- Etikken højnes i julen

- Vi har ofte travlt med at samle penge ind til udstødte i andre lande – det er selvfølgelig også godt og rigtigt - men vi kan godt glemme de udstødte, der er i vores eget samfund.

- Anden juledag har vi bingo, hvor fængselskirken giver små julegaver med støtte fra Hedensted og Vejle. Præmierne er virkelig ikke de bedste eller største. Men så sidder vi bare og griner sammen af, at nogen får tennissokker, der er 10 numre for små. Der er ikke noget med brok, de ved, at alle prøver at gøre deres bedste.

- Hvordan er stemningen i tiden op til jul?

- Det er en mærkelig tid. Den er svær, men det er også en fantastisk tid. Der er tid til at hygge sig, de indsatte kommer mere ud og får en slags ekstra orlov. Der er noget, der hedder dronningedage, der betyder at de kan være ude to dage i forbindelse med jul eller nytår.

- Det er størsteparten af de indsatte, som kan få lov til at få dronningedagene – muslimer kan vælge at bruge dem under ramadan. Der er stor forståelse for, at uanset tro, så kan du have brug for at se sin familie ved højtiderne.

- Men det er ikke alle, der får orloven, og det er ikke alle, der har lyst til at bruge den. Hvis din familie ikke er der, hvis der er konflikter, eller hvis du ved, at familien bare sidder og er fulde. Så er der nok ca. 90 personer, der vælger at holde jul i fængslet og så måske tage ud til nytår. Men altså: en del af dem synes ikke, de har noget bedre alternativ.

For mange af de indsatte er julen derfor en tid, hvor de bliver mindet om savnet af børnene eller manglen på velfungerende familieforhold:

- Mange af de unge ser ikke julen som det helt fantastiske, især ikke hvis de er fra en konfliktfyldt familie. Så vælger de at holde jul sammen med de andre indsatte og så komme ud til nytår, hvor de kan feste med deres venner.

- Men det kan også gøre ekstra ondt at holde jul her, hvis man f.eks. har børn udenfor, som man egentlig gerne ville være sammen med. Smerten ved det, man har gjort mod andre, kan være større. De indsatte arbejder til daglig, men det gør de jo ikke i juledagene. Og hvis man så kommer fra København, som mange gør, så er det svært at få gæster. Så kan tiden virkelig gå langsomt, hvis der ikke er noget at tage sig til.

- Er de fleste indsatte triste i juledagene?

- Jeg synes, der generelt er en god julestemning. Fængslet prøver at gøre det godt for folk. De indsatte kan spise sammen til julemiddag – alle sammen, så man ikke sidder alene. Man ændrer tidsplanen juleaften, så dørene er åbne længere end normalt. Så er der mere tid til at hygge sig den aften. Personalet er opsatte på, at der skal være en god stemning.

- Hvad ser du som din største opgave i julen?

- Det er at give plads og rum til, at de indsatte kan komme med det humør, de er i.

- Så er det også noget med at skaffe hjælpemidler til dem, der skal hjem, hvis de ikke har råd. Vi har blandet andet noget, som hedder ”De små glades legat” med gavekort til Fætter BR, som de indsatte kan ansøge om. Det er jeg med til at bestyre sammen med den anden fængselspræst.

- Jeg holder selv kun gudstjenesten, og så tager jeg hjem. Det er et dilemma, synes jeg, om jeg skal blive efterfølgende. Men de indsatte gider ikke helt den der selvofring, hvis jeg blev og holdt jul med dem. Selvom jeg helt sikkert også ville få en hyggelig aften her. Men de synes, det mest rigtige er, at jeg sørger for at være hos min familie.

- Er der nogen julesalmer, I særligt gerne synger?

- Dejlig er jorden holder vi meget af. De traditionelle salmer kan godt gøre én lidt ensom – fordi man så kommer til at tænke på alle mulige minder. Men vi synger dem nu alligevel og holder fast i nogle af de gode minder og skaber nye sammen. Der er også Dejlig er den himmel blå, som man kender og kan synge med på, og Glade jul og Julen har bragt velsignet bud.

