Hvordan kan oldemor være død og ligge under jorden og samtidig være hos Gud? Teolog Ricardt Riis svarer
Spørgsmål:
Min søn spurgte den anden dag om, hvor oldemor var henne nu da hun var død? Er hun i himlen med oldefar, spurgte han. Ja, sagde jeg.
Mit spørgsmål er som følger: når min søn tror, hans oldemor og oldefar er i himlen, hvad siger kristendommen så om dette? Jeg mener, hvad skal der forstås ved "mellemtilstanden" – jeg har altid troet, de kristne mente, at man kom i himlen, lige efter man var død... Har jeg misforstået noget?
Maria
Svar:
Kære Maria
Nej, du har ikke misforstået noget, og dit svar til din søn er helt, som det skal være.
Men det må naturligvis indrømmes, at når vi skal have timeligheden og evigheden til at rime på hinanden, så opstår der visse vanskeligheder. Én af dem har man prøvet at råde bod på ved at tale om "mellemtilstanden", hvorved man forstår tilstanden fra et menneskes død til dommedag og opstandelsen i Guds rige.
Når det er et problem – og sådan set et uløseligt problem – skyldes det, at vi kristne jo taler om en legemlig opstandelse. Og legemet af den afdøde, det véd vi, befinder sig tre alen under jorden. Og hvis det er tilfældet, at sjæl og legeme i den grad er bundet til hinanden, at de også skal følges ad i det kommende liv, hvordan kan vi så sige, som du siger til din søn, at oldemor nu er i himlen hos oldefar?
Det véd jeg faktisk ikke. Og alligevel vil jeg mene, at vi må svare, som du har gjort, og at vi også for vort eget vedkommende må finde trøst i et sådant svar.
Jeg kan sige det med en plathed: Ligesom Braun, når de sælger barbermaskiner, reklamerer med, at "vi har tænkt på det hele", sådan må vi også forestille os, at Gud har gennemtænkt både dette og det kommende livs problemer.
Ligesom vi nok ikke kan fatte alle de elektroniske komponenters virkemåde i noget så enkelt som en barbermaskine og nøjes med at stole på, at Braun virkelig har tænkt alle mulige og umulige vanskeligheder igennem, sådan må vi også, stillet overfor døden og det kommende liv, nøjes med at stole på, at Gud har styr på tingene, også selv om vi ikke med vor jordiske logik og tidsforståelse kan få det til at gå op.
Længere kommer vi vist ikke.
Venlig hilsen
Ricardt Riis
Teolog