Derfor handler Cashs teologiske og musikalske fortællinger fra først til sidst om dem, der lever det hårde liv og derfor i sandhed behøver Gud. Nu til dags iscenesætter pladeselskaber deres kunstnere og giver dem et ”brand” eller en ”story”, noget udefrakommende, men hos Cash kom det ”indefra” (om end det ikke skal nægtes, at han selv forstod at bruge denne fortælling om sig selv som kunstnerisk identitet).

Manden i sort
Ofte blev Johnny Cash spurgt, hvorfor han altid gik klædt i sort. Svaret giver han i sangen ”Man in Black” (1971):

I wear the black for the poor and the beaten down,
Livin’ in the hopeless, hungry side of town,
I wear it for the prisoner who has long paid for his crime,
But is there because he’s a victim of the times
[…]
I wear the black for those who never read,
Or listen to the words that Jesus said,
About the road to happiness through love and charity,
Why, you’d think He’s talking straight to you and me.


Jeg bærer sort for de fattige og de elendige,
Som bor i byens håbløse, forsultne udkant
Jeg bærer sort for den fængslede, som for længst har udstået
sin straf
Men stadig som tidernes offer sidder dér
[…]
Jeg bærer sort for dem som aldrig læser,
Eller lytter til de ord, Jesus talte
Om vejen til glæden som går gennem kærlighed og
barmhjertighed,
Hvorfor, tror du, han taler direkte til dig og mig.

Cash blev ligeledes spurgt, hvorfor han gav fængselskoncerter for nogle af USA's hårdeste forbrydere, de indsatte i bl.a. Folsom og San Quentin fængslerne. Her svarede han med en henvisning til Matthæusevangeliets pastorale ord om, at ”... jeg var i fængsel, og I besøgte mig” (Matt 25,36).

Forkyndelse af livets mulighed
Cashs kristendomsforståelse er blottet for den usmagelige selvgodhed, som periodevis har kendetegnet flere amerikanske (selv)frelste trossamfund. Der er ikke tale om selvretfærdig godgørenhed, men om at gøre mennesket, som lever på ”tilværelsens underside” – hvoriblandt Cash regner sig selv – bekendt med den frelse, som korsfæstelsen på Golgatha førte til. Lyt f.eks. til ”Redemption” (1994), hvor blodet fra Jesu sår løber ned og forbinder korsets træ med Livets træ fra skabelsesberetningen. Livets mulighed spirer så at sige frem fra korsets fod:

From the hands it came down
From the side it came down
From the feet it came down
And ran to the ground
Between heaven and hell
A teardrop fell
In the deep crimson dew
The tree of life grew.

Fra hænderne løb det ned
Fra siden løb det ned
Fra fødderne løb det ned
På jorden løb det ned
Mellem Himmel og Helvede
Faldt en tåre
Fra den dybrøde dug
Spirede Livets træ.

Sangen afrundes med ordene ”And a small inner voice / Said ’you do have a choice.’ [...] And I clung to the tree” (”Og en lille indre stemme / sagde, ’du har et valg’.’ [...] Og jeg klamrede mig til træet”). Disse få linjer omfavner i deres lidenhed Cashs forståelse af kristendommen: Menneskets lod i tilværelsen er at eksistere udspændt mellem polerne godt og ondt – poler, det lærte at kende, da det spiste af Kundskabens træ. '

Selv om mennesket ikke opnåede evigt liv, som det ville have fået ved at spise af havens andet træ, Livets træ, så er livet efter korsfæstelsen faktisk blevet en mulighed; vælg at klamre dig til korsets træ, som gennem Kristi død og opstandelse bliver til et livstræ. Denne forståelse ligger i tråd med en traditionel, protestantisk opfattelse af mennesket som på én gang synder og retfærdiggjort.

Håbets ord til forbrydere og vagabonder
Det særlige ved Cash personlige – til tider apokalyptiske – italesættelse af den kristne teologi, er, at det aldrig forbliver tænkt og teoretisk. For valget, der tales om, er også valget til aktivt at handle, hvor man kan, i stedet for at lukke sig om sig selv og sin vished om egen fortræffelighed og frelse.

Cash handlede, hvor han kunne, når han med sin musik gav håbets ord til fattige, vagabonder og forbrydere – vor tids toldere og syndere. Hans fortolkning af kristendommen er langt mere gennemgribende for det jordiske liv, end teologisk teoretiseren og fromt foldede hænder. Som det hedder i ”No Earthly Good” (1975): “You are so heavenly minded you’re no earthly good” (Jeres himmelvendte øjne gør jer ubrugelige på Jorden).

Jeanne Dalgaard er cand.theol. fra Københavns Universitet og arbejder som forlagsredaktør på Forlaget Alfa

Se Redemption med Johnny Cash