Evighedens gåde kan ikke løses

Når vi sanser fuldt og helt, er virkeligheden større end de fysiske data for den, her tiden målt i timer dage og år. Det er vel det, der poetisk udtrykkes med: For Gud er tusind år som en dag og en dag som tusind år (2. Pet. 3,8).

Jeg kan for øvrigt anbefale filosofiprofessor Peter Øhrstrøms bog, Nogle aspekter af tidsbegrebets rolle i de eksakte videnskaber med særligt henblik på logikken, Aalborg Universitetsforlag 1988.

Jeg mener, at kirken i dag har et stort ansvar for, at den kristne fortælling ikke kommer til at fremstå i modsætningsforhold til den konkrete viden, det moderne menneske har i dag. Og hvor moderne mennesker, som f. eks. Maria synes at finde modsætningsforhold, da må kirken hjælpe dem med at skræve over grøften. Det er ødelæggende ikke mindst for kirken, men også for menneskelivet, hvis Teologi/Naturvidenskab kommer til at stå som hinandens modsætninger eller som uforenelige størrelser.

Med venlig hilsen
Poul

(Spørgsmålet er forkortet, red.)

Svar:

Kære Poul

Jeg slutter mit svar til Maria med at sige, at vi med vor jordiske logik og tidsforståelse vist ikke kommer længere end til at lægge dette spørgsmål i Guds hånd og regne med, at han har sørget for os på bedste måde.

Jeg fornemmer på dig, at du mener, at den moderne tidsforståelse, inspireret af de to relativitetsteorier, kan løse noget af den gåde, vi stilles overfor med døden.

Jeg tvivler.

Du skriver nu heller ikke, hvordan denne gåde kan løses. Tiden kan gå baglæns, siger du. Men hvad hjælper det os? Det er jo ikke det, der menes med den kristne tale om det evige liv: at tiden går baglæns, så vi kommer tilbage til det liv, vi gik ud af ved døden.

I det hele taget har jeg, blandt andet i Forum Teologi/Naturvidenskab, været ude for ganske mange mennesker, der har villet "hjælpe" os teologer med vore vanskelige trossætninger. Men meget ofte viser det sig, at vi med den "hjælp" kommer til at gå ind på forudsætninger, som strider imod de ting, vi som teologer vil fastholde. Jeg tør ikke sige, om din hjælp er af samme art. Men jeg føler mig ikke fristet af den.

Mange har f. eks. følt, at det da var så synd for os teologer, at vi stod dér og skulle fastholde, at Gud har skabt verden som en ren og skær trossætning. Og så er de beredvilligt sprunget til og har forsøgt at bevise, naturvidenskabeligt, at der skam var næsten bevis for, at der bag de ting, vi ser, var en intelligent designer. De tænker ikke over, at de derved faktisk gør os en bjørnetjeneste. Jo, for hvad vi vil sige med tesen om, at Gud har skabt verden, er, at verden, netop fordi Gud har skabt den, er god i sig selv. Det er en tro, vi har, og Gud har villet, at vi skulle være frit stillet overfor ordet om, at livet er godt. Vi skal selv forstå det, vi skal selv acceptere det, vi skal selv leve livet ud fra de værdier, der udspringer af denne skabelsestro.

Den frihed går fløjten, hvis man tænker sig noget bevis for, at en intelligent designer har været på spil. For stillet overfor et bevis må man bøje sig, man kan ikke andet, det er ikke nogen fri afgørelse.

Jeg kan ikke se, om en gennemgang af Einsteins relativitetsteorier vil bevirke en tilsvarende uheldig omfavnelse af teologien fra naturvidenskabens side. Velment, men uheldig. Det vil det vist ikke. Men jeg håber, du kan forstå, at jeg ikke med kyshånd griber dine tanker, men stiller mig lidt skeptisk an.

Hvad du skriver til sidst om hverdagssproget, kan være sandt nok. Men uanset, hvor ofte vi har følt, at tiden stod stille, så er vi dog, når vi igen har fødselsdag, blevet et år ældre, med de skavanker og vanskeligheder, det giver.

Jeg må også minde dig om, at hverdagssproget også siger, at "så længe der er liv, er der håb", hvori jo ligger som en uudtalt baggrundsforståelse, at når der ikke længere er liv, er håbet ude. Den dødserfaring kan vi ikke tale os ud af, hverken med den videnskabelige eller den hverdagssproglige tidsforståelse. Det er op imod den barske erfaring, at vi kristne vover at påstå, uden nogen som helst videnskabelig begrundelse, at Gud vil rejse os til liv igen, eller – med Marias udtryk – at oldemor nu er i himlen hos oldefar.

Venlig hilsen
Ricardt Riis
Teolog