- Den borgerlige jul har aldrig fænget mig

Liturgien førte mig med årene ligesom ind i stort fællesskab med dem, som havde sunget disse sange forud for mig, i helt andre tider. Der var bl.a. de dejlige anonyme hymner fra det 9. og 10. århundrede om Kristi første og andet komme. Der var Sedulius’ kraftige adventshymne fra det 5.århundrede og dele fra Prudentius’ Julehymne om Kristi liv fra det 4. århundrede. På selve Juledagen passerede de messianske davidsalmer revy. Natmessen fyldte kirken med gæster i alle kroge. Disse kunne komme langvejs fra.

Den private og hjemlige julehygge blev erstattet af klosterets tradition. Alligevel var det en god fest. De tavse munke ønskede hinanden God Jul! med en enkel gestus. Klosterets køkken havde noget ekstra fint at byde på i dagens anledning. Bordlæsningen under hovedmåltid kunne være tilpasset festen. Men julehyggen var ukendt. For den unge munk lå hovedvægten i klosterkirkens liturgi. Sangene var godt øvet i forvejen.

Dansk jul uden julefrokost
Efter koncilet og under dets indflydelse skiftede jeg fra det store kloster i Belgien til et enkelt lille fællesskab på Nordbornholm. Det var et af de utallige fornyelsesforsøg dengang i vor klosterverden. Vor liturgi blev forenklet og fik et dansk tilsnit. Vi bibeholdt få dele af det gregorianske repertoire, den ældst bevarede og stadigt benyttede musik i Europa.

Julens midnatsmesse beholdt vi selvfølgelig også. Det lille kapel blev pyntet med grønt, hyacinter, lys og en fin krybbe. Bagefter blev der trakteret varm chokolade til de få gæster ved det store og smukt pyntede juletræ i refektoriet. Det kunne ske, at der lå gaver under træet. Der var lys i alle vinduer. Den danske julefrokost og den kommercielle jul kendte vi ikke til. Men til naboer og venner bragte vi et hjemmebagt julebrød ud.

Selve Juledag beholdt også sin højmesse, men uden gæster. Og en festlig julemiddag fulgte derefter, nu ikke med bordlæsning, men med klassisk musik. I dagens øvrige timer læste jeg stille på mit værelse. Det var da gerne om den historiske Jesus, som åbenbarede Faderens ubetingede barmhjertige og tilgivende kærlighed, og som døde på den - og opstod. Dette var også netop tidens kirkelige interesse.

Halvfjerdsernes katolske teologi så bl.a. Edward Schillebeeckx, en af de fremtrædende dogmatikteologer, skifte om til bibelfortolkning og skrive sine tre Jesusbøger. Det var ægte, solidt læsestof.

Pompøs iscenesættelse fra Rom
I de sidste femogtyve år havde jeg dog efterhånden stillet flere spørgsmålstegn ved vort klosterliv, uanset det meget gode, jeg fik der og er taknemmelig for. Derfor er det nu godt to år siden, at jeg forlod det. Jeg bor på et værelse i et roligt kvarter i Storkøbenhavn.

Og julen nu? Den borgerlige materielle jul har aldrig fænget mig. Kirken og klosterlivet havde noget mere og bedre at byde på. Selvfølgelig har mennesker nu og da behov for afveksling i årets gang. Det er festens mening. Den kan da have sin egen karakter og anledning i naturen, i et medmenneske, et fællesskabs eller et lands historie, i et religiøst motiv.
Min første jul udenfor klosterets fællesskab blev en helt anden end den vante. Som boende gæst var jeg havnet i en familie. Husfaren lå syg. Han var meget dårlig og yderst svag. Fruen fordelte travlt sin opmærksomhed mellem ham, der lå nede i sin sygestue, og børnene og barnebarnet ovenpå i dagligstuen. Vi spiste juleaftensmad sammen. Det var en dansk jul, der var julesange men de blev ikke sunget. Der var heller ikke noget direkte religiøst motiv.

Selv så jeg derefter på TV pavens midnatsmesse fra Peterskirken. Jeg genkendte liturgien ud fra abbediets mere enkle udgave. Men dette her var Rom, gamle Rom, med århundredes rige traditioner. Under Berninis baldakin så jeg en virak af præster mellem høje lysestager, mens unge diakoner og trondiakoner og ældre concelebranter formfuldendt og værdigt udfyldte deres forskellige opgaver. Da hørte jeg pavens prædiken om Guds enkle og simple selvåbenbaring i barnet i en stald - og jeg blev ked af det, og skuffet over denne pompøse iscenesættelse af Guds enkle selvåbenbaring i barnet Jesus. Også Rom er mange ting.

Dette var min første Jul efter mit klosterliv. Herhjemme var den præget af den dødssyge familiefar. Rundt om på jorden var der fortsat krige og flygtninge. Men jeg fandt også plads til samling om Guds barmhjertige solidaritet med os i Jesus af Nazareth - han som ifølge Bibelen blev født på sine forældres rejse til Betlehem. Og denne fødsel til et meget kort og intenst liv, hvoraf vi kun kender de sidste 3-4 profetiske år, den skal igen i julen særligt mindes i kirkens læsninger og fejres ved at vi bryder brødet, mens vi prøver at dele vor rigdom med andre: Guds fred!

Bas van Vessum er tidligere munk i et cistercienserkloster