Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter

En mand bærer tæpper på flugt fra Zeitun distriktet i Gaza By efter israelske angreb 12. januar. -

- MAHMUD HAMS/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Midt i Gaza-konflikten er der kristne fra begge sider, som taler og arbejder for forsoning. Læs om dem i denne kommentar af Israelsmissionens generalsekretær Bodil F. Skjøtt

Konflikten mellem israelere og palæstinensere i Gaza er nu på sit 17. døgn. Der er endnu ikke fundet en vinder, og det har hele tiden været svært at se, hvad der skulle til, for at nogen af parterne kunne sige, at de havde opnået det, de ville.

Hamas’ popularitet, som var faldende, er nu stigende. Israelske kandidater til det kommende valg synes at stå stærkere i meningsmålingerne nu, end før den israelske aktion. Men det er vel ikke den slags resultater, krigen skal gøres op i.
 
Den kan også gøres op i tab på begge sider, men uanset hvad man måtte mene om tabstallene, kan man heller ikke ud fra dem udråbe vindere og tabere - og langt mindre afslutte de voldelige handlinger.

Annonce
På begge sider – blandt israelere og palæstinensere - har konflikten i Gaza indtil nu ikke bragt andet end endnu mere smerte og lidelse, endnu mere had og frustration, endnu større afstand, over hvilken man bagefter er nødt til at forsøge at råbe hinanden op. Ingen af parterne kan nå en løsning gennem vold og ødelæggelse. Konflikten er mellem israelere og palæstinensere, og selv om de fleste på den ene side er muslimer, og de fleste på den anden er jøder, er der også på begge sider kristne, som oplever at være enten subjekt eller objekt for had mod en kristen broder eller søster. Det er forståeligt, når de også i en sådan situation vælger side – til fordel for deres egen nationale gruppe. Forståeligt, men vel ikke dermed rigtigt.
 
Og det er heller ikke alle kristne, der agerer således i det voldelige og hadfyldte landskab. Det vidner det opråb, som jeg modtog i går fra bibelselskaberne på begge sider om. I et brev underskrevet af Victor Kalisher, messiansk jøde og leder af det israelske bibelselskab, og Nashat Filmon, leder af det palæstinensiske, hedder det:
 
Vore hjerter bløder mens vi er vidner til fjendskabet og den eskalerede vold i Gaza. Sammen opfordrer vi alle til at stå sammen med os i bønnen om en hurtig afslutning af den forfærdelige krig. Vi beder om fred og respekt for menneskelivets ukrænkelighed. Israelerne og palæstinenserne er i krig, men det er vi ikke. ...

Om et par dage (skrevet 6. januar) samles vi for at bede og indlede en indsats for folket i Gaza og syd-Israel, og allerede nu arbejder vi aktivt sammen om humanitær hjælp til de nødstedte i Gaza.

Brevet slutter med en henvisning til 1. Tim 2, 1-4
 
I et andet brev afsendt af Musalaha, et forsoningsarbejde der ud fra et kristent grundlag arbejder for forsoning mellem israelere og palæstinensere, konstateres det, at begge parter lægger det fulde ansvar for konflikten på den anden side.

De billeder, som begge parter tegner, beskriver samme situation, men ser helt forskellige ud. Spørgsmålet er ikke, siger Musalaha, hvem der tegner det rette billede, men hvad gør vi som kristne? Hvordan være Jesu disciple, så vi bliver agenter for forsoning. Er vi så optaget af at forsvare hver vores moralske og etiske situation, at vi bliver ude af stand til at tage ansvar? Vi lever i samfund, som har valgt at løse konflikten gennem vold. Derfor er der stor brug for at tale om forsoning. Det er vores mandat at gøre det.

Derefter peger Musalaha på to roller, som kristne må optræde i – midt i konflikten og ikke først bagefter: Rollen som præst, hvor vi går i forbøn. Og rollen som profet, der over for sine egne taler imod løgn og uretfærdighed. ”Vi må sammen og som kristne optræde i de to roller netop nu”, hedder det.   
 
Og det er der folk, der gør. De skal fremhæves, så andre får øje på dem og får frimodighed til at gøre det samme og ikke resignere, fordi det synes at nytte så lidt eller være umuligt. Der er messianske jøder, som ikke kun er optaget af at forklare, hvorfor Israel må handle som de må – og det kan der gives gode grunde til at de må – men også ser det som deres opgave at kalde deres egne ledere til selvransagelse, besindelse og omvendelse og bede om Guds tilgivelse og vejledning. I tillid til at kristne palæstinensere vil indtage samme rolle overfor deres ledere og ikke pege den moralske finger den anden vej. For det er præstens og forbederens rolle at stille sig imellem de stridende og gøre det midt i konflikten.

