Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen - Gud tvinger ingen til din ven.
- Gud tvinger ingen
Kristi Genkomst afskaffer ikke fortabelsens virkelighed, skriver Poul Sebbelov. -
- Stock.xchng.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Ortodokse afviser ikke fortabelsen, for det vil være det samme som at afvise menneskets frie vilje, skriver Poul Sebbelov
Spørgsmål:
Hej Poul Sebbelov
Jeg har lige et spørgsmål. Hvordan forholder den Ortodokse Kirke sig til apokatastasis-læren, altså læren om alle tings endelige forløsning? Så vidt jeg har forstået, var den alexandrinske teologi åben over for denne tanke, navnlig hos Clement af Alexandria og Origenes. Også Gregor af Nyssa accepterede læren.
Jeg er klar over, at man ved visse oldkirkelige synoder afviste denne lære som kættersk. Men er der åbenhed over for apokatastasis-læren i den Ortodokse Kirke i dag?
Med venlig hilsen
Søren
Annonce
Svar:
Kære Søren
Tak for det tilsendte spørgsmål.
"Apokatastasis" betyder "genoprettelse". Det er Den Ortodokse Kirkes tro, at ved Kristi genkomst skal "alting genoprettes ..." (Ap. G. 3,21). Genoprettelsen indebærer, at alt det skabte skal herliggøres og forklares, at Gud vil skabe "en ny Himmel og en ny jord" (Åb. 21,1).
Kristi Genkomst er imidlertid ikke, efter ortodoks opfattelse, en "afskaffelse" af helvede eller af fortabelsens virkelighed. Den Ortodokse Kirke afviser den forståelse af apokatastasis, som søger at borttænke helvede. Nogle kristne ser et teologisk misforhold mellem Guds kærlighed og helvedes virkelighed og argumenterer på den måde, at hvis Gud virkelig elskede menneskene, ville Han ikke tillade hverken helvede eller fortabelse.
Den form for argumentation er udtryk for en alvorlig misforståelse af kærlighedens væsen. Ingen kærlighed kan leve og virke under tvang. Det kender vi også fra rent menneskelige relationer. Vi kan ikke tvinge nogen til at elske os. Det kan end ikke Gud, for da ville kærligheden ikke være til, og mennesker ville ikke længere være mennesker, skabt i Guds billede, men robotter.
Gud vil i Sin kærlighed alle menneskers frelse, men Gud tvinger ingen. Gud kalder os til omvendelse og til at tage imod hans kærlige frelse; men vi kan sige nej, vi kan afvise Gud. Og den afvisning fører til fortabelsen, til det sted, hvor Gud ikke er, til helvede.
Hej Poul Sebbelov
Jeg har lige et spørgsmål. Hvordan forholder den Ortodokse Kirke sig til apokatastasis-læren, altså læren om alle tings endelige forløsning? Så vidt jeg har forstået, var den alexandrinske teologi åben over for denne tanke, navnlig hos Clement af Alexandria og Origenes. Også Gregor af Nyssa accepterede læren.
Jeg er klar over, at man ved visse oldkirkelige synoder afviste denne lære som kættersk. Men er der åbenhed over for apokatastasis-læren i den Ortodokse Kirke i dag?
Med venlig hilsen
Søren
Kære Søren
Tak for det tilsendte spørgsmål.
"Apokatastasis" betyder "genoprettelse". Det er Den Ortodokse Kirkes tro, at ved Kristi genkomst skal "alting genoprettes ..." (Ap. G. 3,21). Genoprettelsen indebærer, at alt det skabte skal herliggøres og forklares, at Gud vil skabe "en ny Himmel og en ny jord" (Åb. 21,1).
Kristi Genkomst er imidlertid ikke, efter ortodoks opfattelse, en "afskaffelse" af helvede eller af fortabelsens virkelighed. Den Ortodokse Kirke afviser den forståelse af apokatastasis, som søger at borttænke helvede. Nogle kristne ser et teologisk misforhold mellem Guds kærlighed og helvedes virkelighed og argumenterer på den måde, at hvis Gud virkelig elskede menneskene, ville Han ikke tillade hverken helvede eller fortabelse.
Den form for argumentation er udtryk for en alvorlig misforståelse af kærlighedens væsen. Ingen kærlighed kan leve og virke under tvang. Det kender vi også fra rent menneskelige relationer. Vi kan ikke tvinge nogen til at elske os. Det kan end ikke Gud, for da ville kærligheden ikke være til, og mennesker ville ikke længere være mennesker, skabt i Guds billede, men robotter.
Gud vil i Sin kærlighed alle menneskers frelse, men Gud tvinger ingen. Gud kalder os til omvendelse og til at tage imod hans kærlige frelse; men vi kan sige nej, vi kan afvise Gud. Og den afvisning fører til fortabelsen, til det sted, hvor Gud ikke er, til helvede.
Gudsmoder, Maria, kan tjene os til eksempel på dette. Vi hører ved Bebudelsen, hvordan Gud sender ærkeenglen Gabriel til den unge pige med besked om den store og afgørende opgave, hun er udvalgt til. Og vi hører videre, hvordan Maria undrer sig og tvivler på, om dette skulle være muligt, inden hun af sin frie vilje siger de velkendte ord: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Mig ske efter dit ord!" (Luk. 1,38)
Maria kunne have sagt nej! Ligesom hvert menneske kan sige nej til Gud. For vi er frie, Gud har givet os vor fri vilje. Ligesom Adam misbrugte sin frie vilje til at vende sig fra Gud, har hvert menneske frihed til at afvise Guds kærlighed. Og ligesom Maria brugte sin frihed til at sige ja til Gud, har hvert eneste af os frihed til at tage imod Guds kærlighed.
Med andre ord: Hvis vi benægter helvedes og fortabelsens virkelighed, benægter vi menneskets frie vilje. Vi benægter dermed Guds "billede og lighed" (1. Mos 1,26) og gør i stedet mennesket til en automat.
Hertil kommer, at vi, for at kunne "afskaffe" fortabelsen, ville være nødsagede til at se bort fra en række af de belæringer, Jesus giver os, når vi læser Evangeliet. Hvad skulle vi for eksempel stille op med Matthæusevengeliet kapitel 25, hvor vi hører om brudepigerne, som efterlades uden for døren (25,13), om den dårlige og dovne tjener, som kastes ud i mørket (25,30) og om bukkene, som skilles fra fårene (25, 31-46)?
En nutidig ortodoks teolog, Metropolit Kallistos, fremstiller Den Ortodokse Kirkes position udmærket: "Det er vranglære at hævde, at alle nødvendigvis frelses, for det er en fornægtelse af den frie vilje; men det er legitimt at håbe, at alle har mulighed for at blive frelst."
Han citerer i den forbindelse Isak Syreren, som siger: "Hvad er et kærligt hjerte? Det er det hjerte, som brænder af kærlighed til hele skabelsen, til menneskene, fuglene, dyrene, dæmonerne, ja, til hver eneste skabning." Og Gregor af Nyssa siger et sted, at for kristne er det tilladeligt at håbe på, at selv djævelen må forløses.
Samvirket mellem Guds kærlighed og menneskets frie vilje er her omdrejningspunktet for den ortodokse, kristne teologi og forståelse.
Med venlig hilsen
Poul Sebbelov
Præst i Den Ortodokse Kirke
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce