Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Facebook skaffer nye katolske søstre til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Facebook skaffer nye katolske søstre

De katolske søstre fandt ud af, at internettet var en glimrende kanal til at komme i kontakt med unge. -

- Arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

En flok ældre katolske nonner hører til de mere progressive, når det gælder brug af internettet, skriver Peter Fischer-Nielsen fra USA

Den katolske kirke i USA er ved at finde ud af, hvad internettet kan bruges til, selvom initiativerne stadig er spredte og ofte modarbejdes af mere officielle instanser i de kirkelige institutioner. Det er den amerikanske web 2.0-konsulent Brian Brunius' vurdering. Vi mødte ham lørdag til en snak om kirkelig brug af sociale internettjenester som for eksempel Facebook.

Sisters of Bon Secours er en af de katolske grupper, som Brunius har arbejdet med. Siden 1968 er det ikke lykkedes dem at rekruttere en eneste ny søster, og den yngste af de tilbageværende 27 søstre er nu 63 år. Brian Brunius betalte Facebook 400 $ for at finde frem til alle de katolske kvinder, der var singler, mellem 24 og 32 år, veluddannede og fra Baltimore eller Boston, hvor søstrene holder til. Af de 800 kvinder som fik invitationen til at besøge søstrenes Facebook-gruppe, henvendte 42 sig med henblik på at vide mere om mulighederne for optagelse, og en del af dem gik i gang med introduktionsforløbet.

Annonce
Et andet eksempel på succesfuld katolsk brug af tovejskommunikation på internettet er sitet BustedHalo, der særligt henvender sig til unge og søgende, der har svært ved at identificere sig med kirken som institution. Her tages emner op, der er relevante for de besøgende. Mange af artiklerne er skrevet af unge, og brugerne har mulighed for selv at kommentere. Sitet suppleres med profiler på Facebook og MySpace, og de besøgende gives endvidere mulighed for at deltage i fysiske aktiviteter og retræter i den by, hvor de bor.

Brian Brunius mener dog ikke, at den katolske kirke som sådan har let ved at omstille sig til internettet. Oftest ønsker man at anvende den nye internetteknologi, men uden at gøre brug af dens muligheder for tovejskommunikation. Det sker af frygt for at miste kontrollen. Kirkens vægtlægning på de fysiske sakramenter, menighedens fællesskab og præstens direkte kontakt med den enkelte troende gør det også svært for mange at omfavne internettet. Alligevel må kirkens ældre autoriteter anerkende, at sites som f.eks. BustedHalo har en positiv betydning for mange katolikker i en tid, hvor det er en udfordring at få folk til trofast at bakke op om kirken.

Peter Fischer-Nielsen er debatredaktør på religion.dk og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. For tiden er han i USA sammen med Anders Ellebæk Madsen og Thomas Bank Møller fra Kristeligt Dagblad. De prøver at finde ud af, hvad der rører sig religiøst i USA, og ikke mindst hvordan de religiøse organisationer og kirker gør brug af medierne og særligt internettet. Følg hans rejseblog på www.e-religion.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock