Hans Hauge er ude i endnu et af sine gør-det-selv-"kristne" ærinder.

Han skriver: "Kirken er jo ikke andet end en borgerlig indretning om trosliv, men er ikke hellig."

Men den danske folkekirke er den evangelisk-lutherske kirke, og den har bl.a. den apostolske trosbekendelse som grundlag.

I denne trosbekendelse, der bliver fremsagt hver søndag af hele landets menigheder, hedder det, at "vi tror på ... den hellige, almindelige kirke". Kirken er altså hellig.

Dette passer selvfølgelig ikke ind i Hauges liberal-teologiske, borgerlige kram, derfor får vi en omgang politiseret kandestøbersnak. Religion.dk's læsere er dårligt tjent hermed.

Hej Peter Béliath

Ja, det sker, at Hans Hauge sætter ting på spidsen, og det er sjældent, at jeg er enig med ham.

I dette tilfælde har jeg har lidt svært ved at tyde hans svar på spørgsmålet om, hvorvidt børn skal tvinges til juleafslutning i kirken.

Spørgsmålet i sig selv er tricky, for hvorfor er det overhovedet kommet så vidt, at dette - denne tradition - skal signalere en eller anden form for indoktrinering af børn? Det spurgte man ikke om i min skoletid for ca 20 år siden, og jeg oplevede da denne tradition som uundværlig, skønt jeg aldrig fattede, hvad der egentlig foregik i folkekirken den sidste time inden juleferien. Jeg husker de røde nissehuer og de små slikposer, der kniterede på de halvkolde kirkebænke, hvor skolens mange klasser havde klemt sig ind.

Som jeg forstår Hans Hauges lidt provokerende udsagn, så sigter han til den folkekirkekristendom, hvor kirken står som den institution den enkelte kan besøge, som det nu behager denne.

Men hvad vil det sige at være en hellig kirke, som trosbekendelsen og ikke mindst begrebet 'katolsk' jo implicerer? Og kan folkekirken leve op til dette?

Ifølge Paulus er det et spørgsmål om, at de kristne faktisk omvender sig fra hedensk gudsdyrkelse, utugt etc. for i stedet at vandre og tækkes Gud, som er hellig. Gud kaldte nemlig ikke til urenhed men til hellighed jfr. 1 Thess. og 1 Kor. 1,2. - en helliggørelse der udelukkende sker i Jesus Kristus. Hvorvidt dette rummer en disciplinering (en etisk belæring) er en anden diskussion.

Men så længe Hans Hauge ikke tyder troens indhold og lader kirken være et vidnesbyrd for dette, forstår jeg godt, at han ikke kan kalde kirken andet end en borgerlig indretning om trosliv.

Hvad der derimod undrer mig er, at Hans Hauge tilsyneladende ønsker at bibeholde kirken som en borgerlig institution uden de input, der gør det sjovt for børn, unge o.a. at komme i kirke.

Mvh
Anne

Julen er fejring af Jesus fødsel og dertil er der tradition for at mange folkeskoler går i kirke med eleverne. Ønsker man ikke at ens børn deltager i skolens faste traditioner, ja så må man vælge at beholde dem hjemme den dag.

Det er at nedgøre skolens traditioner, når skolerne af misforstået hensyn, tilbyder pasning af de børn der ikke skal deltage i kirken. Fravælger forældre skolens traditioner, bør forældrene også selv stå for pasningen.

citat:
Det er at nedgøre skolens traditioner, når skolerne af misforstået hensyn, tilbyder pasning af de børn der ikke skal deltage i kirken. Fravælger forældre skolens traditioner, bør forældrene også selv stå for pasningen.


Kommuneskoler har, så vidt jeg ved, ingen traditioner i den retning, og naturligvis burde alle forældre selv passe deres børn. Børneparkering er kun en nødløsning, som af bekvemmeligheds årsager har vundet indpas i vores samfund, så det idag er mere regelen end undtagelsen. Det viser blot, hvor lidt vi, sekulariserede mennesker, interesserer os for vores afkom.

Hvordan kan nogen overhovedet få den idé at tvinge et skolebarn til at deltage i en kirkelig handling?

Det er muligt at fritage børn fra religionsundervisning. Det står i Folkeskolelovens §6, stk. 2: ”Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke.”

Det kan ikke sammenlignes med seksualundervisning, hvor der ikke findes en sådan fritagelsesbestemmelse.