Der er stor forskel på, hvilken vægt protestanter og katolikker lægger på det kirkelige hierarki af præster, biskopper og pave. Læs en katolsk og en luthersk version af sagen
Spørgsmål:
Jeg kunne godt bruge lidt information om det "hierarki" der er inden for både katolicismen og protestantismen? Altså, jeg ved jo at det katolske kirkesamfund har Paven og derunder nogle præster, men hvordan hænger det hele sammen?
Marianne
Katolsk svar:
Kære Marianne
Ordet hierarki kommer fra græsk hieros, der betyder hellig, og arche, som betyder oprindelse. Et hierarki er altså en pyramidestruktur, hvor toppen rækker ind i himlen, til det guddommelige. Alle lag i pyramiden får deres kraft og funktion fra toppen.
Det er også grundtanken bag den katolske opfattelse af kirken. Det er derfor, den opfattes som hellig (jf. trosbekendelsen: ”Jeg tror på den hellige katolske (= almindelige) Kirke”. Den er hellig, fordi det er Jesus selv, som har indstiftet den, og som også i dag lever og virker i den. Kristus er hovedet for kirken, som er hans ”mystiske Legeme”. Det vil sige, at den treenige Gud i sin kirke sammenfatter hele menneskeheden for i tidens fylde at føre den til frelsen, den endelige genforening med ham, Kristus, ved hvem alt er skabt (Kol. 1,15-20).
Kirkens hierarkiske struktur viser sig i rangfølgen af de kirkelige embeder: Paven, kardinaler, ærkebiskopper, biskopper, præster og diakoner. Den katolske opfattelse af præsteembedet (og de øvrige nævnte embeder) er, at Kristus selv har givet præsterne fuldmagt til at virke på sine vegne.
Derfor modtager de en særlig vielse, som kun kan videregives af dem, som selv har fået den vielse, som i sidste ende går tilbage til Jesu egen indsættelse af Peter og de andre apostle i præsteembedet. (Denne opbygning kaldes den apostoliske succession). Hierarkiet omfatter altså det særlige præstedømme, som Jesus indstiftede, da han gav Peter og de andre apostle fuldmagt til at handle på sine vegne (f. eks. at forvandle brød og vin i nadveren og at give syndsforladelsen)
Samtidig har man naturligvis også det almindelige præstedømme: Det er hele Guds folk, præster og lægfolk, mænd og kvinder. Alle er i dåb og firmelse indviet til at dele ud af Guds gaver: ”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed.” (1. Pet 2,9).
I denne præstelige gerning indgår mange forskellige kald og tjenester. Derfor er lægfolk (også kvinder!) meget aktive i den katolske kirke, både i gudstjenesten og i det kirkelige arbejde generelt. Men de sakramentale handlinger er forbeholdt kirkens viede præster, biskopper osv., altså dem, som er omfattet af kirkens hierarki!
Du kan læse mere, hvis du går ind på ”
Katolsk Minileksikon”.
Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Katolsk forfatter og foredragsholder
Protestantisk svar:
Kære Marianne
I en protestantisk forståelse skal den hierarkiske trekant vendes på hovedet. Det overordnede er her ikke pave eller biskop, men det Bibelen kalder Guds folk. I 1. Peters brev tales der om, at dette folk er et helligt præsteskab. Den eneste, som er over dette præsteskab, er Kristus (som andre steder i Bibelen kaldes for ypperstepræst). Og med Kristus som hoved for kirken og som ypperstepræst har Guds folk én repræsentant over for Gud - og behøver ikke en pave eller noget lignende.
Reformatoren Luther hævdede derfor, at alle som er ’krøbet ud af dåben’ er præster. Der er her tale om et ’almindeligt præstedømme’, hvor vi alle forholder os direkte til Gud og Jesus. Hvad skal man så med præster og biskopper?
Jo, Ordet skal forkyndes og dåb og nadverd skal forvaltes; i princippet kunne enhver kristen gøre det, men så ville vi let komme i skænderi om, hvem som havde mest ret til det. Derfor har vi en ordning, hvor Guds folk (= menigheden) kalder en til at have dette ansvar, ikke sådan at denne person (pastor) er hævet over menigheden, nej, han eller hun er kaldt til at væe menighedens tjener. Og biskoppens job er at være pastor for alle præsterne.
Det hænder, at virkeligheden ser anderledes ud – at præsten ser ud som en ypperstepræst og biskoppen som en lille pave. Det hænder også, at menigheden helst vil have det sådan, for så slipper vi for at måtte tage det ansvar, som en menighed af ’præster’ forventes at tage. Derfor ser vor lutherske virkelighed somme tider ud, som om vi fortsat var katolikker. Da bliver det ekstra vigtigt, at vi får vendt trekanten den rigtige vej, med spidsen nedad.
Venlig hilsen
Knud Jørgensen
Teolog