Det er en stor misforståelse, at helgener eller Paven er mellemled mellem Gud og mennesker. De er først og fremmest vejledere, skriver katolske Kirsten Kjærulff. -
- stock.xchng.
Kirsten Kjærulff |
2. december 2008
Det er en stor misforståelse, at helgener eller Paven er mellemled mellem Gud og mennesker. De er først og fremmest vejledere, skriver katolske Kirsten Kjærulff
Spørgsmål:
Vi har i denne uge arbejdet med forskellen på den ortodokse, katolske og protestantiske kristendom - og talte bl.a. om protestanternes meget personlige og direkte kontakt til Gud.
Vi var også omkring katolikkernes mange forskellige mellemled: Paven, biskopperne, præsterne samt helgener, der kan gå i forbøn. Men kan katolikkerne også selv etablere en direkte kontakt til Gud? Og hvis svaret er ja, er der nogen forskel på den kontakt, menigmand kan få og den kontakt, en præst/biskop/helgen kan opnå?
Svar:
Det er en stor misforståelse at tro, at kirkens hierarki med pave, biskopper og præster er ”mellemled”. Tværtimod er det mennesker, som Jesus selv har indsat, for at de skal beskytte og vejlede Hans børn, eller som Han siger til Peter: ”Vogt mine får”. Katolikker har derfor en direkte, personlig og meget inderlig kontakt med Gud.
Der er ikke forskel på den kontakt, som menigmand kan få med Gud, og den som præster og andre gejstlige kan få. Gud elsker det usleste lille menneskebarn lige så højt, som Han elsker Paven og helgenerne!
Netop helgenerne er ofte eksempler på, hvordan helt almindelige mennesker, f. eks. børn og enfoldige og ulærde personer kommer så tæt på Gud, at de kan vise vej for os andre mere intellektuelle rationalister, som tit vikler os ind i menneskelige spekulationer og spidsfindig teologi. Helgenerne er eksempler på den enfoldige og ydmyge fromhed, som Jesus priser, når han siger: ”Salige er de fattige i ånden, thi Guds rige er deres”.
Men vi må også være bevidst om, at vi står midt i en altomfattende kosmisk kamp, eller som Paulus siger: i Ef. 6,12: ”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” De onde magter vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at forføre og vildlede dem, som søger og elsker Gud.
Derfor bruger Jesus gang på gang billedet af hyrden, der vogter sine får mod at fare vild og mod ulvenes angreb. Kristus har givet præsterne (og biskopperne og Paven) den helt særlige opgave at være Hans repræsentanter eller ”hyrder” på jorden, og lige som han selv gjorde det, skal de hjælpe og vejlede os vildfarne og forsømte ”får”, når vi er kommet på afveje. Kirkens hierarki og tradition beskytter således også mod at fare vild i subjektive opfattelser, som i vores individualistiske samfund gør kristendommen til en noget blandet landhandel, hvor den enkelte selv kan udforme sin egen teologi.
Præster, biskopper og Paven har derfor også som opgave at vejlede deres ”børn” (men naturligvis kun, hvis de selv ønsker det) og gennem sakramenterne og ved åndelig vejledning hjælpe dem at få et endnu inderligere forhold til Gud.
Helgenernes rolle er en lidt anden: Heller ikke de er ”mellemled” mellem den enkelte og Gud. Man kan naturligvis altid bede direkte til Den treenige Gud. Det kan man overbevise sig selv om, hvis man går i en katolsk kirke og deltager i en messe, som er én stor lovprisning og bøn direkte til Gud. Men det er katolsk tro, at de dødes sjæle lever og er sammen med os andre i ”De helliges Samfund”. Man tror på, at de lever og går i forbøn for os, som endnu går rundt her på jorden i ”den stridende Kirke” i stadig kamp mod fristelser og trængsler.
Helgenerne er mennesker, som har levet så tæt forbundet med Gud, at de kan hjælpe med at vise os vejen til Ham. Det gælder naturligvis først og fremmest Guds moder, Jomfru Maria, som i sin ydmyghed, dybe tro og lydighed sagde JA til at indgå på så afgørende en plads i Guds frelsesplan. Men også Frans af Assisi og mennesker i nutiden, f. eks. Moder Teresa fra Calcutta, kan være forbilleder, som kan hjælpe mennesker på vejen i Kristi efterfølgelse. En helgen er kun et tilbud om en hjælpende hånd. Der er ikke nogen, der forhindrer en i at gå direkte til Gud.
Men det er en fantastisk rigdom at opdage, at man ikke er alene på vejen mod Gud, men er midt i dette vældige fællesskab: ”De helliges Samfund” af levende og døde, helgener og engle, som alle går i forbøn for os i kampen mod det onde.
Hvis I vil vide mere, kan det f.eks. findes i
Katolsk Minileksikon, som er en guldgrube, hvis man vil gå bag om alle fordomme og have seriøs viden om katolsk tro.
Med venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Katolsk forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk