Der er en mening med Guds vilje



Gud skabte menneskene i balance med skaberværket, og de skal være i balance med skaberværket på Dommens Dag. For kun derved har mennesket bevist, at de har forstået den Gud, som ikke lader sig bevise, som ikke kan modbevises, men som er at finde i alt vi kender.


Af Bjørn Holmskjold

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4717


Det mennesket evner at forstå, ligger inden for det område, som naturens lovmæssigheder dækker.

Vi kan med andre ord ikke begribe det, der ligger før altings begyndelse, og kun formode, hvad der er Guds hensigt med det, der skal ske efter Dommens Dag. Hvor der ikke længere er liv muligt på denne så mishandlede klode.

Hvor gerne vi end ville kan Gud, på grund af naturlovmæssighedernes rækkevidde, hverken bevises eller modbevises. Man Gud er dog mere bevist, end han er modbevist.

Med det man ved i dag, er det en kendsgerning, at rummet udvider sig. Ikke at der blandt videnskabsmændene var den store lyst til at ville erkende dette forhold. For det lå ligesom i luften, at fandt man frem til, hvorfra rummet udvidede sig, så ville man forudsigeligt meget let komme i den situation, at man ville finde ud af noget, som man slet ingen forklaring havde på.

Men denne fornægtelse af, at rummet var foranderlig, og ikke i al evighed havde været der i uændret form, blev dog overvundet. Og resultatet blev, at man undersøgte Big Bang teorien. Med det resultat, at man fandt det man frygtede. Nemlig en begyndelse, som ikke kunne forklares indenfor naturens lovmæssigheder.

Man konstaterede således, at Gud ud af intet havde skabt det mindste af det mindste, hvorfor det mindste af det mindste altid er at finde selv i det største af det største. Hvilket beviser, at alt er skabt i sammenhæng med hinanden. Hvilket vi jo i almindelighed godt ved allerede.

Videnskaben fik med deres opdagelse det problem, at de nu selv skulle til at overveje Gud eksistens, som eneste forklaring på det uforklarlige. For de havde ikke nogen anden forklaring. Og forventede heller ikke at finde en.

Uddrag fra bogen: Big Bang - Et moderne eventyr om universets fødsel og udvikling, af George Smoot og Keay Davidson (Forlag: HAASE)

Citat:

”Gå nu endnu længere tilbage, før skabelsesøjeblikket - hvad så? Hvad var der før Big Bang? Hvad var der, før tiden begyndte? Over for dette endelige spørgsmål svigter vores tro på videnskabens evne til at finde forklaringer på naturen. Eksistensen af en singularitet - i dette tilfælde den givne unikke tilstand, hvorfra universet dukkede frem - er bandlyst i videnskaben, fordi den unddrager sig forklaring. Der kan ikke være noget svar på hvorfor en sådan tilstand har eksisteret. Er det så her, at den videnskabelige forklaring holder op og Gud overtager, skaberen af denne singularitet, den oprindelige enkelthed? I sin bog God and the Astronomers beskrives astrofysikeren Robert Jastrow dette perspektiv som videnskabsmandens mareridt:

"Han har besteget uvidenhedens bjerg, han vil snart stå på den højeste tinde, og idet han slæber sig over den sidste sten, bydes han velkommen af en flok teologer, som har siddet der i århundreder”.


Citat slut


Så på den måde er Gud mere bevist, end han er modbevist.

Men mennesket står stadig tilbage med det ikke uvæsentlige problem, nemlig hvorledes støvet blev omformet til liv. Da livet opstod efterfølgende altings begyndelse, burde det i princippet kunne forklares ud fra de nu eksisterende lovmæssigheder.

Spørgsmålet er nu, hvorfor Gud ikke vil, at mennesket skal have vished om hans eksistens. Men kun tillader mennesket at konstatere, at der er mere der taler for Guds eksistens, end der er noget, der taler imod eksistensen af denne guddommelige skaberkraft. Nærliggende af den grund, at det er Guds vilje, at vi selv skal nå frem til denne erkendelse.

Da vi som nævnt er afgrænset i det vi kan forstå, da skal det, som skal forstås, nemlig Guds eksistens, findes indenfor den afgrænsning, som vi er tilladt at forstå tingene indenfor.

Nemlig naturens lovmæssigheder.

Fra de tidligste mennesker, har mennesket haft Gud med i dets tænkning, som forklaringsmodel. Noget større end mennesket måtte stå bag skaberværket, og alt det, som skaberværket er indeholdende. Tankevækkende er det, at videnskaben den dag i dag, nu selv må erkende, at denne forklaring påviseligt ikke er grebet ud af den tomme luften. For de har nu selv denne forklaringsmodel i tankerne, som også de tidligste mennesker havde det.

Men der er mange ufravigelige naturlovmæssigheder, hvor de fysiske og biologiske er de letteste af begribe. Hvorimod de psykologiske lovmæssigheder er meget vanskeligere at håndtere, idet de kommer så usigeligt tæt på én selv.

Interessen for det psykologiske tog ikke udgangspunkt i at forstå det normale, men derimod med det sigte at forstå det anormale, som var blev så iøjnefaldende, at det krævede en forklaring.

Næsten samtidig med hinanden afstedkom Darwin teorien om arternes oprindelse, og Freud på sin side teorien om den menneskelige psykologi. Således beskrev de to forskere uafhængig af hinanden henholdsvis menneskeaben og abemennesket, dog uden at sammenholde disse opdagelser som værende noget, der var sammenfaldende med hinanden.

Grunden kan meget vel have været den religiøse forventning om, at mennesket var blevet skabt særskilt ophøjet, og dermed uden sammenhæng med alle de øvrige arter. Hvorved mennesket, som logisk konsekvens, så også ville være skabt uden sammenhæng med naturens lovmæssigheder. Hvilket påviseligt slet ikke er tilfældet. Tankevækkende er det da også, at mennesket den dag i dag fortsat agerer, som var de uden sammenhæng med de naturlovmæssigheder, som de på den anden side fuldt ud erkender er gældende for resten af skaberværket.

Religionerne, og her ikke mindst kristendommen, er med deres tro på, at mennesket er særligt ophøjet det naturlige, idet Gud skulle have skabte dem for deres egen skyld, derved meget medvirkende til, at udviklingen i verden er blevet så altødelæggende, som tilfældet er.

Men hvor kristendommen gik i narcissistisk selvsving, og nu forguder mennesket højere end Gud, da er islam konsekvent tilbedende den ene Gud, og nok så væsentligt, også Guds vilje!

Det sidste er meget væsentligt, for derved er viljen til at forstå Guds vilje også det væsentligste at forstå. Og da Guds vilje er udtryk for naturens lovmæssigheder, da er det grunden til, at muslimerne i almindelighed, og fundamentalisterne i særdeleshed, har let til at forstå de freudiansk-darwinistiske sammenhænge. Som de godt nok ikke anerkender, men som de trods det alligevel efterlever. Men også grunden til, at de kristne har så svært ved at forstå Guds vilje, og dermed også naturens lovmæssigheder.

Da Gud ikke har givet mennesket andre ledetråde at forstå hans vilje udfra, end naturens naturlighed, da er islam dén af de store og betydningsfulde religioner, som i udvist adfærd har tolket naturens love rigtig, og mangler så blot at erkende, at alt Gud skabte, er skabt i sammenhæng med hinanden. Herunder også mennesket.

En erkendelse som er svær. Men til gengæld er det også en erkendelse, som vil gøre islam til denne verdens eneste religion.

For ingen vil kunne modargumentere en religion, der konsekvent er erkendende den hele sammenhæng, og derved har nøglen til den hele forståelse af Guds vilje med mennesket og det hele skaberværk. For der findes ikke noget modargument. Men kun en erkendelse af, at vi alle er underlagt Guds vilje, som ikke kan afbøjes, som ikke kan forhandles. Men som entydigt er dikterende en meget smal sti, som skal følges fra slægtled til slægtled til Dommens Dag!


Således kommer den ugudelige, vantro verden til at erkende deres ugudelighed, deres selvbedrag og deres altødelæggende adfærd, og det i en sådan grad, at de både vil indse den, erkende den og opgive den. For de vil i erkendelse af sammenhængene i hobetal underkaste sig islams fortolkning af Gud. Og de, som ikke evner det, vil blive afviklet denne verden ifølge den fatwa, som Gud har indlagt i de evolutionære lovmæssigheder

Guds vilje med det han skabte, og som mennesket selv skal kunne udlede af naturens love, for derved at komme i overensstemmelse med Guds vilje, står indskrevet i både biblen og koranen i fortællingerne om Edens Have.

