Hellige bøger præger religioners udvikling
28. dec 2008 09:30
De tre monoteistiske verdensreligioner jødedom, kristendom og islam har det tilfælles, at de alle er baseret på hellige kanoniske skrifter. Udover det, deler de også visse dele af deres udviklingshistorie. De hellige bøger danner nemlig fundament for religionernes mangfoldige udviklinger
Hellige bøger er fundament for religioners mangfoldiggørelse: De tre monoteistiske verdensreligioner har det tilfælles, at de alle er baseret på hellige kanoniske skrifter. - ASIF HASSAN/Scanpix Denmark
De tre store monoteistiske religioner har visse dele tilfælles. De er alle baseret og legitimeret ved en hellig bog af kanoniske skrifter; de kristne har Biblen, jøderne har Tanakh og muslimerne har Koranen. Ydermere har de tre religioner også det tilfælles, at det i høj grad er skrifternes oprindelse, der gør bøgernes hellighed gyldig. Inden for alle tre religioner findes idéen om, at skrifterne er medieret gennem særlige profeter til mennesket fra Gud.
Tolkninger: Fra religiøse autoriteter til hvem som helst Traditionelt blev de hellige skrifter tolket og videreformidlet af særlige religiøse autoriteter. Hvilket ikke var underligt, da det var dem, der kunne læse og havde adgang til skrifterne.
I dag ser det anderledes ud. For det første kan de hellige skrifter masseproduceres takket være bogtrykkerkunsten, der blev mulig i 1400-tallet. Ydermere bliver skrifterne oversat til en lang række sprog, samt at flere og flere mennesker rent faktisk kan læse. Dette medfører, at de hellige skrifter, der før var forbeholdt de religiøse autoriteter, nu kan blive allemandseje. Derfor har stadig flere mennesker mulighed for ikke bare at læse skrifterne, men også danne sig deres egen mening om dem - og altså selv blive tolkende religiøse autoriteter.
Hellige bøger er paraply for forskellige religionsforståelser Kristendom, jødedom og islam findes i utallige varianter. De tre religioner er for det første inddelt efter nogle hovedskel. Kristendom findes i tre hoved-grene: Katolsk, protestantisk og ortodoks, men udover denne inddeling i hoved-grene anslås det, at der findes flere end 20.000 forskellige kristne menigheder i verden.
Jødedommen findes også i tre hovedgrene: en ortodoks, konservativ og reformert. De tre hovedgrene er yderligere inddelt i to typer: sefardiske og askhenasiske jøder, der dækker over hvilke geografiske områder, grupperne er influeret af.
Islam findes også i adskillige lokale varianter og igen findes der et stort skel, nemlig mellem sunni- og shia-muslimer.
Udover at de tre religioner kan inddeles efter disse store skel, findes der mange mindre varianter. Interessant ved disse forskellige varianter, er, at der igen kan ses ligheder på tværs af de tre religioner.
De tre religioner har alle eksempler på radikale vækkelsesbevægelser, der ønsker at søge tilbage til religionens rødder. Det vil altså sige det, den givne gruppe anser for at være rødderne. De tre religioner har også eksempler på politiske bevægelser, der ønsker at samfundet indrettes efter regler, de kan tolke ud af de hellige bøger. De har også alle eksempler på mystiker-bevægelser. Det er bevægelser, hvor den indre oplevelse vægtes frem for den ydre verden.
Det kan altså siges, at de hellige kanoniske skrifter i høj grad fungerer som en fællesnævner for ellers vidt forskellige religionsforståelser og levevis. Eksempelvis viste DR2 dokumentaren ’Guds børnehær’ en evangelisk-kristen fundamentalistisk menighed i USA. De trænede deres børn op til at skulle forandre USA ved at staten skulle indrettes efter kristendommen. Det er altså denne menigheds udlægning af det kristne budskab. Ydermere deltog en radiovært i dokumentaren, der i høj grad var kritisk overfor de kristne fundamentalister. Radioværten var selv kristen, men var imod fundamentalisternes idé om en kristen stat, samt hvad han betegnede som ”indoktrinering af børn”. Han mente, at staten bør forblive sekulariseret - altså at stat og kirke er adskilt - og han mente, at børn ikke bør tage stilling til dette. Eksemplet viser, at det at være kristen kan have mange ansigter.
Vi har ikke set det sidste til religionernes mangfoldiggørelse
Det er ikke nyt, at en religion kan findes i mange variationer, da mennesker og samfund er forskellige, og da religion er en foranderlig og dynamisk størrelse. Derfor er det ikke overraskende, at der vil være mange forskellige religionsforståelser, særligt da de hellige tekster er blevet meget tilgængelige for mange mennesker.
Sandsynligt er det, at denne mangfoldiggørelse af religioner vil fortsætte, særligt når vi i dag har et medie som internettet. Et medie der både kan gøre de hellige skrifter endnu mere tilgængelige f.eks. i form af muligheden for at downloade Biblen eller Koranen. Derfor kan enkeltpersoner blive tolkende religiøse autoriteter med en offentlig stemme gennem internettet. Men internettet er også et medie, der muliggør dannelsen af nye grupperinger på tværs af tid og rum, og dermed kan religiøse fællesskaber på internettet blive til helt nye variationer af religionerne.