- Men der er også flere moderne sange og salmer, som vi synger sammen. F.eks. Du kom til vor runde jord. De moderne salmer giver helt klart størst mening her, fordi de tager mere udgangspunkt i nogle af de konkrete følelser, man kan sidde med som indsat. De traditionelle kan godt være lidt sværere helt at tage til sig.

Særligt salmer om Guds tilgivelse bliver meget konkrete:

- Det, der rører i salmerne, er der hvor tilgivelse og Guds kærlighed og håbet står frem. Især det at lyset kan bryde mørket – det er en god metafor at have med sig. Selvom det ser sort ud, så er der lys fremover, som kan bryde mørket omkring, især hvis man lukker det ind. Jeg illustrerer det ofte med, at selvom vi lukker vores øjne, så kan vi altid se noget lys. Vi kan ikke slippe for lyset, det er der for os.

- Hvad skal du sige i din juleprædiken, hvis du er nået så langt?

- Ja, jeg er ikke helt kommet dertil endnu. Men det bliver noget med, at der er kommet noget godt til verden. Jesus Guds søn er kommet til dem, som er kommet derud, hvor andre ikke vil have med dem at gøre. Dem, som de andre ikke vil lege med. I juleevangeliet har vi hyrderne, der er outsidere. Men dem gider englene og Jesus godt at lege med. Det viser, at Gud vil os alle, også selvom vi er langt ude fysisk og psykisk.

- Vi har utrolig flot kirkekunst i vores kirkerum. Det er en glasmosaik, som de indsatte har lavet. Det vil jeg bruge til at sige noget om håbet og lyset ved, at Jesus er kommet til verden.

- Hvordan bliver dine prædikener modtaget?

- Der er stor forståelse, de indsatte kan godt lide, når der er noget, de skal tænke over. Jeg taler ofte om etik og ansvar, og det vil jeg også gøre i juleprædikenen. Når Jesus fortæller, hvordan vi kan være i lyset, så er det også en god idé at følge ham i det lys. Det betyder, at vi skal arbejde for retfærdighed frem for uretfærdighed, for respekt og ligeværd. Både overfor andre i fængsel og for velstillede folk i Gentofte, som sidder og spiser en lækker middag.

- Også i fængslet skal der være ligeværd – uanset om man er voldtægtsmand eller narkodealer. Vi kan ikke sætte hierarki – det har Jesus aldrig gjort. Han gjorde sig mindre end os, så derfor må vi ikke gøre os bedre end andre. Derfor skal de indsatte også behandles som ligeværdige mennesker.

Prædikenerne bliver ikke kun teori i fængslet. De indsatte er optagede af at gøre en forskel i verden – og for hinanden:

- I det hele taget synes jeg – men ikke mindst i juletiden – at jeg oplever nogle meget etiske mennesker. Alle skal have det godt. Mange har et sponsorbarn i Afrika, de sender penge til, og de laver meget humanitært arbejde. De prøver at lave om på verden. Det selvfølgelig lidt sjovt med etikken i et fængsel. For hvorfor kan du sælge narko til børn, når du samtidig vil sørge for børn i Afrika?

- De indsatte er meget opmærksomme på, om menneskeværdet bliver respekteret. Hvis nogen er ked af det eller får en svær jul, så komme de over og siger det til mig. De tænker meget på, hvordan de andre har det.

- Jeg ser hver dag kristendommen i en aktiv livsform blandt de indsatte - og det gælder også i forhold til julens budskab. Etikken bliver højnet op til jul, folk prøver at gøre højtiden god for de andre.

Juletiden kan altså også være glædelig for de indsatte – og for deres pårørende:

- Jeg havde et år en rigtig god oplevelse med De små glades legat. Det var en situation, hvor jeg var i tvivl om et barn, der måske var for gammelt til at få et gavekort til Fætter BR. Og den indsatte havde nemlig også mange andre børn. Så det var lidt svært at træffe en afgørelse. Men jeg valgte alligevel at sende gavekortet af sted. Efterfølgende fik jeg et brev med tak fra barnet og den anden forælder. De skrev, hvor stor glæde, det havde givet juleaften. Siden er jeg blevet lidt løsere med gavekortgivning, så længe der er penge til det.