De usynlige træk, som følelser, erindringer, religiøse overbevisninger kan man bedre skjule, og de er nemmere at vælge til og fra end de synlige træk. Det er i ens usynlige del af identiteten, at man nemmest kan konstruere sin egen person. Vi kalder normalt de usynlige træk for personlige træk.

De usynlige træk kan man vælge at gøre synlige. For eksempel vælger mange muslimske kvinder, at gøre et ellers usynligt træk til et synligt, ved at bære tørklæde, som symbol på sin religøse overbevisning.
At muslimske kvinder bærer et tørklæde i et europæisk land med kristendommen som den historisk vigtigste religion, betragtes netop ud fra kristne normsæt og værdier skriver Ditte Goldschmidt i "At være msulim i Danmark".

Men er der i virkeligheden forkel på betydningen af et kristent kors om halsen og et tørklæde på hovedet? Symbolværdien er jo den samme, det er et symbol på ens religiøse overbevisning. Genstandens størrelse er bare forskellig.

En ung syrisk pige fra teaterstykket "Demokra fucking hvaffor noget", som spiller på Edison teatret, fortæller, at "man skal gå med tørklæde, for at andre skal have respekt for én. Man værner om sin kvindelige skønhed". På den måde bliver tørklædet en slags fromhedssymbol på linje med korset for en kristen.     

En 17- årig ung mand fra teaterstykket fortæller:

- Jeg bliver aldrig betragtet som dansker. Jeg ligner en indvandrer, men er født og opvokset på Nørrebro i Danmark. Man siger altid "I" og "os", som om vi er en anden race, og vi sammenlignes altid med ballademager-grupper. På grund af mediernes brug af "En person med anden etnisk baggrund", så har folk allerede en mening om mig, før de har talt om mig. Hvorfor siger medierne ikke, at det er en mand, der ser sådan og sådan ud. At han har en bestemt etnisk baggrund er da fuldstændig ligemeget – det er et menneske.

Hvis et samfund marginaliserer en gruppe, altså beskriver en gruppe som værende på en bestemt måde, så er der en chance for, at den gruppe udvikler sig efter beskrivelsen, mener Helen Krag. Man hører ofte beskrivelsen "en mand med mellemøstlig etnisk baggrund". Hvis det for eksempel er i forbindelse med et bankrøveri eller en skudepisode, så siger man egentlig, at alle med mellemøstlig etnisk baggrund af udseende har fælles træk. På den måde bliver disse personer betragtet af omverdenen på en bestemt måde.

Den 17-årige mand føler sig sidestillet med de kriminelle, der nævnes i medierne, fordi han passer på beskrivelsen. Han møder en masse modstand fra omverdenen, fordi mange tror, at hvis man har det bestemte udseende, så er man på en bestemt måde.

- Jeg har nærmest givet op, jeg vil ikke længere forsøge at overbevise omverdenen om, at jeg ikke er som dem, de hører om i nyhederne. Inderst inde ved jeg godt hvem jeg er, men man kommer næsten helt i tvivl nogle gange, siger han.

Men hvad vil det egentlig sige, at være en person med mellemøstlig etnisk baggrund? Det vil sige, at du er 'ikke-dansk' etnisk, og at du højst sandsynligt er muslim. Og på den måde bliver det at være muslim pludselig også noget negativt, skriver Helen Krag i sin bog.

Når man vælger sin egen identitet, kræver det, ifølge Helen Krag, at andre også accepterer ens valg. Og når eksempelvis en ung muslimsk kvinde, der bærer tørklæde, vælger at være dansk, forudsætter det, at samfundet accepterer hendes måde at være dansk på – ellers bliver hun det aldrig.

Vi er i konstant vekselvirkning med omverdenen, og der er forskel på den identitet, man selv konstruerer, og den som andre konstruerer.

- Jeg går jo ikke rundt og tænker: du er muslim, du er muslim, du er ikke muslim. Når jeg møder nye mennesker, præsenterer jeg jo heller ikke mig selv som muslim, og jeg tænker heller ikke på, hvad den anden personens religion er, siger den 17-årige unge mand.