Man kan lidt overordnet sige, at der har været en tendens til, at man tidligere havde et stærkt tilhørsforhold til en skarpt afgrænset religiøs gruppe. Nu om dage er det almindeligt at prøve lidt forskelligt i et større og større udvalg af religiøse grupperinger, som ikke kræver et stærkt tilhørsforhold. Man kan derfor også lade sig inspirere af både kristne, hinduistiske, esoteriske og neopaganistiske tanker og former for praksis, uden at det behøver at være noget problem. Alle grupperinger har dog en kerne af meget dedikerede tilhængere, som får det til at køre rundt og ofte også en profileret frontfigur. Men de fleste tilhængere har et løsere tilhørsforhold.

Med til denne tendens hører også, at de nye religiøse bevægelser er blevet en del af de vestlige samfunds forbrugerkultur. Man går ikke ind i et religiøst fællesskab, som man forpligter sig på, men man forbruger de teknikker og tankegange, som man finder i de religiøse bevægelser til sin egen åndelige udvikling. F.eks. til at finde ro i en stresset hverdag eller mening i et uoverskueligt informationssamfund. Fra at være modkultur er de derved blevet en del af vores alles forbrugerkultur, som man vil kunne se det på enhver Krop, Sind og Ånd-messe. Det er dog de færreste grupperinger, der ser sig selv som en del af forbrugersamfundet. Ofte ser man sig netop som modkultur og et alternativ til majoritetskulturen.

Det omgivende samfund er gået fra at have et meget negativt syn på de ”nye” religion som farlige og undergravende sekter til at have vænnet sig til, at der findes mange forskellige måder at være religiøs eller spirituel på. Det farlige lå i mange tilfælde deri, at det rokkede ved majoritetens opfattelse af, hvad der er rigtigt. At være spirituel er således for mange danskere blevet noget positivt, bare man ikke bliver for religiøs, altså bliver for firkantet.

Hvorfor opstår nye religioner?
Hvorfor nye religioner opstår, kan der være mange svar på. Det mest åbenlyse svar må være, at de opstår, fordi der er mennesker, som ikke oplever at de eksisterende religioner er i stand til at svare på deres spørgsmål. Det er måske ikke uden grund, at nye religiøse bevægelser har været meget i søgelyset de seneste årtier, for den verden, som vi lever i, har gennemgået meget store forandringer. En lille ny religiøs bevægelse kan også meget nemmere tilpasse sig, hvad der er oppe i tiden, end en stor, institutionel religion med gamle traditioner.

Hvor man for 50 år siden stadig oplevede afstanden til de andre verdensdele som meget stor, så sker der i dag en enorm udveksling på tværs af kloden. De gamle verdensreligioner skal som aldrig før forholde sig til en religiøs mangfoldighed, og mange mennesker oplever, at de ikke er gode til det. At den esoterisk inspirerede spiritualitet har så meget vind i sejlene kan derfor skyldes, at den er i stand til at inkorporere alle religiøse traditioner under den samme hat. Her er plads til japansk reiki-healing, hinduistisk yoga, buddhistisk meditation, shamanistisk trommedans, jødisk kabbala-mystik, kinesisk akupunktur, vestlig psykologi, esoterisk kristendom og meget mere.

Vi har også de seneste århundreder oplevet, at videnskaben er blevet i stand til at forklare meget mere og i stand til at lave de mest fantastiske teknologier. De nye religioner, som opstår, er ofte meget gode til at tage den nye videnskab ind i deres forklaringer. Scientology er et meget tydeligt eksempel på det, selvom deres udfordring kan blive, at videnskaben har rykket sig meget, siden L. Ron. Hubbard levede. Det gælder generelt for de mange østligt inspirerede religioner, at de handler om indsigt og ikke om at tro. Derfor kan deres livssyn ses som en spirituel forlængelse af et videnskabeligt verdensbillede.

En tredje vigtig tendens skyldes demokratiseringen, at vi alle oplever at have mere at skulle have sagt og lægger mere vægt på det individuelle. En religion, der giver dig mulighed for selv at gøre noget, vil derfor have større overlevelsesmulighed. De gamle religioner har nogle meget store institutioner, som kan virke fremmedgørende for den enkelte. De religiøse eller spirituelle bevægelser, som man ofte kalder det i dag, lægger stor vægt på en praksis for den enkelte og har et verdensbillede, som giver plads til individualisme og pluralisme.

Med venlig hilsen
Lars Buch Viftrup
Teolog og konsulent i IKON