henvisningen til Højsangen, finder man oven i købet ud af, at vandet i søen midt i den specielle have kommer rindende fra Libanons bjerge. Juhu, vi har fundet..... O.K. Undskyld.
Henvisningerne giver kun betydningen have, park. Fine, fornemme, lyksalige haver og parker; men intet paradis. Beklager.
Men den går ikke.
I 1. Mosebog bliver den kaldt ,,Gan Edén".
Er jeg fundamentalist eller bare konservativ?
Læs artiklen bag debatten her: Hvor lå Edens have?
De fire hebraiske bogstaver, som du læser fra højre mod venstre, er "prds",og udtales fonetisk "Pardês".
Så vidt jeg kan se har du helt ret i at det hebraiske ord der benyttes netop i 1. Mosebog (2 og 3) er "Gan Eden", der igen er den fonetiske udtale af de hebraiske ord på 2 og 3 bogstaver (som jeg ikke kan finde ud af at skrive her). Dette ord ser ud til at have en sumerisk oprindelse fra "E.DIN", men betegner sikkert det samme. Tak for indsparket.
Så vidt jeg kan se har du helt ret i at det hebraiske ord der benyttes netop i 1. Mosebog (2 og 3) er "Gan Eden", der igen er den fonetiske udtale af de hebraiske ord på 2 og 3 bogstaver (som jeg ikke kan finde ud af at skrive her). Dette ord ser ud til at have en sumerisk oprindelse fra "E.DIN", men betegner sikkert det samme. Tak for indsparket.
Læs artiklen bag debatten her: Hvor lå Edens have?
citat:
Dette ord ser ud til at have en sumerisk oprindelse fra "E.DIN", men betegner sikkert det samme. Tak for indsparket.
Det kan man da kalde at springe til en konklusion uden begrundelse. Og du sprang også let og elegant over den anden halvdel af svaret: Og følger man henvisningen til Højsangen, finder man oven i købet ud af, at vandet i søen midt i den specielle have kommer rindende fra Libanons bjerge. Juhu, vi har fundet..... O.K. Undskyld.
Og nu er der ikke mere at undskylde. En sø midt i haven, hvor Livets træ skulle have stået, og kun én flod, som kommer fra Libanon. Det passer dårligt med beskrivelsen af ,,Gan Edén" i Mosebøgerne.
Min konklusion: Hvis Edens have og Paradis er to navne for den samme ting, kan ,,Pardês" ikke være en betegnelse for Paradis.
Dette ord ser ud til at have en sumerisk oprindelse fra "E.DIN", men betegner sikkert det samme. Tak for indsparket.
Det kan man da kalde at springe til en konklusion uden begrundelse. Og du sprang også let og elegant over den anden halvdel af svaret: Og følger man henvisningen til Højsangen, finder man oven i købet ud af, at vandet i søen midt i den specielle have kommer rindende fra Libanons bjerge. Juhu, vi har fundet..... O.K. Undskyld.
Og nu er der ikke mere at undskylde. En sø midt i haven, hvor Livets træ skulle have stået, og kun én flod, som kommer fra Libanon. Det passer dårligt med beskrivelsen af ,,Gan Edén" i Mosebøgerne.
Min konklusion: Hvis Edens have og Paradis er to navne for den samme ting, kan ,,Pardês" ikke være en betegnelse for Paradis.
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