Gud skabte således mennesket i balance med skaberværket, og de skal være i balance med skaberværket på Dommens Dag. For kun derved har mennesket bevist, at de har forstået den Gud, som ikke lader sig bevise, som ikke kan modbevises, men som er at finde i alt vi kender, og som derfor skal udledes Sin vilje af den naturlighed, der omgiver os.

Denne prøvelse er indeholdt i koranens beskrivelse af Edens Have ved angivelsen af blot et træ, der symboliserer prøvelsen, men er i biblen mere uddybende beskrevet, idet træet her beskrives som Kundskabets Træ på godt og ondt.

Måske for at gøre det lettere for de kristne at fortolke det faktum, at mennesket med dets bevidsthed ville kunne forandre dets levevilkår meget hurtigere, end dets psykisk vil kunne omstille sig til. For da mennesket er kommet af natur, da er dets psyke mekanismer underlagt de meget langsomme evolutionære lovmæssigheder, men det er hjernens opfindsomhed ikke. Hvorfor denne disharmoni vil blive mennesket dets største prøvelse.

Denne prøvelse har Islams fundamentalistiske muslimer bestået, men det har kristendommens kristne til gengæld slet ikke.

"Og resultatet blev, at man undersøgte Big Bang teorien. Med det resultat, at man fandt det man frygtede. Nemlig en begyndelse, som ikke kunne forklares indenfor naturens lovmæssigheder."

Hvem siger Big Bang ikke kan forklares indenfor naturens love?? Er det her endnu et eksempel på den lettere solipsistiske holdning at "nu er jeg blevet født, så det må betyde at verden nu er fuldendt og ingen ny viden kan komme til fra nu af" som man lidt for tit hører versioner af fra visse typer religiøse mennesker?


"Så på den måde er Gud mere bevist, end han er modbevist."

Selvom man så en dag skulle opdage at Big Bang ikke kunne starte 'af sig selv', så vil det kun bevise eksistensen af noget som i mangel af bedre ord kan kaldes 'en gud', det vil ikke på nogen måde bevise eksistensen af 'Gud'.

Hvis det skulle vise sig at universet har en skaber af en slags vil det ikke bevise af denne skaber ønsker at vi skal holde fri en dag om ugen, eller at denne skaber lod sin søn myrde for at vi andre kunne slippe lidt billigere, eller at skaberen foretrækker at blive kaldt 'Gud' fremfor 'Ra', 'Thor', 'Brahma' eller noget andet. Det beviser ikke at alt det afskyelige onde som bliver begået med henvisning til vers i biblen eller koranen, rent faktisk er berettiget.

Det vil ikke på nogensomhelst måde bevise at skaberen interesserer sig det mindste for hvad en flok dyr laver på en tilfældig planet i et tilfældigt solsystem i en tilfældig afkrog af en tilfældig galakse i en tilfældig galaksehob.


"Men til gengæld er det også en erkendelse, som vil gøre islam til denne verdens eneste religion."

Og dermed enden på civilisationens forsatte udvikling.

HBP


Det samfund, du har i tankerne, er ikke under udvikling, men er under afvikling!


Teknologien er ikke løsningen, men problemet!



Da det er teknologien, der er årsagen til problemerne, da kan den i sagens natur ikke også være løsningen på problemerne!


Af Bjørn Holmskjold

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4927


Grunden er den, at teknologien ikke bidrager til naturlighed hos mennesket, men er derimod ødelæggende naturligheden hos mennesket.

Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien i et væk selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur.

Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end mennesket psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme, som da mennesket flækkede den første flintesten.

Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.

Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens sapiens. Den sociale arv, som tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.

Derfor kan teknologien på ingen måde hjælpe mennesket. For den vil, som beskrevet, kun gøre mennesket endnu mere psykisk syge. Redningen for menneskeheden og den hele natur ligger derimod i en tilbagevendende til en lavteknologiske levevis. Som dels er i overensstemmelse med menneskets psykisk udviklingstrin, og som dels vil løse alle de problemer, som i dag truer menneskeheden og hele livsgrundlaget.

