Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Buddhistisk meditationsteknik kan modvirke stress til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Buddhistisk meditationsteknik kan modvirke stress

Buddhistiske meditationsteknikker er grundlaget for en moderne metode til at modvirke stress. -

- colourbox

Fakta

Sådan gør du

Mindfulnessmeditationerne indtalt af grundlæggeren, kan fås på cd ved at gå ind på
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Stress er blevet en folkesygdom, og nu er den buddhistisk-inspirerede meditations-teknink, Mindfulness meditation, blevet en metode at undgå stress på

Flere og flere mennesker lider af stress. Ifølge WHO er stress ved at udvikle sig til en folkesygdom. Det kan man læse på Nationalt Center For Sundhedsfremme på Arbejdsmarkedets hjemmeside

Stress er et stort problem for erhvervslivet, og de forsøger sig med mange metoder til at mindske stress og sygdom forårsaget deraf. Den seneste metode, erhvervslivet har taget til sig, er MBSR.

Hvad er MBSR?
MBSR står for Mindfulness baseret stress reduktion. Mindfulness kan ikke oversættes direkte til dansk, men at være mindfull vil sige at være bevidst i sin helhed, at være opmærksom og nærværende.

Træning i mindfulness består af meditation og lette stræk- og yogaøvelser. Yogaøvelserne hjælper til at blive bevidst om kroppen, og objektivt iagttage, hvad der sker i såvel krop som sind. Desuden er der daglige opmærksomhedsøvelser, hvor man trænes i at iagttage, hvad der for eksempel foregår i en kommunikationssituation, under indtagelse af et måltid eller mens man tager et brusebad.

Annonce
Mindfulnesstræningen starter med, at man fokuserer opmærksomheden på åndedrættet, og udnytter dette til at dyrke ro og stabilitet.

MBSR har eksisteret i USA i over 30 år
Programmet er opfundet af Jon Kabat-Zinn, Ph. D. og grundlægger af Center for Mindfulness in Medicine på University of Massachusetts Medical School

Mere end 17.000 mennesker har gennemført det 8 uger lange stressreduktionsprogram på oprindelsesklinikken. Langt flere mennesker har dog gennemført programmet, da man i dag bruger programmet, på et stort antal stressklinikker i hele USA.

Meditationerne, man bruger i MBSR, bygger på buddhistiske meditationsteknikker. Desuden spiller kropsarbejde og blid Hatha Yoga en stor i rolle i MBSR. Kropsarbejdet består af nogle mentale og fysiske øvelser som sætter kroppen i fokus. I mennesket er tankestrømmen normalt adskilt fra kroppen, men ved hjælp af kropsarbejdet lærer man at få tankestrømmen ud i kroppen. Via opmærksomhed på både krop og tanker kan man opnå en dybere afslapning end ved den adskilte opmærksomhed.

Hatha Yoga, er en gammel indisk meditativ yogaform, som bruges til at opnå indre fred og oplysning såvel som fysisk og mental balance.

Det var for at imødegå det stigende antal klienter, der berettede om stressrelaterede lidelser, at dr. Jon Kabat-Zinn i 1979 grundlagde Center for Mindfulness og udviklede behandlingsprogrammet Mindfulness-Based Stress Reduction.

Veldokumenterede resultater
Programmet har siden været anvendt med slående resultater til mennesker med meget forskellige lidelser, såsom stress- og kriserelaterede lidelser, hjertesygdomme, kroniske smerter, hovedpine, forhøjet blodtryk, depression, kræft, hudproblemer, søvnforstyrrelser, angst og panik.

Forskningsresultater fra Massachusetts University har vist, at denne form for opmærksomhedstræning giver vedvarende symptomreduktion og har dybtgående og positiv effekt på deltagernes holdninger, adfærd og selvopfattelse. Helt konkret har man målt ændringer i hjernen og immunforsvaret i personer, der har udført mindfulness meditationer.

På universitetet i Massachusetts vægtes den videnskabelige tilgang til MBSR lige så højt som de afstressende meditative teknikker. Måske netop derfor er MBSR blevet en anerkendt og verdensomspændende metode, som anvendes lige så meget af mennesker, der ikke har fysiske symptomer, men bare ønsker at være mere til stede i nuet og leve livet mere fuldt.

Virksomheder tager stress alvorligt
Virksomheder har også lukket den alternative metode ind. I USA har man tilmed lavet et Mindfulness baseret stress reduktionsprogram specielt designet til virksomheder. Dette program er designet, så det ikke kommer i konflikt med den ofte tidspressede hverdag på kontorene, og man har blandt andet derfor komprimeret meditationerne, så de passer ind i frokostpausen.

MBSR er et seriøst bidrag til de mange allerede eksisterende stresspolitikker hos virksomheder. At virksomheder prioriterer stresspolitikker og andre sundhedsfremmende tilbud, gør, at der er et meget stort potentiale for at forbedre forholdene på de danske arbejdspladser, skriver Nationalt Center For Sundhedsfremme På Arbejdsmarkedet på deres hjemmeside.

Østens visdom møder naturvidenskaben
Det tyder ikke på, at folk lader sig skræmme af metodens rod i buddhistisk tradition. De buddhistiske metoder er tilpasset vestens behov, men man fornemmer i Jon Kabat-Zinn’s bog ”Full catastrophe living”,  at han er yderst tro mod de gamle buddhistiske teknikker. Det er også vigtigt, at disse buddhistiske teknikker bliver sat ind i en naturvidenskabeligt anerkendt ramme, der imødekommer vestens tvivl om østens spirituelle principper. De personer der uddannes på Universitetet i Massachusetts, gennemgår derfor en præcis indføring i MBSR’s metode og tilegner sig derfor de nødvendige redskaber, det kræver at undervise i MBSR.

Programmet forudsætter hverken en bestemt religiøs overbevisning eller udelukker nogen på baggrund af deres religion – alle, der ønsker at lære metoden, kan lære den og dermed forbedre deres sundhedsmæssige livsvilkår.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock