Traditionelt er hjemmet kvindens domæne, og ved de mange jødiske festligheder, der foregår i hjemmet, har kvinden en central plads. Hendes rolle som hustru og mor kan derfor ofte karakteriseres som religiøst begrundet, når det typisk er kvindens opgave at sikre, at den daglige husholdning føres i overensstemmelse med spiselovenes bud.

Også i hinduismen skelnes der teologisk mellem de to køn. Kønnene har forskellige forpligtelser og rettigheder, og set fra et moderne vestligt synspunkt har den hinduistiske kvinde været underlagt manden, og hun har haft færre rettigheder. Eksempelvis skal den rettroende hindukvinde hele livet underordne sig sin mands autoritet. Det er nemlig ved at følge dette krav, at hun kan sikre sig frelse. Før i tiden kunne en enke derfor ikke blive gift igen. Hun var underlagt forventninger om evig troskab, og derfor lod nogle hindukvinder sig brænde sammen med manden på ligbålet ud fra en forestilling om, at hun på denne måde kunne rense sin egen og sin mands belastede karma væk. Disse enkebrændinger, der på sanskrit benævnes sati, er dog for længst blevet forbudt af den engelske kolonimagt.

I islam understreger mange tekster de to køns ligeværd, kvindens mange fortrin osv., men et flertal af tekster fremhæver mandens traditionelle dominans, hvilket jo også er tilfældet i kristendommen, jødedommen og hinduismen. Koranen og Profestens sædvane, sunnaen, er ikke entydig omkring forholdet mellem kønnene. Det ligger dog fast, at Allah har skabt manden og kvinden af samme stof, og derfor er de to køn lige meget værd. Allah har dog samtidig skabt manden og kvinden med hver deres egenskaber, så de tilsammen udgør en højere og mere perfekt enhed.

Som i jødedommen er kvindens centrale rolle hendes rolle som mor og hustru, og netop disse roller kan siges ofte at kompensere for kvindens deltagelse i ritualer. Sammen med de islamiske forestillinger om urenhed, som især er knyttet til fødsel og menstruation, betyder reglerne i praksis, at kvindens rituelle aktivitet i perioder er mindre end mandens.

Religioners tilsyneladende kønsopdeling og kvindeundertrykkelse er altså ofte mere komplicerede størrelser end som så. Ofte indgår kønsopdelingen i den ordning af verden, der er indeholdt i de forskellige religioners myter, og som ud fra et religiøst perspektiv er nødvendige for at verdens består.