For i et lavteknologisk samfund råder naturens love.

Dette er en ufravigelig kendsgerning!

Ligeledes er det en ufravigelig kendsgerning, at et barn altid antager den virkelighed, som det vokser op med, som værende den eneste naturlige. Og det uagtet hvilken! Det vil sige, at mennesket fortrinsvis i den vestlige verden i dag ikke kan forestille sig nogen anden levevis, end den de opvækstbetinget er født ind i. Eksempelvis vil et barn af i dag have svært ved at forestille sig, at det ville kunne overleve uden en mobiltelefon. Mennesker, der er opvokset i en højteknologisk verden, vil derfor se det højteknologiske, som det eneste naturlige, og vil derfor også se teknologien, som deres eneste redning.

At teknologien derimod bliver deres skæbne evner de til gengæld ikke at forstå på grund af de psykologiske faktorer.

Mennesket skal derfor dikteres en vejledning!

Skal menneskeheden overleve skal den mod sin vilje påtvinges en forandring mod det lavteknologiske. En så drastisk samfundsændring kommer forudsigeligt ikke til at ske af frivillighedens vej. For forstand vil møde en psykisk betinget uforstand. Af samme grund hverken kan eller skal der udelades nogen midler, der kan betinge en sådan samfundsændring. Derfor kan end ikke de mest drastiske tiltag lades ude af betragtning. For selv de mest drastiske tiltag vil være at betragte som ubetydelige, set i forhold til det psykiske vanvid, mennesket allerede nu betinger sig selv i form af en stadig mere karakterafvigende adfærd, og de uoverskuelige konsekvenser, som i logisk konsekvens af det psykiske forfald, helt forudsigelige vil afstedkommes i form af økologiske sammenbrud. Med de meget fatale følger, som det vil få for livsgrundlaget, det vil sige naturen, og dermed for menneskehedens overlevelse.

Dette er også en ufravigelig kendsgerning!

Således er mennesket blevet sig selv den største trussel. For det er netop forblevet primitivt agerende uagtet, at det tror sig tænkende. Den tænkning, som gør sig gældende, er dog alene reptil-hjernes behovsrefleksioner. Som intet har med tænkning af gøre, men som blot er påvisende menneskets slægtskab med primaterne. Der i modsætning til mennesket er forblevet psykisk sunde. Mennesket er med andre ord ikke blot forblevet at være et primitivt, behovreflekterende væsen. Det er tilmed blevet den mest syge art, den hele natur nogensinde har præsteret. En art, der end ikke længere evner den for en arts overlevelse mest basale evne…. Yngelplejen!

Den egentlige tænkning indfinder sig først, når der korrigeres for reptil-hjernes primitive form for tænkning. Måske overraskende for den sekulære verden finder man den ophøjet tænkning repræsenteret i de hellige skrifter. For eksempel i beskrivelse om Edens Have, hvor Gud fortæller Adam, at dersom han spise af Kundskabets Træ på godt og ondt, da skal han dø. En kendsgerninger er det da også, at aldrig i menneskehedens historie har vi haft flere kundskaber, end tilfældet er i dag. Og aldrig har vi været tættere på at udrydde os selv!

Men de kristne har dog aldrig forstået at rettolke denne altfavnende lignelse. Den forstod Profeten Muhammad til gengæld at rettolke til fulde. Og helt modsat de sekulære samfund, der den dag i dag, stadigt intet har forstået. Hvorfor islam i logisk konsekvens rummer dels sharia, som netop begrænser mennesket sine udfoldelser, og dels i form af kalifatet, hvor Guds vilje alene er vejledende mennesket. Da Guds vilje i Profetens fortolkning er i stor overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens lovmæssigheder, da er oprettelsen af kalifatet ikke blot i overensstemmelse med koranen, men i allerhøjeste grad også i overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens sammenhængende lovmæssigheder.

Når alt på den måde helt sagligt vejes op mod hinanden, da er islam alene alternativet til det forfald, som er så ekstremt kendetegnende de vestlige samfund og deres primitive uforstand.

Dette er naturligvis også en ufravigelig kendsgerning!

"Det samfund, du har i tankerne, er ikke under udvikling, men er under afvikling!

Teknologien er ikke løsningen, men problemet!"

For det første: blot fordi denne Bjørn Holmskjold har sagt det, betyder det ikke at det er korrekt. Jeg ved godt at mange langt-ude troende mener at alt hvad der står i udvalgte bøger nødvendigvis må være sandt, men det er altså ikke tilfældet.
Har du ikke andet at bidrage med end at citere andre?

Jeg elsker når folk med adgang til en computer begynder at tale om at vi mister vores naturlighed! Hvorfor bruger I ikke en pind til at skrive det i sandet - det ville være meget mere naturligt og ville ikke kræve al den stygge teknologi.

Jeg har på fornemmelsen at hverken du eller Holmskjold har lyst til at give afkald på al den teknologi som I omgiver jer med til dagligt: medicin som virker, centralvarme, elektricitet, elektrisk lys, biler, gummisko.

Jeg tror nok jeg ved hvad den største forskel på dig og mig er: jeg ønsker teknologi, for uden teknologi vil der ikke være ret mange i din familie som lever til de bliver 40, og jeg synes ikke de fortjener ikke at dø i en så ung alder. I de gode gamle dage for 150 år siden - før al den forbandede teknologi - var gennemsnits levealderen ca. 35 år. Ah ja, det var tider.

HBP



Dels er alt ovennævnte skrevet af mig selv, og dels er det ikke langt-ude-troende påstande, men naturfaglige biologiske og psykologiske kendsgerninger, jeg tager udgangspunkt i.


Gud´s vilje skal som bekendt udledes af det han skabte. Alt andet vil være langt-ude-troende. Du har, som langt-ude-troende, således skudt dig selv i foden med din overfladiske argumentation.


Bjørn Holmskjold

Hej..

Der findes så mange hypoteser og idéer om hvordan livet opstod, men du gør den fejl, at du blander din religiøse tro sammen med evolution du tydeligt ikke forstår hvordan fungerer - og som slet ikke handler om, hvordan livet opstod, men derimod om, hvordan det udviklede sig efterhånden, dvs. på basis af livet, som en realitet.

Dette betød fx. at vaticanstaten anerkendte fakta der lå til grund for evolutionsbiologiens arbejde,

Hertil kommer, at videnskabelig uenighed indenfor også evolutionsbiologien udtrykkes gennem publisering af artikler, ikke i kirker eller foran hjemmealteret. Så du må ta' Hr. Viisdom i hånden og gå i land og lede dér.
Iden forbindelse, er der stort set ingen videnskabelig teori der er så grundigt underbygget og så bred enighed over hele verden, som netop ev.teorien - som nu er videre end Darwins første spadestik - og som intet har med din hobby (ID) at gøre.

mvh
Simon

Simon2

Det lykkedes dig fint at fejltolke det jeg skriver. Det videnskaben fremviser er det Gud skabte. For såvidt at det videnskaben fremviser er i overensstemmelse med skaberværk, som Gud skabte det.

Problemet med videnskaben er blot, at videnskaben ikke er vejledende mennesket i forhold til det skabte.

Det er Gud derimod!



Bjørn Holmskjold

Hej du..

"Det videnskaben fremviser er det Gud skabte. For såvidt at det videnskaben fremviser er i overensstemmelse med skaberværk, som Gud skabte det".

- Det har du vist os at du tror noget om ustyrligt mange gange, men hvorfor skal Darwin og evolution partout blandes ind i din gudetro?

mvh
Simon

Til Darwinisten:

"Problemet med videnskaben er blot, at videnskaben ikke er vejledende mennesket i forhold til det skabte."

Du har ret i at videnskaben ikke vejleder. Men jeg kan ikke se hvorfor det er et problem. Videnskabens opgave er at fortælle hvad vi kan vide om verdenen, ikke hvordan vi skal bruge den viden. Til det har vi filosofi.

Hvorfor skal lige netop videnskaben også vejlede mennesket? Stiller du samme krav til murerfaget?

citat:
Og dermed enden på civilisationens forsatte udvikling.

Nej, udviklingshastigheden bliver bare bremset kraftigt op. Man kan ikke standse udviklingen; men vi kan, hvis det ikke går for stærkt som nu, styre den i en ønskelig retning.