Da danerne blev kristne

Spørgsmål:

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der skete med troen på de nordiske guder, da kristendommen kom til Danmark. Blev den glemt, eller var troen der stadig side om side med kristendommen? Og hvordan opstod troen på de nordiske guder?

Svar:

Asatroen – på de gamle, nordiske guder, aserne – var forbundet med gudetroen hos de germansktalende, nordeuropæiske folkeslag. Dens rødder går langt tilbage i oldtiden; men man ved kun lidt om de tidligste lag i denne religiøsitet fra bevarede genstande med billeder, der afspejler gudeverdenen og fra begravelsespladser og andre arkæologiske fund.

De første beskrivelser af asatroen stammer fra kristendommens møde med de nordiske folkeslag og deres tro. De gamle nordiske guder blev her skildret negativt, enten som småtbegavede eller dæmoniske. Billedet er derfor nok noget ensidigt.

I nogle generationer eksisterede asatro og kristendom side om side i de skandinaviske egne. Vikingerne mødte den keltiske kristendom under togterne til Irland og den angelsaksiske og latinske i England og Sydeuropa. De drog også østpå, og mødte den byzantinske kirke i det russiske og længere borte.

Det er i vore dage stærkt omdiskuteret, om den kristendom, som fik egentligt fodfæste i Norden kom gennem mission sydfra – f.eks. gennem munken Ansgars missionsrejser, som næppe nåede ret langt op i det jyske; eller den snarere kom vestfra, med vikingeflåderne og handelsforbindelserne over Nordsøen. Måske begge dele.

Gravpladserne fra vikingeårhundrederne – f.eks. Lindholm Høje nord for Aalborg – viser, at både kristne og asatroende har levet side om side; og i handelsbyen Hedeby ved Slesvig, er der fundet en støbeform fra en sølvsmedje, hvori man både kunne støbe torshamre og kristne kors til at bruge som amuletter. Og ofte byggedes de første kristne kirker der, hvor de gamle hedenske helligdomme havde deres plads.

Kong Harald Blåtand praler på den store Jellingesten af at være den konge, der ”...vandt sig al Danmark, og gjorde danerne kristne...” Stenen er rejst omkring år 965; men det er nok tvivlsomt, om kongens påstand kan tages for fulde pålydende. Til gengæld afslører den, at kristendommen på det tidspunkt er indført, og at den gamle nordiske gudetro endegyldigt var en saga blot.

Jørgen Kjærgaard
Sognepræst