Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fredagsprædiken: Den intellektuelle jihad til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredagsprædiken: Den intellektuelle jihad

Den intellektuelle Jihad handler om at søge sandheden og se på egne og andres rettigheder. -

- stock.xchng

Eksterne links

flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den intellektuelle jihad kan gøre, at følelser ikke overtager fornuften, skriver imam Naveed Baig. Læs her hans fredagsprædiken

Hen imod de sidste tider, hvor tilfældig vold vil være almen, vil det være ligesom den ældste og bedre af Adams to sønner, som sagde ”Hvis du løfter din hånd for at dræbe mig, vil jeg ikke løfte min for at dræbe dig; Jeg frygter Gud, verdens Herre” (Profeten Muhammad).

Hele Det Gamle Testamente kan opsummeres i følgende: ”elsk Gud med hele dit hjerte, og elsk din næste som dig selv; alt andet er fortolkning”, ”behandl andre, som du selv vil behandles”, ”at tage et liv uretfærdigt, er som at fratage hele menneskeheden liv”. De monoteistiske religioners principper (der blev citeret fra Det Gamle og Det Nye Testamente samt Koranen) er sandelig eksemplariske, men der skal søges mange vegne, før man finder nogen, som tager disse principper til sig som en integreret levemåde.

Jonathan Swift, den famøse irsk-britiske forfatter sagde engang, at vi lige netop har nok religion til at hade, men ikke nok til at elske hinanden. Sagen er så den - ifølge Swift - at vi mangler mere religion til at få os til at indse det grundlæggende i os selv. Her forstår jeg religion ikke udelukkende som et dogme eller et sæt regler men mere som en inderlig refleksion over livets mening og en oprigtig vilje, der kan udmunde sig i en integreret praksis af de universelle principper.

Annonce
Et af de universelle principper er retfærdighed. For at opnå fred, er retfærdighed en af flere forudsætninger. Retfærdighed forudsætter en konstant anstrengelse for at skabe ligevægt og balance i en verden, hvor der er magter og spændinger, som truer med kaos og uorden, både inde i mennesket men også udenfor.

Denne konstant anstrengelse i Islam er Jihad, som er pålagt enhver muslim. Det kan være den indre anstrengelse, som ultimativt set renser mennesket fra det, som er lavt, dyrisk og selvisk. Men det kan også være en anstrengelse i forhold til at søge viden og bruge den klogt med visdom. Vi lever i en tid, hvor sandheden forsøges skjult og manipuleres med, og hvor vi måske mere end før, har brug for en ’intellektuel Jihad’ (Jihad bil-qalam).

Men sådan er det med historien. ’Might is right’ er sloganet, men det er endnu mere præcist i denne sammenhæng at udtrykket ’might makes history’. De mægtige leger med historien (og derved sandheden), sådan som det passer dem. Faktisk tilslører, udsletter og komplicerer man historien, for den kan være for barsk og hæslig at kaste et blik på, somme tider.

Jeg taler her naturligvis om palæstinensernes saga og deres forfølgelse og undertrykkelse - nøjagtig som jøderne oplevede det i tiden før slutningen på anden verdenskrig. Det surrealistiske her er netop, at vi intet har lært af den barbariske behandling af jøderne under Naziregimet. Vi tør ikke længere kigge i spejlet og se på de mange pletter af skam, som vi har på samvittigheden og lære af historien. Rwanda, Bosnien, Tjetjenien og Darfur er blot få eksempler. Hvor billigt menneskeblod er dog blevet?

Formålet med den intellektuelle Jihad er at være bevidst om sig selv, sin egen og andres rettigheder. Hovedingredienserne i denne form for Jihad er primært at søge viden, praktisere den og dernæst dele/formidle den viden. Denne Jihad-form forpligter os i dag (bl.a. i forhold til folkemordet som sker i Gaza-striben, hvor de fleste døde er civile og heriblandt børn) at oplyse om, hvad Islamisk etik siger om f.eks. beskyttelse af civile, ejendom mv., selv under krigshandlinger.

Derfor må vi også opfordre til ro og besindighed blandt de mennesker, som måske føler sig magtesløse og er vrede over de grusomme handlinger fra Israels side, som vi er vidner til, at de må udvise beherskelse og ikke angribe synagoger, civile mm. Synagoger betragtes som Guds tilbedelsessteder i Koranen og er derfor beskyttet og hellige. Den intellektuelle Jihad må sikre, at følelser ikke overtager fornuften.

Selv under en legitim selvforsvarskamp (en anden form for Jihad), hvor formålet er at fjerne undertrykkelse, er der nogle etiske regelsæt, som ikke må overskrides. Eksempelvis skal denne form for Jihad ikke være baseret på had, vrede eller hævn. Den skal udføres udelukkende for ’sandhedens’ skyld.

Ridderlighed (Fatuwah) og generøsitet (karam) overfor fjenden er anbefalet og en Profetisk skik - elementer som man har glemt i post moderne kampførelse. Hvem husker ikke Salahudeen Ayubi’s (d.1193) læger, som behandlede hans fjende, Kong Richard den første fra England (d.1199) under korstogene? Da den palæstinensiske intellektuel, Khaleel Sarakiti, fra 40’erne og 50’erne mindede den palæstinensiske lederskab om vigtigheden i at efterleve de højeste etiske principper i forhold til konflikten mellem Israel/Palæstina, skrev han selv, at det palæstinensiske styre ikke så hans ideer som andet end ’romantisk ridderlighed’, ukompatibelt med moderne krigsførelses virkelighed.

Naveed Baig er imam og projektleder for et etnisk ressourceteam under Islamisk-Kristent Studiecenter

Denne fredagsprædiken er en revideret udgave fra 09.01.09 givet på Nørrebrogade 32, i moskeforeningens lokaler af bloggeren.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock