Hvis du vil vide mere…

Det, der fangede mig i programmet på DR2 var, at biskoppen mente, at i stedet for at gøre Bibelen og videnskaben til fjender, så skal vi lade dem gå hånd i hånd og støtte hinanden. Vi skal ikke bruge Bibelen som et entydigt svar, men som noget, man kan læne sig op af, når andre ting bliver for uforklarlige, eller man skal igennem traumatiske oplevelser mv.

Med venlig hilsen
Kathrine

Svar:

Kære Katrine

Hvis du gerne vil vide noget om kristendommen, vil jeg egentlig foreslå dig at henvende dig til din lokale præst. Præsten kan give dig egentlig dåbsoplæring, hvis du ikke er døbt og gerne vil døbes. Du kan også undersøge, om der er nogle studiekredse i nogle af de kirker, du bor i nærheden af. Mange steder har man Bibelmaraton, hvor man sammen læser Bibelen og snakker om forskellige tolkninger. Andre steder tager man måske et tema op – det kunne være ondskab, tilgivelse o.l. – og så mødes man og snakker og hører oplæg. I Stefanskirken på Nørrebro holdes der ”Gudstjeneste for begyndere”.

Det er da altid en god ide at læse Bibelen – jeg har her opstillet en Bibelkanon med nogle af de centrale tekster.

Hvis du vil læse Jesu historie, kan du evt. starte med Manga Bibelen (japansk tegneseriebibel), eller du kan læse én af de mange gendigtninger af Bibelen. Se på Bibelselskabets hjemmeside.

Der kommer i disse år også mange introduktionsbøger til kristendom og Bibel. Jeg nævner et par titler her:

Hvad skal man tro – 7 indgange til kristendommen (Else Hviid og Birgitte Stoklund Larsen)

Kære Dan – guide til Bibellæsning (Annelise Søndengaard)

Endelig er der jo også Internettet som bugner med information om kirke og kristendommen. Se for eksempel:

kristendom.dk, folkekirken.dk, grundtvig.dk, Kirke og film og Kirken i København.

Som du kan se, gøres der altså meget fra kirkens og teologers side for at ”oppe sig”. Her kan også nævnes tiltag som undervisningsprojekter fra de folkekirkelige skoletjenester, www.skolekirke.dk, babysalmesang (meget populært blandt unge forældre), natkirke, sms-gudstjenster, freestyle gudstjenester, rytmisk musik i kirken og meget mere.

Hvad angår din sidste kommentar om Bibel og videnskab, så har kristne teologer i grunden altid påpeget nødvendigheden af en historie-videnskabelig tilgang til Bibelen. Ansatser til en sådan historisk tilgang til Bibelen kendes allerede fra oldtidens teologer.

En egentlig interesse for Bibelens historiske baggrund og indhold fremkommer i forbindelse med reformations- og renæssancetiden. Luthers opgør med den kirkelige tradition og hans hævdelse af ”skriften alene” skabte grobund for dette historiske arbejde med Bibelen.

I kølvandet på oplysningstiden opstod så den såkaldte historisk-kritiske metode. Dermed frigjorde bibelforskningen sig fra kirken og krævede en plads på universitetet sammen med de øvrige videnskabelige discipliner. Her er findes den stadig – både som teologisk og religionsvidenskabelig disciplin.

Som du kan se af det ovenfor skitserede, har teologer altså i mange hundrede år brugt videnskabelige metoder i deres studie af Bibelen. Det konservative Bibelsyn, som du nok tænker på, når du skriver at ”Bibelens ord kan forklares på en anden måde” er derimod relativt nyt, og er opstået i opposition til den moderne, historiske kritik.

Du spørger også om forskellen på Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle og Det Nye Testamente udgør til sammen de to dele, som den kristne Bibel består af.

Det Gamle Testamente er en samling af skrifter, der stammer fra det første årtusind f. Kr. Disse skrifter blev samlet og nedskrevet på hebraisk i århundrederne omkring Kristi fødsel og udgør tilsammen jødedommens hellige skrift. I jødedommen bruger man andre betegnelser for Det gamle Testamente, f.eks Tanak, eller Mikra. I Det Gamle Testamente kan vi især læse om, hvordan Gud skaber menneskene og verden og om Gud og Israels folk.

Det Nye Testamente er den anden del af den kristne Bibel. Det Nye Testamente består ligesom Det Gamle Testamente af en samling af skrifter, der alle er skrevet på græsk. De nytestamentlige skrifter handler om Jesu liv og om de første kristne. Skrifterne blev til i årene ca. 60-100 e.Kr, og blev samlet som én bog i det 4. århundrede.

De første kristne betragtede ligesom jøderne de gammeltestamentlige skrifter som deres helligskrift. Efterhånden som også de nytestamentlige skrifter fik status som helligskrift, opstod betegnelsen Gammel Testamente og Ny Testamente.

Du kan læse mere om Bibelen og dens to dele på kristendom.dk.

Mange hilsner
Nana Hauge
Cand.theol og konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste i Fr.sund provsti