Mennesket sættes ind i en ny sammenhæng

Spørgsmål:

Hej Nana Hauge

Jeg har et projekt i religionskundskab og ville spørge til lidt om dåben. Hvad gør vi, hvorfor skal vi døbes og hvad er vigtigt i dåben?

Mange hilsner
Maiken

Svar:

Kære Maiken

Hvorfor skal vi døbes?
I kirken døber vi, fordi Jesus blev døbt, og fordi Jesus befalede at døbe. I den unge kirke praktiseredes voksendåb, men siden slutningen af det andet århundredes begyndelse omtales barnedåb, som siden har været praksis i den katolske kirke og senere også i den luthersk-evangeliske kirke.

Den teologiske begrundelse for barnedåb har siden praksis med barnedåb blev almindeligt, været fortællingen om Jesus, der tager imod de små børn og lover dem gudsriget (Markusevangeliet 10,13-16). Fortællingen handler ikke om dåb, men den siger noget om, hvad der sker i dåben.

Hvad sker der i dåben?
I dåben overgår mennesket fra en sammenhæng, hvor døden har det sidste ord til en sammenhæng, hvor glæden ved at leve kan være stærkere end døden. Det er det, Paulus mener, når han et sted skriver, at ” vi blev begravet med ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde, således skal også vi leve et helt nyt liv.”(Rom. 6).

I dåben får mennesket også ”barnekår”. Det vi sige, at mennesket kan kalde Gud for Far. I dåben bliver mennesket således Guds barn. Derfor kan mennesket også bede til Gud som til en far. Dette får konkret udtryk i bønnen Fadervor. Når den døbte som voksen beder Fadervor, vil han eller hun derfor blive som barn på ny sammen med Jesus, og bønnen vil åbne Guds favn. Fadervor fremkalder eller genkalder altså dåben og minder derved den døbte om Guds omsorg.

Hvad er vigtigt i dåben?
Det helt afgørende og ganske vigtige ved dåben er, at den er en gave til mennesket. Løftet mennesket får i dåben – nemlig dette, at det altid vil være Guds barn – gives således helt uden at mennesket fortjener det eller beder om det. Dette understreges netop ved, at man døber små spædbørn. Små børn kan ikke bede om at blive døbt, de kan heller ikke gøre sig fortjent til dåben – de kan kun modtage den, og netop derfor er den deres.

Med venlig hilsen
Nana Hauge
Teolog