Som profeterne i Det Gamle Testamente talte imod løgnen og for social retfærdighed og omsorg for de svage, har kristne – dem midt i konflikten og vi andre på afstand - også i dag en pligt til at optræde som profeter. Det kræver mod at sige sandheden og pege på uretfærdighed – ikke kun den, som andre begår mod en selv og dem, man sympatiserer med, men også den ens egne begår. Det er altid forkert, når uskyldige lider, og magt misbruges – uanset af hvem. 

”Krig er krig”, siger man ”og i krig lider uskyldige”. Det kan vi konstatere, men det er ikke det samme som, at vi så må acceptere det. ”Krig giver os ikke som kristne ret til at ophæve moralsk forpligtelse”, hedder det i brevet fra Musalaha. Det er ikke mindst midt i krigens rasen, at vi skal spille den rolle og tage det ansvar, vi som kristne er kaldede til: At stille os midt i striden og imellem de stridende – som inter-sessors.  At optræde som profeter, der lider med de lidende – uanset med hvilken ret egne ledere bruger deres magt.

Vi bidrager ikke til en løsning af konflikten ved at pege fingre, og vi svigter som præster og profeter. Vi er kaldede til at agere med den barmhjertighed og kærlighed, som transcenderer sociale og politiske skel, og som ikke kan kvæles af raket- og flyangreb.   

Bodil F. Skjøtt er teolog og generalsekretær i Den danske Israelsmission   
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter

Ozymandias, publiceret d.13/01 12:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter
Tror desværre det er lige omvendt.

Det er på grund af præster og profeter at der bliver brugt raketter og missiler. Den løsning der er brug for er en sekulær en. En løsning hvor dem som mener de har gud på deres side, ikke kan få lov at blande sig.

Det kan godt være at Israel ikke selv hjælper situationen ved at stoppe for mad og medicin, eller bombe skoler og hospitaler, men det ændre ikke ved at konflikten ville fortsætte selv om de ikke gjorde det, fordi Hamas til stadighed mener at alle i regionen bør omvendes til islam.

En demokratisk palæstinensisk stat side om side med Israel ville nok være muligt var det ikke for præster og profeter.
Del Link

Re: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter

Bjørn Holmskjold, publiceret d.13/01 14:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter
Del Link

Re: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter

fabers, publiceret d.13/01 15:31 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter


Dele af Koranen indeholder påbud om vold mod vantro, ja,
vold endda mod bogens folk. ( de kristne )
Hvor er det dog en syg tankegang, at Gud går ind for vold.
Allah påbyder krig! ( en sura )

Darwinisten er så naiv, at han tror, at man kan vinde
verden med vold.
Del Link

Re: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter

Sir Servus, publiceret d.13/01 15:46 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter
citat:
så er det for farligt at lade mennesket bestemme udviklingen.

Det minder mig om: Der er visse beslutninger, der er så alvorlige for samfundet, at man ikke kan lade politikerne om dem.

Hvis ikke mennesker skulle bestemme, er demokrati en umulighed. Og den vil jeg ikke undvære. Selv i værste situation er der håb. Det er der ikke under et diktatur som Islam. De anser jo mennesker for at være uvidende og uintelligente. Så istedet for at råde bod på uvidenheden, udnævner de én mand, der så forventes at vide det hele. Man må jo spørge sig selv: "Hvorfor skulle imamer være mere vidende og intelligente end andre mennesker?"

Så jeg anser din redningsplan for den vestlige verden for at være uladesiggørelig.
Ydermere: Jeg kan ikke indse, hvorfor vi skal reddes. Det kan vi da selv, hvis vi ellers kan blive enige om, hvad vi skal reddes fra.







Del Link

Re: Mod raketter og missiler er der brug for præster og prof

Ozymandias, publiceret d.13/01 16:33 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mod raketter og missiler er der brug for præster og profeter
Dav Darwinisten,

Ahh, se det er jo meget spændende. Nu skriver du jo sådan lidt i løse termer omkring psykologi og biologi, hvilket jeg desværre må sige, at jeg ikke helt godtager som bevis for din antagelse, at mennesker uden et diktatur ikke ville vide hvordan man opførte sig.

Faktisk er det foruroligende ironisk at du har kaldt dig selv Darwinisten når du tilsyneladende ved så lidt om evolution, at du ikke er klar over at de ting der holder samfund sammen, altruisme, empati, ikke at dræbe hinanden osv, alt sammen kan forklares fra et evolutionært syspunkt.
Der er altså med andre ord ikke brug for noget så menneske opfundet som koranen, for at få os til at overholde den slags regler.

Man skal tilgengæld have fat i koranen hvis man skal have almindelige mennesker til at lemlæste deres børns kønsdele, til at springe sig selv i luften og alle de andre dejlige gaver der upspringer derfra.
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock