Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen 3 film om religion til din ven.
3 film om religion
Udover at underholde kan film også formidle forskellige religiøse opfattelser. -
- stock.xchng.
Tre nordiske film viser, hvor forskelligt film kan formidle religion
Filmen kan ligesom andre medier formidle religionsforståelser. Det kan både være dokumentarisk og derfor som repsæsentant for virkeligheden, men film kan også skabe fiktive religiøse universer.
Den fiktive film, som repræsentant for en religionsforståelse, kan have stærke effekter på os som tilskuerer, da de ofte er virkelighedstro og følelsesmæssige.
Film og religion har lige fra filmens fødsel i 1895 haft et forhold til hinanden. Allerede tidligt blev der lavet film, der handlede om religion, særligt kristendom. Kristendommen som tema var populært, da filmen i dens første mange år ikke var et velanset medie. Men også religiøse grupper påvirkede filmen, og igen særligt kristne ved at være markant til stede i udviklingen af filmcensur.
At religion og film har haft, og stadig har, et forhold til hinanden, kan måske også begrundes i, at film og religion kan behandle de samme almenmenneskelige temaer som eksempelvis moralske og eksistentielle problemstillinger.
Annonce
Her kan du læse om tre film, der har det tilfælles, at de udtrykker en eller flere religionsforståelser.
Den sande kristendom skal findes udenfor kirken
"Ordet" (1955) er instrueret af instruktøren Carl Th. Dreyer. Filmen handler om familien Borgen, som blandt andre består af den umiddelbart tossede Johannes, der skal vise sig at blive filmens nøgleperson. Om ham får vi at vide, at han er blevet tosset på teologistudiet.
Filmen opstiller to modsatte måder at være kristen på. På den ene side er der familien Borgen. De er folkekirke kristne og deres religion fylder ikke specielt meget i deres liv. Den anden måde at være kristen på vises ved, at vi møder endnu en familie i filmen. De er strengt troende og indre-missionske kristne, deres religion fylder nærmest alt.
Den fiktive film, som repræsentant for en religionsforståelse, kan have stærke effekter på os som tilskuerer, da de ofte er virkelighedstro og følelsesmæssige.
Film og religion har lige fra filmens fødsel i 1895 haft et forhold til hinanden. Allerede tidligt blev der lavet film, der handlede om religion, særligt kristendom. Kristendommen som tema var populært, da filmen i dens første mange år ikke var et velanset medie. Men også religiøse grupper påvirkede filmen, og igen særligt kristne ved at være markant til stede i udviklingen af filmcensur.
At religion og film har haft, og stadig har, et forhold til hinanden, kan måske også begrundes i, at film og religion kan behandle de samme almenmenneskelige temaer som eksempelvis moralske og eksistentielle problemstillinger.
Den sande kristendom skal findes udenfor kirken
"Ordet" (1955) er instrueret af instruktøren Carl Th. Dreyer. Filmen handler om familien Borgen, som blandt andre består af den umiddelbart tossede Johannes, der skal vise sig at blive filmens nøgleperson. Om ham får vi at vide, at han er blevet tosset på teologistudiet.
Filmen opstiller to modsatte måder at være kristen på. På den ene side er der familien Borgen. De er folkekirke kristne og deres religion fylder ikke specielt meget i deres liv. Den anden måde at være kristen på vises ved, at vi møder endnu en familie i filmen. De er strengt troende og indre-missionske kristne, deres religion fylder nærmest alt.
Holdningen til de to måder at være kristen på i filmen, er at ingen af dem er rigtige og sande, men Borgens måde fremstilles som den bedste af to onder. Derimod bliver den tossede Johannes i slutningen af filmen til ham, der repræsenterer den sande måde. Han bliver en Messias-skikkelse i slutningen af filmen, da han genopliver sin broders kone.
"Ordet" fremstiller altså et billede af den kirkelige kristendom, både den meget afslappede og den meget strenge, som uægte. Hvorimod Johannes bliver repræsentant for den sande måde, med sin indre tro, der virker ved at den er mirakuløs og ægte i filmens univers.
Det sande er barnets umiddelbare håb på miraklet
"Fanny og Alexander" (1982) er en film af den svenske instruktør Ingmar Bergman. Filmen omhandler børnene Fanny og Alexander, der mister deres far. Deres mor gifter sig igen med den strenge biskop i byen, hvilket fører til meget hårde tider for både moren og børnene. Biskoppen terroriserer børnene ved sin strenge opdragelse og afstraffelse. På mirakuløs vis lykkes det både mor og børn at slippe væk fra den strenge biskop.
Filmen har et nærmest ikke-religiøst miljø, før moderen gifter sig og igen efter biskoppens død. Det er utvivlsomt dette miljø, der er det gode og trygge i filmens univers.
Filmen har også dettes fuldstændige modsætning: nemlig det strengt religiøse miljø, der er det onde miljø. Men derudover har filmen også et tredje miljø, et miljø der medierer mellem de to andre: Fanny og Alexanders tro og håb.
At børnene slipper væk fra biskoppen sker på magisk vis. Der kan og skal ikke gives nogen rationel forklaring på det, og det forsøger filmen heller ikke. Deres tro er ikke nødvendigvis en tro på nogen bestemt religion, men nærmere et umiddelbart stærkt håb og en tro, der rent faktisk kan flytte bjerge ved hjælp fra andre nærmest magiske skikkelser i filmen.
Tro er ikke nok
"Breaking the waves"(1996) er instrueret af den danske instruktør Lars von Trier. Filmen handler om pigen Bess, der forelsker sig dybt i Jan. Jan arbejder på en boreplatform, hvor han kommer ud for en alvorlig ulykke og bliver lammet. Han ønsker, at Bess skal leve videre, hvilket hun på sin vis også gør. Hun tager sig elskere, på Jans ønske, men kun for at kunne tilfredstille Jan ved at berette historierne om elskerne videre til ham.
Bess er kristen og mener, at hun kan kommunikere med gud. Da Jan lammes, beder og beder hun til Gud, men uden virkning. Hun må selv handle i stedet for passivt at afvente Guds indgriben. Og Bess handler ved at tage sig elskere for at kunne opretholde det stærke kærlighedsforhold til Jan.
Filmen indeholder altså to måder at være kristen på. Til at starte med den bedende, passive og afventende. Da Bess må indse, at denne ikke er frugtbar, handler hun, og hendes tro bliver en aktiv og handlende tro for kærligheden.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce