Så halter det igen med den faglige redelighed Kristeligt Dagblad/Religion.dk - denne gang for Karen M. Larsen, når hun skriver:
"Det er derfor tydeligt, at de, der redigerede 1. Mosebog, ikke havde nogen intention om at skildre verdens tilblivelse i det som man kan kalde videnskabelig forstand."
Det er da vist snarere en religiøs dagsorden end en faglig, det svar tjener.
At der optræder to skabelsesberetninger i 1. mosebog tolkes af Karen M. Larsen som udtryk for, at forfatterne blot redigerede 1. mosebog og rummeligt medtog begge versioner som udtryk for, at man ikke ville forfatte en videnskabelig forklaring med blot videregive de religiøse myter, så læserne selv kunne tolke på teksterne. Præcis som en moderne teolog ville redigere og opfatte biblen i dag.
Hvad er den faglige begrundelse for denne udlægning, Karen M. Larsen ?
Hvordan kender man i dag til forfatternes motiv til at medtage begge skabelsesberetninger ? Kunne det ikke tænkes, at forfatterne kendte til to skabelsesberetninger - og antog at en af dem var videnskabeligt sand ligesom man antog en masse andre religiøse påstande som sande ?
Altså, Karen M. Larsen: Hvor i den eksakte videnskab henter du argumenterne for, at forfatterne IKKE opfattede de to skabelsesberetninger som datidens videnskabelige forklaring på jordens tilblivelseshistorie. Hvilken videnskabelig forklaring mener du, man for 3.000 år siden mente var bedre til at forklare jordens opståen ?
Hvordan mener historikeren Karen M. Larsen vi kan vide, at forfatterne i 1. Mosebog skrev teksten i samme ånd, som man gerne ser den læst i nutidens religiøse præsteskab: som en antologi af myter, der kan tolkes generelle sandheder ud af.
Hvilke tekststykker i Det Gamle Testamente taler for, at forfatterne mente, at Det Gamle Testamente kun er skrevet med det formål at blive omtolket i den tid, det læses i ? Ortodokse jøder, bl.a., kan ikke få øje på det.
Hvis Kristeligt Dagblad og Religion.dk skal tages seriøst af andre end de overbeviste, er man snart nødt til at rydde op i den ukritiske slingrekurs mellem på den ene side at være dagblad og ekspert-site med anerkendelig troværdighed som værdi - og på den anden side at være forkynder med mission som værdi. Og som minimum må de enkelte eksperter i deres tekster varedeklarere, hvornår de bruger tro som grundlag for deres svar - og hvornår de bruger deres faglige redelighed. Der går galt i gen og igen. Kom så i sving, Bjerager. Du sover temmeligt tungt på det her felt. Hvad er det, I vil være - journalister og eksperter - eller præster. Vælg nu.